Gamechanger

Mere end hvad øjet ser – bliver ungdomstrænere forført af “hurtigere, højere, stærkere,” når de skal sætte hold?

Et nyligt dansk studie har afsløret, at Relativ Alders Effekt både findes i breddeungdomsfodbold og eliteungdomsfodbold. Men hvordan kommer det til udtryk? Hvilken betydning har det? Og hvilke løsningsmodeller kan tages i brug? Dette indlæg af Knud Ryom undersøger problematikken.

Udgivet:
18/02/2020

Forfatter:
admin

AF KNUD RYOM
Postdoc, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Følgende udklip er fra et akademimøde ved et professionelt fodboldakademi i England (klubben befinder sig for nuværende i the Championship, den næstbedste liga i England). Det er fra en kommende artikel om talentakademier i England, hvor forskergruppen undersøgte miljøet i relation til talentudvikling (Wixey, Ryom & Kingston, in press). De implicerede er deltagerne fra mødet (som bestod af trænere og ledelse på akademiet), hvor der skulle tage stilling til akademi spillernes udvikling:

Ungdomstræneren fortsætter ned ad listen og stopper ved Nicholas, en 14-årig centerforsvarer. Nicholas har positive bemærkninger i forhold til sine tekniske, taktiske og mentale evner.

Justin bemærker hans fysik: ”Nicholas’ svage område er hans fysisk. Han er lidt tungere end de andre drenge, lav statur og er ikke så mobil. Ser man på hans mor, er hun af en kortere statur, så vil han vokse? Jeg ved det ikke [han efterlader denne erklæring hængende i luften]. Han er imidlertid rigtig god på de andre områder, så det er bare vores bekymring i øjeblikket, og vi må måske bare vente og se…?“.

Rekrutteringslederen [ansvarlig for rekruttering af spillere red.], afbryder træneren: ”Er han en af dine startende forsvarsspillere?”

Træneren holder en kort pause og svarer derefter: ”Nej, ikke i øjeblikket.”

Rekrutteringslederens svar kommer prompte: ”Hvorfor spilder vi så tid på ham?”

Træneren stopper sig selv i at svare for hurtigt. Rekrutteringslederen er højere oppe i akademihierarkiet. Rekrutteringslederen fortsætter utålmodigt: ”Jeg kan ikke huske en spiller med Nicholas statur på nuværende tidspunkt, som er kommet igennem nåleøjet. Jeg kan ikke tænke på én. Derfor er jeg usikker på, hvorfor vi spilder tid på ham, og han optager en holdplads, når jeg kan gå til de lokale klubber og få et fysisk eksemplar og derefter træne dem op. Vi bør ikke spilde tid på en dreng, der ikke vil vokse, og som ikke er i din start-11”. Træneren svarer hurtigt på denne kommentar: ”Men det er enormt gætværk, vi ved ikke om han vil vokse”. En udbredt diskussion opstår i rummet mellem trænerne. Rekrutteringslederen tager igen ordet: ”Men Nicholas er ikke engang blandt dine favoritter lige nu i start-11? Han kommer ikke til at vokse, han er ikke i start 11, lad os slippe af med ham [frigive ham]”. Træneren gentager sig selv: ”Men at sige, at han ikke vil vokse, er bare en antagelse, som jeg har svært ved at acceptere, at vi skal smide ham ud på baggrund af.”

Rekrutteringslederen svarer: ”Men er der nogen her i rummet, som kan huske en spiller, der med Nicholas nuværende statur, spiller professionel fodbold i dag?” Træneren kan se at hans pointe ikke bliver værdsat, samtidig med at der ikke synes opbakning fra resten af hans trænerkollegaer. Træneren vælger derfor taktisk at bevæge sig videre til andre emner (uden at tage en konklusion i den aktuelle situation).

Overstående udklip illustrere de dilemmaer som professionelle ungdomstrænere kan befinde sig i, når det gælder talentidentifikation og talentudvælgelse. Talentudvikling er ikke nogen simpel proces, samtidig foregår den ofte med udgangspunkt i tidligere erfaringer, anekdoter og fornemmelser, som casen herover beskriver. En af de store udfordringer forbundet hermed kan være udvælgelse af relativt ældre spillere (født tidligt på året, 1 og 2. kvartal), på bekostning af relativt yngre spillere (født sidst på året 3 og 4. kvartal). Det er denne problematik vil vi nu søge at dykke længere ned i.

