Det har længe været kendt at spillere født umiddelbart efter en skæringsdato har en fordel i forhold til selektion og udvælgelse på højt rangerede fodboldhold.
Biologisk alder, kronologisk alder og relativ alderseffekt er væsentlige begreber i forståelsen af bias og skævheder i talent-identifikation og talentudvikling. For at skabe de bedste rammer for fodboldglæde blandt børn og unge og for at undgå talentspild, er det vigtigt at være bevidst om spillernes forskellige udviklingstrin og de forskelligheder, der er en del af spillernes biologiske modning.
Det Svenske Fodboldforbund SvFF har produceret et webinar, hvor temaet omkring biologisk modning og bio-banding tages under behandling. Se hele webinaret her.
Hvad er problemet og hvordan kan det håndteres?
Indledningsvis i webinaret introducerer Tommy Lundberg, der forsker og underviser på Karolinska Institutet på svensk om fysisk modenhed og bio-banding.
Forskning dokumenterer, at tidligt udviklede har fordele fremfor sent modnede og ofte udpeges som talenter baseret på fysiologiske attributter. Således risikerer sent udviklede spillere at blive frasorteret i talentudviklingen på baggrund af andet end fodboldmæssige forhold.
Den relative alderseffekt beskriver således det forhold, at spillere født tidligt i et udvælgelsesår er overrepræsenteret fremfor spillere født sidst i rekrutteringsperioden. Den relative alderseffekt – hvornår spillerne er født på året – udtrykker dog ikke noget om spillernes biologisk modenhed. Der kan nemlig være stor forskel på den kronologiske og den biologiske alder.
Undersøgelser peger ifølge Tommy Lundberg på både fordele og ulemper ved at være henholdsvis tidligt og sent udviklet. F.eks. vil sent modnede spillere udvikle andre færdigheder for at kunne klare sig mod et fysisk overtag.
På den baggrund kræves målrettede strategier for at optimere forudsætningerne for sent fødte og sent udviklede spillere. I den forbindelse kan bio-banding være en mulighed, da det er et forsøg på at begrænse de fysiske forskelle mellem spillerne.
Dette sker ved at spillerne på tværs af et par årgange fordeles efter der modning (bio-band) set som deres relative vækst. Spillerne kan eksempelvis inddeles efter de 95-100% udviklede, de 90-95% udviklede og dem, der er mindre end 90% udviklet. Dette kan f.eks. ske for U13, U14 og U15, hvor udviklingen bestemmes ud fra spillernes nuværende højde i forhold til deres forventede sluthøjde. Til dette formål kan f.eks. benyttes Khamis-Roche-metoden, som dog er forbundet med en del usikkerhed.
Der nævnes i webinaret andre metoder, der kan benyttes som udgangspunkt for en bestemmelse af en spillers biologiske modenhed. Fælles for alle metoder er den tilknyttede usikkerhed. En usikkerhed, der kan bevirke, at spillerne indplaceres i det forkerte bio-band.
Der, hvor bio-banding ifølge Tommy Lundberg kan have betydning er i organisering af træning, kampe og i forhold til talent-identifikation, hvor et fokus på biologisk modenhed kan medføre andre udfordringer for spillerne og fokus på andre end de fysiske færdigheder. Således viser studier, at såvel tidligt som sent udviklede opdeler fordele og ulemper ved kronologiske inddeling.
For de tidligt modnede spillere kan det begrænse deres udvikling af mentale, tekniske og taktiske færdigheder, fordi de gennem deres fysiske størrelse opnår nogle fordele, der begrænser deres behov for at tillære vitale fodboldmæssige færdigheder. Disse tidligt opnåede fordele kan herefter vise sig at forsvinde, når spillerne bliver ældre og indhentes af jævnaldrende senere udviklede spillere.
For de sent udviklede kan der være fordele ved, at de tidligt er blevet presset og har mødt mange krævende udfordringer. Hvilket naturligvis kun er en fordel for spillerne, hvis de er blevet ved med at spille fodbold.
Et studie fra universitet i Bath viser, at spillerne oplever bio-banding forskelligt afhængigt af deres udvikling. Sent udviklede spillere oplevede færre fysiske og tekniske udfordringer og samtidig bedre muligheder for at demonstrere tekniske og taktiske færdigheder. For de tidligt udviklede spillere betød bio-banding større fysiske og tekniske udfordringer og tilmed nye muligheder og udfordringer ved at møde ligeværdigt udviklede spillere.
