Gamechanger

Hvorfor er vores talentsystem en udfordring for sent modnede spillere?

Der er en række fordele forbundet med at identificere, hvor langt spillere er i deres modningsproces. I den henseende har Mirwald et. al (2002) udviklet en algoritme, der gør os i stand til at beregne, hvor langt den enkelte spiller er i sin fysiske udvikling. Det er en algoritme som DBU lige nu er meget optaget af, og vil dele med dansk fodbold i fremtiden. Artiklen er også indtalt som lydfil.

AF RASMUS PORSE, SØREN BENNIKE, KENNETH BROGAARD & FLEMMING BERG
DBU Projekt & Analyse, DBU Elite

FÅ ARTIKLEN LÆST OP VIA DENNE AFSPILLER:

https://soundcloud.com/playmaker-fodbold/indtalt-artikel-hvorfor-er-vores-talentsystem-en-udfordring-for-sent-modnede-spillere

Ifølge et bachelorprojekt fra 2018 eksisterer Relativ Alders Effekt (RAE) allerede i U10 i dansk børnefodbold, hvor der iagttages en tendens til en skævvridning i selektionen af spillere, da spillere født tidligst på året identificeres som dygtigere end spillere født sent på året.

Er man optaget af biologiske forskelle mellem ungdomsspillere, er fødselsdatoen dog blot et af flere forhold, man bør have for øje. Denne artikel vil have fokus på den fysiske modenhed, der varierer fra spiller til spiller – i særdeleshed i perioden omkring puberteten. Pointen her er, at et af mange scenarier kan være, at man er født tidligt på året uden at være større og stærkere end sine med- og modspillere, der er født sidst på året. Det ville man formode, med udgangspunkt i begrebet RAE. Tilsvarende kan et scenarie også være, at en spiller er født sent på året og biologisk viser sig at være endnu længere bagud end den kronologiske aldersforskel. Fælles for disse eksempler er, at det gælder spillere, der kommer sent i puberteten, og som dermed starter deres vækstspurt senere end deres kronologisk jævnaldrende. I fodboldsprog kaldes disse ”late mature”-spillere. På dansk refererer vi til fænomenet som ”sent modnede” spillere.

Fødselsdato er interessant at måle, når man undersøger større grupper. Især grupper som endnu ikke er kommet i puberteten. Men fødselsdato duer ikke til at måle individuelle forskelle i spilleres fysiske udvikling (Gastin & Bennett, 2013). Man kan som skitseret ovenfor sagtens være født sent på året og være tidligt fysisk udviklet og visa versa. For at forstå hvor spilleren er i sin fysiske udvikling, må vi derfor undersøge den enkelte spiller ved hjælp af andre metoder. I den henseende har Mirwald et. al (2002) udviklet en algoritme, der gør os i stand til at beregne, hvor langt den enkelte spiller er i sin fysiske udvikling. Det er en algoritme som DBU lige nu er meget optaget af, og vil dele med dansk fodbold i fremtiden.

Hvad er en sent modnet spiller?

Skærmbillede 2020-01-31 kl. 09.25.09.png

Ovenstående grafer viser den typiske vækstkurve for en spiller. Y-aksen angiver vækst i cm/år, mens x-aksen angiver kronologisk alder. Som grafen viser vokser spilleren mest i sit første år. Under puberteten begynder en vækstspurt, og som det fremgår af grafen, sker dette ikke samtidigt for alle. Hvornår spillerens vækstspurt påbegyndes, definerer om man er tidligt modnet, almindeligt modnet eller sent modnet (Mirwald, Baxter-Jones, Bailey, & Beunen, 2002). Toppunktet i vækstspurten kaldes Peak Height Velocity (PHV) og angiver, hvornår i puberteten spilleren oplever den mest eksplosive vækst. Ved hjælp af en algoritme kan spillerens nøjagtige biologiske alder ved PHV beregnes.

For at beregne en spillers PHV skal man have følgende oplysninger til rådighed: Spillerens højde, spillerens siddehøjde, spillerens vægt samt spillerens fødselsdato. Disse oplysninger sættes ind i algoritmen, som ud fra kroppens anatomi beregner, hvornår spilleren når/nåede PHV. I forskningen er der små variationer mellem, hvornår en spiller defineres som ”sent modnet”, hvilket skyldes at der er forskelle i den biologiske vækst blandt forskellige befolkningsgrupper. I DBU definerer vi en sent fysisk modnet spiller som en spiller, der når sin PHV efter spilleren er fyldt 14,8 år. Denne definition anvendes ofte i europæisk forskning. (Mirwald, Baxter-Jones, Bailey, & Beunen, 2002)