Relativ alders effekt i en dansk og svensk kontekst

Talentidentifikation og talentudvælgelse spiller begge en vigtig rolle i udøvelsen af ekspertise inden for fodbold. Fodbold er en af de mest konkurrenceprægede og komplekse sportsgrene at nå til tops i, hvilket gør talentidentifikationen særlig vanskeligt. Rekrutteringen og udvælgelsen til eliteniveau er således en af de hårdeste i moderne sport.

Et af de mest undersøgte fænomener inden for talentidentifikation i sport gennem de sidste to årtier er den relative alderseffekt (RAE). Det er blevet dokumenteret på tværs af sportsgrene i ungdoms- og vokseneliteniveau i en bred vifte af lande. I denne tid optager det mange forskere og praktikere, ligesom det også optager DBU og GameChanger.

Lyt til GameChanger podcast om REA her

Læs GameChanger artikel om biologisk modning her

Den overvejende forklaring på RAE er, at fx trænere og talentspejdere ‘forveksler’ modning med talent, også kendt som modningshypotesen. Denne hypotese antager, at i de tidligere faser af talentudvikling vil relativt ældre spillere (fødselsdato i 1. og 2. kvartal af året, for fodbold januar – juni) drage fordel af en aldersspecifik modenhed sammenlignet med deres yngre medspillere (fødselsdato i 3. og 4. kvartal af året, for fodbold juli-december).

Nogle studier peger på, at RAE kan forekomme ved indgangen til sportsdeltagelse (altså de helt tidlige år i børns idrætsdeltagelse), mens adskillige undersøgelser har fundet, at RAE forekommer i udvælgelsen af ungdomsspillere til højere konkurrencedygtige niveauer. Et nyligt dansk studie (Ryom et al., 2018) afslørede, at RAE både findes i breddefodbold og elitefodbold. Undersøgelsen her påpegede altså at RAE ikke kun er et elitefænomen, som der kan eksistere en opfattelse af, men også kan registreres i ganske almindelig breddefodbold på ungdomsniveau. Samtidig fandt studiet, at på trods af, at relativt ældre spillere stadig favoriseres på elite-voksen niveau, var effekten mindre udtalt. Hvilket antyder at RAE hovedsagligt er et ungdomsfænomen.

‘Normalisering’ på elite-voksen niveau er i nogle studier blevet betegnet som ‘underdog-effekten’, under henvisning til at nogle relativt yngre spillere faktisk drager fordel af at være ’underdog’ i deres udviklingsår og derfor har større succes med at komme videre gennem de sidste niveauer af talentudvikling. Nogle studier antyder endda, at disse spillerne er mere succesrige i deres karriere (for eksempel i forhold til løn og skadesfrekvens). Det er et perspektiv vi der forsker i talentudvikling har behov for mere viden om, for det kunne antyde nogle værdifulde erfaringer i talentudviklingsøjemed.

En svensk undersøgelse (Söderström, Brusvik & Lund, 2019) har fundet lignende resultater. De  viste en relativ alderseffekt (RAE) for distriktsspillere (elitespillere) af begge køn sammenlignet med den ”almindelige” 15-årige fodboldpopulation. Samtidig undersøgte studiet fødselsdatoens påvirkning på konkurrencesucces (antal sejre), hvor der kun blev fundet en sammenhæng for drengenes distriktshold, således at …? Sammenlagt påpeger dette studie, at kontekstuelle faktorer som antallet af fodboldspillere og tilstedeværelsen af eliteklubber er vigtige at overveje for at forstå, hvordan RAE produceres, og dets forhold til succes med at vinde kampe for drengedistriktshold.