Overordnet viste studiet, at spillerne uagtet biologisk udviklingsniveau større muligheder for at påvirke spilaktiviteter, at udvise lederegenskaber og at vise fodboldfærdigheder.
Sådan arbejder AFC Bournemouth
Webinaret overlader herpå ordet til David Johnson, der er PhD studerende ved universitet i Bath og samtidig er tilknyttet AFC Bournemouths akademi som Sport Scientist.
AFC Bournemouth Academy har i samarbejde med University of Bath produceret denne kort eksplainer om bio-banding i fodbold: (Artiklen fortsætter under videoen)
David Johnson har sammen med forskerkolleger fra Bath konstateret, at scouts og fodboldtrænere er biased i deres talent-identifikation og vælger tidligt fødte og biologisk modnede spillere frem for sent fødte og biologisk umodne spillere. Og dette på trods af, at spillere i sidstnævnte gruppe teknisk og mentalt var på højde med de øvrige ifølge studiets kriterier.
Læs også GameChangers artikel om bias i talent-identifikation her.
David Johnson gennemgår desuden i webinaret, hvordan AFC Bournmouth anvender bio-banding på spillerne i U12-U14. Spillerne inddeles på tværs af de tre årgange i forhold til deres procentuelle vækst som procent af deres forventede voksenhøjde. Hermed dannes tre grupper i lighed med Tommy Lundbergs gennemgang, der har det tilfælles, at spillerne i hver grupper i forhold til deres biologiske modning minder om hinanden.
Formålet med brugen af bio-banding i ACF Bournemouth er at reducere variationen i biologisk modenhed og aktivt anvende dette som et middel i talent-identifikationen og talentudviklingen i klubben.
I præsentationen fremhæver David Johnson det tidligere nævnte studie fra universitet i Bath, som han er medforfatter på. Her påpeger han udover de tidligere anførte forhold, at spillerne, når de arbejder i bio-banding grupper, føler en mindre risiko for at blive skadet end under normale forhold.
Der er studier, der viser, at spillerne er særligt sårbare for skader i deres vækstspurt omkring PHV (Peak Height Velocity), et aspekt Bournmouth håber at kunne minimere ved målrettet fokus på biologisk modenhed.
Afslutningsvis opstiller David Johnson tre væsentlige nedslagspunkter i det konkrete arbejde med biologisk modning:
- Foretag målinger og registrering af spillernes vækst og modenhed
- Identificer tidligt og sent modnede spillere og diskuter, hvordan dette påvirker spillernes præstationer og potentiale
- Identificer spillerne som pre-, ca- og post-vækstspurt og fastlæg, hvordan spillerne skal behandles gennem vækstspurten
Se hele webinaret her:
Se også GameChangers webinar om biologisk modning her, hvor også bio-banding diskuteres.
Bio-banding baggrund og overvejelser – review-artikel
I en review-artikel i Sports Medicine beskrives en række erfaringer med bio-banding. Ifølge artiklen skal bio-banding ikke opfattes som en afløser for den traditionelle inddeling baseret på alder. I stedet skal bio-banding ses et supplement til den traditionelle praksis. Bio-banding kan nemlig reducere, men ikke eliminere, den modenhedsbaserede variation i spillernes udvikling.
Der er tre væsentlige perspektiver at forholde sig til i spillernes udvikling fra barn til voksen. Det omfatter væksten, modenheden og udviklingen. Disse tre processer forløber i et gensidigt samspil og betydningen er særligt fremherskende i puberteten. Derfor er det primære sigte med at inddele spillerne efter modenhed at skabe mere jævnbyrdig konkurrence, øge mulighederne for succesoplevelser, forebygge skader som følge af forkert sammensatte grupper og opnå større fokus på en individualiseret træning og talentudvikling.
Der er dog behov for yderligere undersøgelser og studier for at kunne belyse fordele og ulemper ved bio-banding.
Hele review-artiklen kan læses her:
Bio-Banding in Youth Sports: Background, Concept, and Application
Læs også tidligere GameChanger udgivelser
“Hvorfor er vores talentsystem en udfordring for sent modnede spillere?“
