Gamechanger

Bias i Talent-identifikation

Vi træffer dagligt mange beslutninger og derfor benytter vi mentale genveje for at kunne fungere i hverdagen. Men ofte er vi ubevidst forudindtaget, når vi træffer beslutninger. Dette kaldes bias. Det britiske fodboldforbund har i et webinar fokuseret på vores kognitive fejlslutninger og bias, når vi skal træffe beslutninger i forhold til talent-identifikation. Hvilke bias skal vi være opmærksomme på? Hvad er confirmation bias? Og hvad betyder ‘Fundamental Attribution Error’? Dette og meget andet er temaet i webinaret om bias og beslutningstagen i talent-identifikation.

Udgivet:
15/07/2021

Forfatter:
Claus Mønsted

Vi er som mennesker disponeret for at se mønstre og kausale sammenhænge for at få verden til at give mening og hænge sammen. Vi er generelt overdrevent optimistiske, vi har en umådeholden stor tro på os selv og egne vurderinger og vi behandler informationer på en måde, der bekræfter vores eksisterende overbevisninger og forventninger. Som et resultat heraf har kognitive biases større indflydelse på vores vurderinger end vi ofte er i stand til at erkende.

 

System 1 og system 2 tænkning

Hver dag træffer vi en lang række beslutninger. Langt de fleste er uproblematiske og helt uden væsentlige overvejelser. Disse beslutninger kaldes ofte system 1 tænkning og foretages let og ubesværet med meget lille anstrengelse. I fodbold kan dette f.eks. omfatte beslutninger om påklædning til træning, opvarmningsøvelser og andre vaneprægede valg. Disse beslutninger omfatter langt de fleste daglige valg. Noget mere anstrengende er det at foretage det, der kaldes system 2 tænkning. Disse beslutninger er meget anstrengende og kræver en omfattende mental indsats at udføre. Det drejer sig om langsomme, rationelle beslutninger, der trækker kraftigt på vores kognitive ressourcer og koncentration. I fodbold kan dette f.eks. dreje sig om rekruttering, holdudtagelse og taktiske overvejelser undervejs i en kamp. Det er psykologen Daniel Kahneman, der har populariseret denne tænkning. Kahneman har modtaget nobelprisen i økonomi for sin forskning. Læs mere om system 1 og system 2 her.

 

U19-herrelandsholdet træner i Valby (foto: fodboldbilleder.dk)

 

For at vi ikke konstant skal anstrenge os – noget vi fra naturens hånd ikke føler os bekvemme ved – benytter vi en lang række mentale genveje i den daglige beslutningsstrøm. F.eks. har vi en række tommelfingerregler vi anvender, når vi skal træffe beslutninger uden at anstrenge os unødigt.

Vi vælger at lytte til autoriteter, der indikerer viden om et givent emne. Det kan f.eks. være eksperter med en videregående uddannelse eller stor erfaring, hvis synspunkter tillægges en stor vægt uden, at vi stiller spørgsmålstegn herved. Vi har også ofte en stor tiltro til det, der benævnes ‘Wisdom of the crowd’, da vi opfatter noget som godkendt og accepteret, hvis mange deler en opfattelse. Vi er også ofte ofre for den såkaldte ‘halo effect’, hvor synspunkter fra personer, der fremstår professionelt, tillægges en større vægt end andre, der ikke opfattes som professionelle.

Denne tro på mentale beslutnings-tommelfingerregler er ikke i sig selv uhensigtsmæssig, men hvis vi glemmer den kritiske refleksion, så er der risiko for, at vi er ofre for kognitive fejlslutninger. Eksperter har ikke altid ret, fordi mange har en opfattelse af en given situation, så er dette ikke i alle situationer korrekt og folk, der tager sig professionelt ud, tager også fejl.

Det er derfor vigtigt ikke altid at lade sig lede af system 1 tænkningen, men at være bevidst om den mere krævende system 2 tænkning.

Dette gælder i alle væsentlige sammenhænge og således også i forhold til talent-identifikation og beslutningstagen.

 

FA Learning webinar

Det britiske fodboldforbund har i et webinar netop beskæftiget sig med vores kognitive fejlslutninger, når vi skal træffe beslutninger i forhold til talent-identifikation.

I webinaret gennemgås væsentlige bias, der kan påvirke beslutningskraften, når talenter skal identificeres.

I kraft af system 1 tænkning er vi disponeret for at søge at få bekræftet vores eksisterende overbevisninger. Hvis vi har set os varm på en given spiller, så er vi ofte mere opmærksomme på informationer og observationer, der bekræfter denne holdning fremfor at søge at falsificere denne opfattelse. Dette fænomen, hvor vi ser, det vi ønsker at se, kaldes ‘Confirmation bias‘ og vil ofte betyde, at vi ikke er tilgængelige for ny information, der kan nuancere vores etablerede viden.

Confirmation bias er ikke nem at komme til livs, da det er en del af den måde, vi intuitivt ræsonnerer på.  En måde at modarbejde confirmation bias på er at tænke videnskabeligt. Det betyder, at en given hypotese (f.eks. denne spiller er god) skal modbevises. Det forudsætter en proces, hvor vi søger informationer, der kan medvirke til at forkaste vores tro. Dette er anstrengende og vil ofte være i modstrid med vores grundlæggende natur.

Et andet aspekt i webinaret er den såkaldte halo effekt. Det er tendensen til at tillægge en person en række egenskaber, fordi den pågældende person har overbevist os på et enkelt område. Vi bliver måske begejstret for en spillers løbevillighed og dermed tillægges vedkommende ubevidst flere positive egenskaber som f.eks. vindermentalitet eller mod.

Dette og meget andet gennemgås i nedenstående webinar fra det engelske fodboldforbund.

I webinaret deltager David Court, der på daværende tidspunkt var leder af FA’s Performance Education og Chris Marshall psykolog på Englands U20 landshold og i dag selvstændig sportspsykolog.

Hele webinaret kan ses her:

 

 

Tilmeld dig GameChangers Nyhedsbrev

* indicates required

 

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Relateret indhold

Seneste artikler

International fodboldforskning