I et større litteraturstudie, udført af DBU (Kromann & Bennike, 2019), fremførtes det på baggrund af en større dansk undersøgelse (Rossing et al., 2015), at også dansk pigefodbold i aldersgrupperne U10-U15 var præget af RAE. Effekten synes dog at udjævne sig tidligere end hos drengene. Men der var et klart bevis for RAE også påvirker talentidentifikation og talentudvælgelse blandt unge piger. Generelt er der ikke så meget viden om RAE i pige/kvindefodbold, men denne danske undersøgelse sammenholdt med den svenske (Söderström, Brusvik & Lund, 2019) understreger at det meget vel er også er et problem internationalt.

Ok, der synes altså at være en udfordring, men har det nogen betydning?

Med denne viden om RAE kan det hævdes at mange nationale talentidentifikation- og talentudviklingssystemer, ironisk nok kan være kontraproduktive med hensyn til at finde og udvikle talenter eller begavede atleter. Dette især stimuleret af en hurtigere-højere-og-stærkere-tankegang, som synes fremherskende især inden for fodbold.

For med tanke på RAE’s udprægede påvirkning af det danske fodboldtalentsystem (og breddefodbold), kan et resultat af dette, være en uforudset modsatrettet effekt i form af dræning af den samlede talentpulje gennem tidlig talentudvælgelse præget af RAE (især et tab af 3. og 4. kvartals spillere). Resultater fra de danske undersøgelser viser, at RAE er til stede på alle fodboldniveauer i Danmark, hvilket antyder, at tabet af fodboldspillere ikke kun vedrører talent udvikling, men også breddefodbold.

Hvad kan der gøres?

Der er i litteraturen fremført flere løsningsforslag: a) aldersgrupperinger og skæringsdatoer, fx mindre aldersintervaller b) alternative grupperinger, fx på baggrund af fysisk statur, c) alternativ selektion, fx flere parametre (mental, kognition, fysisk etc.), d) regulativer, fx udskydelse af konkurrence i ungdomsfodbold, e) træning og kamp, fx lige mængde spilletid til alle spillere uafhængig af fødselsdato og f) viden, fx udbredelse af kendskabet blandt trænere.

Det har dog ikke endnu været muligt at finde en entydig løsning, resultaterne har vist sig uklare og samtidig svært at implementere.

Så tænker du måske: ”Men hvad skete der med Nicholas?” Nicholas, som øvrigt var født i 3. kvartal, blev efter det pågældende møde siet fra klubbens akademi. Som rekrutteringslederen bemærkede: ”Vi bliver nødt til at være brutale”. Det efterlader så spørgsmålet til dig som læser: Er der ikke mere, end hvad øjet ser? Og hvad kan vi gøre ved det?

Kilder

GameChanger podcast (2019): Hvordan bremser vi skævvridningen i talentudviklingen:

Söderström, T., Brusvik, P. & Lund, S. (2019): Factors underlying competitive success in youth football: A study of the Swedish national U15 football talent system. Idrottsforum.org: https://idrottsforum.org/sssf-soderstrometal190909/

Ryom, K., Rossing, NN., Flattum, A. & Karbing, DS. (2018): An investigation of Danish male youth football – is something rotten in the state of Denmark? Journal of Physical Education and Sport, 18(3), Art 213, pp. 1439 – 1444: https://pure.au.dk/portal/da/persons/knud-ryom(6294b7a6-a4e0-418b-9d18-5d000ab81d14)/publications/an-investigation-of-danish-male-youth-football–is-something-rotten-in-the-state-of-denmark(0364e53e-9b46-40ea-990d-fae66079ca01).html

Porse, R., Bennike, S., Brogaard, K. & Berg, F., (2020). “Hvorfor er vores talentsystem en udfordring for sent modnede spillere?”. Playmaker: https://www.playmaker.nu/home/indlg-hvorfor-er-vores-talentsystem-en-udfordring-for-sent-modnede-spillere

Kromann, M. & Bennike, S. (2019): Relativ Alderseffekt (RAE) – et litteraturstudie. DBU Projekt & Analyse: https://www.dbu.dk/media/12527/relativ-alderseffekt-i-fodbold-et-litteraturstudie.pdf

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Relateret indhold

Lyt til GameChanger podcast om REA her

Læs GameChanger artikel om biologisk modning her

Seneste artikler

International fodboldforskning