Stort hotel, nye stadions og måske den største kamp i karrieren.

For de fleste spillere på Danmarks U17-drengelandshold var deltagelsen ved EM i Estland deres første møde med en slutrunde. Samtidig med at de skal præstere på banen, skal de navigere i et miljø med høje forventninger, nye omgivelser og konkurrence om spilletid.

Derfor er genkendelighed og faste rutiner blevet et vigtigt fokusområde for staben omkring holdet. Landstræner Morten Corlin og mentaltræner Mikkel Mortensen har allerede fra spillerne var en del af U16-landsholdet fokuseret på at forberede spillerne på det, der venter dem ved en slutrunde. Det handler om at skabe en kultur og en hverdag, der kan afspejle det, der venter dem.

»Kulturen omkring holdet og den måde, vi forbereder os til kampe i hele perioden op til, er en øvelse i, at når vi så står her, skal vi gøre det samme. Der er ikke noget, der ændrer sig i den måde, vi gør tingene på i forhold til oplæg, taktik, træning og så videre. Der skal være noget rytme og genkendelighed at træde ind i,« siger Morten Corlin.

Ifølge lektor i sportspsykologi ved Syddansk Universitet og sportspsykologisk konsulent i DBU, Carsten Hvid Larsen, er en slutrunde en helt særlig situation for unge spillere. Både fordi modstanderne er stærkere, og fordi spillerne ofte oplever situationen for første gang.

»Der er det på spil, at de skal præstere under pres. Det er en unik situation for unge spillere, fordi de ikke har erfaring fra tidligere. De står i en situation, hvor deres tanker kan påvirkes negativt og derfor handler det om, at deres adfærd ikke skal ændre sig, og at de forstår og kender egne reaktionsmønstre.«

Ved en slutrunde skal spillerne ikke kun levere på banen. De skal også restituere mellem kampene, fungere i et tæt fællesskab og håndtere den usikkerhed, der kan opstå omkring spilletid og præstationer. Derfor er det afgørende, at staben kender den enkelte spiller og kan støtte både præstation, trivsel og restitution.

»Det er afgørende, at staben har kendskab til den enkelte spillers mønstre og behov, så staben kan levere en koordineret støtte til både præstation, mental restitution og trivsel i fællesskabet under en slutrunde,« siger Carsten Hvid Larsen.

Struktur skaber ro

For mentaltræner på U17-landsholdet, Mikkel Mortensen, handler en stor del af arbejdet om at skabe genkendelighed for spillerne, hvor meget andet er nyt:

»Jo mere vi kan få klargjort de opgaver, de møder, når de spiller kamp, jo mere ro kan vi forhåbentlig give spilleren. Nogle har brug for mere støtte end andre, men grundlæggende handler det om at holde fast i den samme struktur.«

Målet er ikke at introducere nye krav eller læringspunkter, fordi en EM-slutrunde er større end turneringer, som de unge spillere normalt deltager i. For spillerne handler det i højere grad om at kende og forstå egne reaktionsmønstre. Det opnår de særligt gennem samtaler, som Mikkel Mortensen løbende har:

»I samtalerne har vi fokus på, at det ikke handler om alt muligt nyt, de skal lære, fordi det er en EM-slutrunde. Der er rigeligt læring i at være her, træne og spille kampe.«

Når strukturen er på plads og er tydelig, er det også vigtigt, at spillerne udnytter mulighederne for at bruge staben aktivt – for eksempel at spillerne lærer at reflektere over hvad de gør, hvad der sker, og hvad de skal forberede sig på.

»Det er vores opgave som stab at tydeliggøre, at det bedste er, hvis spillerne har noget på hjerte, at de kommer til os, så vi kan hjælpe dem. Det er bedre, end at vi skal opdage, hvad de har brug for,« fortæller Morten Corlin og Mikkel Mortensen supplerer:

»Tænk, hvis en spiller havde brug for noget, og jeg ikke havde set det, og ikke får kaldt ham ind til samtalen. Der er de stadig unge og ved at øve sig i at komme til os, når de har brug for noget.«

Det er en modningsproces, hvor de skal prøve at mærke efter. Der er nogle, der bliver bedre og bedre til det og får nogle gode snakke. Og der er også nogle, der slet ikke tænker, »det er nok bedst, hvis jeg ikke taler med træneren.«

Derfor er det også en vigtig del af stabens opgaver at fortælle, at det er helt naturligt, at presset kan mæres i kroppen og at spillerne gerne må være spændte eller nervøse.

Erfaringer, der rækker ud over slutrunden

Selvom en EM-slutrunde udadtil kan handle om præstationer her og nu, giver den også erfaringer, som kan få betydning efter turneringen. Ifølge Carsten Hvid Larsen er en af de største gevinster, at spillerne lærer sig selv bedre at kende i situationer, hvor presset er større end de er vant til i hverdagen:

»Spillerne vil højst sandsynligt være blevet klogere på sig selv, og det er noget, de kan bygge videre på. De vil nu have været til en slutrunde, hvor de har mødt bedre modstandere, så det er der en stor læring og udvikling i.«

Den pointe genkender Morten Corlin. For ham handler slutrunden ikke kun om resultater, men også om at give spillerne erfaringer fra de krævende situationer, unge talenter og fodboldspillere kan stå i:

»Der er noget særligt i at stå i det der pres. Den kamp, vi spillede mod Frankrig, var måske den største kamp i alle spillernes karriere, eller i hvert fald for rigtig mange af dem. Det løfter dem på en eller anden måde at have stået i de situationer og efterfølgende kunne tage erfaringerne med hjem i klubben.«

Samtidig lærer spillerne at navigere i de forventninger og muligheder, der følger med en slutrunde. For mange er EM et vigtigt skridt på vejen mod en professionel karriere:

»Det er et kæmpe udstillingsvindue, hvor de skal gribe en chance. Det er jo supersvært, når man er 16 eller 17 år og skulle navigere i det, så det er jo en vigtig øvelse. Det var det her, hvor jeg synes, det er ekstra vigtigt, at de lige kommer og bruger os,« siger Morten Corlin.

Netop derfor bliver en EM-slutrunde en vigtig del af spillernes udvikling. For når presset er størst, og der ikke nødvendigvis kommer en ny chance i morgen, lærer de unge spillere ikke kun om fodbold på godt og ondt. De lærer også om sig selv.

På den anden side af slutrunden

Men udviklingen stopper ikke, når spillerne rejser hjem. Tværtimod kan overgangen tilbage til hverdagen være en udfordring i sig selv. Carsten Hvid Larsen peger på fænomenet ”Post-Olympic Blues”, som beskriver den tomhed eller nedtur, nogle atleter oplever efter et stort mesterskab.

»Spillerne vil kunne få nedture og opleve store skuffelser,« fortæller Carsten Hvid Larsen. Derfor bliver opgaven for både klubber, spillere og støttepersoner at hjælpe de unge talenter med at omsætte oplevelserne fra slutrunden til læring og udvikling, når hverdagen igen melder sig.

Team Danmark igangsatte en undersøgelse efter OL i 2024, som har til formål at få mere viden om, hvordan atleter kan støttes ved hjemkomst. Du kan også læse et forskningsstudie fra SDU her.