Skærmbillede 2020-01-31 kl. 09.24.54.png

Ovenstående tabel er et eksempel på målinger af seks U15 spillere (A). De to blå bokse (D+E) angiver henholdsvis datoen for målingen og spillerens fødselsdato. Den orange boks (F) angiver spillerens kronologiske alder, mens den grønne boks med titlen ”Age@PHV” (B) angiver spillernes biologiske alder. Den røde boks (C) angiver differencen mellem spillernes kronologiske og biologiske alder. Et negativt tal, eksempelvis -0,5 (spiller 1), angiver, at der er et halvt år, til spilleren når PHV, mens et positivt tal angiver, hvor længe det er siden, at spilleren nåede PHV. Som det ses, er den største forskel i den kronologiske alder 0,9 år (mellem spiller 3 og spiller 5), mens den største forskel i den biologiske alder er 1,8 år (mellem spiller 2 og spiller 4). Samtidig er spiller 4 en af de kronologisk ældste spillere med en alder på 14,7 år, mens han er den biologisk yngste, da han først når PHV efter 15,5 år. Dette understreger med tydelighed at man bør være opmærksom på flere forhold end fødselsdato.

Hvorfor er sent modnede spillere interessante?

Der er en række fordele forbundet med at identificere, hvor langt spillere er i deres modningsproces.

  • Algoritmen giver en videnskabeligt veldokumenteret indsigt i spilleres fysiske udvikling, der kan supplere en træners arbejde. Det kan henlede opmærksomheden på, at der er biologiske forskelle mellem deres spillere. Det giver en forståelse for, hvorfor sent modnede spillere har sværere ved at ’shine’ i de tidlige teenageår. Muskelvækst og øget hormonproduktion er to afgørende processer, der foregår under puberteten (Gastin & Bennett, 2013). Det betyder konkret, at tidligt eller almindeligt modnede spillere eksempelvis både er stærkere og kan løbe længere og hurtigere end sent modnede spillere. Denne fysiske modenhed er årsag til en markant konkurrenceulighed indtil de sent modnede spillere også er færdigudvoksede.

  • Algoritmen kan bruges til, at hver enkelt spiller opnår sit fulde potentiale. Spillere, trænere, forældre og øvrige interessenter må forstå, at en sent modnet spiller sjældent, vil være lige så synlig på banen som en tidligt modnet spiller i de tidlige teenageår. Det betyder ikke, at spilleren ikke har et stort potentiale. Men det betyder, at spilleren konkurrerer med og mod andre spillere, der kan være flere år længere fremme i deres fysiske udvikling, selvom de er samme årgang. Algoritmen kan dermed bruges til at identificere sent modnede spillere og anerkende, at de midlertidigt er bagud fysisk.

  •   Algoritmen kan også bruges til at identificere tidligt modnede spillerne. Det vil hjælpe trænere til at forstå, om en spiller skaber effekt på baggrund af midlertidige fysiske fordele. Fordele som spilleren sjældent bevarer, når de øvrige spillere er færdigudvoksede. Spilleren skal hjælpes til at opnå så stærke fodboldfaglige kompetencer som muligt frem for blot at dyrke et fysisk element, som kun skaber effekt på kort sigt.

  • Algoritmen kan bruges til at undgå skader. Når spillerne er i perioden omkring Peak Height Velocity (PHV), skal man være forsigtige med at belaste dem hårdt. Her strækkes musklerne, og de er derfor meget udsatte for skader (Johnson, et al., 2019).

Det nødvendige kritiske blik

Det er vigtigt ikke at fortolke algoritmen som en endegyldig sandhed. Den udtrykker spillerens fysiske vækst med en R2-værdi på 0,89 (Fransen, et al., 2018). Det betyder, at der er en klar sammenhæng mellem algoritmen og spilleres biologiske vækst. Men alle spilleres vækstkurver er ikke komplet ens. Derfor vil der være spillere, hvis vækstkurver varierer fra algoritmens resultater. Det er altså meget vigtigt ikke at anvende algoritmens data om PHV som en ukritisk sandhed. Vi bør dog anerkende, at algoritmen er valideret, som et værktøj, der bidrager med viden om spilleres fysiske vækst. Viden som vi ellers har svært ved at tilegne os. Samtidigt er det nødvendigt at være opmærksom på, at algoritmen ikke forholder sig til mentale og kognitive forskelle på spillerne. Vi kan derfor ikke bruge den til at sige noget om, hvor langt fremme spillerne er i deres mentale udvikling, hvilket er et vigtigt parameter i relation til, hvordan spillere præsterer på banen. At alder har betydning for mental udvikling, har Cobley et al. (2009) vist i et studie af det engelske skolesystem, hvor man så en klar tendens til, at de kronologisk yngste i en årgang, fik de dårligste karakterer. Der er ikke forsket i, hvorvidt sent modnede oplever mentale udfordringer. Derfor er det uvist, om der er en sammenhæng mellem spillernes biologiske udvikling og deres mentale udvikling.

 

Kategori:

Udgivet:

04/02/2020

Forfatter:

Relateret indhold