Ifølge en opgørelse udgivet af CIES Football Observatory indtog den danske 3F Superliga i 2025 en tredjeplads, når det gælder nationale U21-spilleres andel af spilletid. Mere præcist stod danske U21-spillere for 11,7 procent af den samlede spilletid. Kun Serbien og New Zealand lå højere.
Ser vi mod nationer, som dansk fodbold typisk sammenligner sig med, lå den norske Eliteserien på en syvendeplads. Her stod norske U21-spillere for 9,9 procent af spilleminutterne. Allsvenskan lå på en tiendeplads med 8,9 procent, mens Eredivisie lå lige efter med 8,8 procent.
Her går vi et spadestik dybere i forhold til danske U21-spillere i 3F Superliga. For hvor meget spiller de? Hvilke positioner optræder de på? Hvordan fordeler spilletiden sig mellem klubberne? Og hvilket offensivt bidrag leverer de, når der måles på xG, mål og assists?
I podcasten perspektiveres dataene af Lasse Stensgaard, assistenttræner for det finske landshold og tidligere ungdomslandstræner i Danmark, samt Jan Laursen, tidligere sportsdirektør i FC Nordsjælland.
Analysen bygger på data fra 3F Superliga fra sæsonen 2020/2021 til og med 2025/2026, som er bearbejdet af Mounir Akhiat, Head of Football Data & Technology hos Divisionsforeningen.
DOWNLOAD hele datagrundlaget her.
Danske U21-spillere fylder 15 procent af spilletiden
I 2025/2026 stod danske U21-spillere for 64.147 spilleminutter ud af i alt 413.861 minutter i 3F Superliga. Det svarer til 15 procent af den samlede spilletid.
Samme andel går igen i startopstillingerne. Danske U21-spillere besatte 618 af 4.224 startpladser i 2025/2026, hvilket også svarer til 15 procent.
Når andelen af spilletid og andelen af startopstillinger ligger på samme niveau, viser det, at danske U21-spillere ikke kun indgår gennem korte indhop. De starter også kampe og får en målbar del af den samlede kampbelastning.
Set over perioden fra 2020/2021 til 2025/2026 er udviklingen relativt stabil. Danske U21-spillere stod for 16 procent af spilletiden i 2020/2021, 15 procent i 2021/2022, 16 procent i 2022/2023, 14 procent i 2023/2024, 13 procent i 2024/2025 og 15 procent i 2025/2026.
Startopstillingerne følger samme mønster. Her har andelen bevæget sig mellem 13 og 15 procent gennem hele perioden. Det peger ikke på en lineær stigning, men på et forholdsvis stabilt niveau med en fremgang fra 2024/2025 til 2025/2026. I 2024/2025 stod danske U21-spillere for 55.654 spilleminutter og 558 startopstillinger. I 2025/2026 steg tallene til 64.147 spilleminutter og 618 startopstillinger.
Lasse Stensgaard ser dansk fodbolds placering i CIES-rapporten som en anerkendelse af klubbernes arbejde med unge spillere og peger samtidig på, at 3F Superliga er en kompetitiv liga, hvor der sjældent er kampe uden sportslig betydning:
»Der er ikke nogen gratis kampe i 3F Superliga. Det kræver noget af spillerne at træde ind på den scene, og det kræver noget af klubberne, som trods risikoen for fejl har strategier, der betyder, at de unge spillere får spilletid.«
For Jan Laursen peger også på styrken i 3F Superliga som udviklingsarena:
»Der er ingen frie perioder, hvor klubberne bare kan spille med de unge. Derfor er 3F Superliga umiddelbart ikke den letteste liga til talentudvikling. Alligevel er dansk fodbold godt med, og det handler ikke kun om forretning. Det handler også om kvalitet. På den måde kan vi både være overraskede og stolte over, at Danmark ligger højt på CIES-listen,« siger Jan Laursen.
Den samlede udvikling er stabil – men med store klubforskelle
Selvom det samlede niveau for danske U21-spillere ligger stabilt, viser klubdataene store forskelle i 2025/2026.
Viborg FF havde den højeste andel spilletid til danske U21-spillere med 32 procent, svarende til 11.058 minutter. OB og FC Fredericia fulgte efter med 22 procent hver, mens FC Nordsjælland lå på 20 procent. Brøndby IF havde 17 procent, mens Silkeborg IF og Vejle BK begge lå på 15 procent.
I den anden ende lå AGF med fire procent, F.C. København med fem procent og FC Midtjylland med syv procent.
Startopstillingerne viser et tilsvarende billede. Viborg FF havde den højeste andel danske U21-startopstillinger i 2025/2026 med 33 procent, svarende til 116 startopstillinger. FC Fredericia fulgte efter med 22 procent, OB lå på 19 procent, Brøndby IF på 18 procent, og FC Nordsjælland lå på 17 procent. AGF havde den laveste andel med 3 procent, efterfulgt af F.C. København med 4 procent og FC Midtjylland med fem procent.
Sammenlignes der med 2024/2025, ændrer enkelte klubbers placering sig markant. I 2024/2025 havde Lyngby BK den højeste andel spilletid til danske U21-spillere med 24 procent. Viborg FF lå på 20 procent i samme sæson og steg dermed til 32 procent i 2025/2026.
Jan Laursen hæfter sig ved, at Viborg FF og OB skiller sig ud i den seneste sæson:
»Det er interessant, at Viborg FF og OB stikker lidt ud og anvender mange danske U21-spillere. Lokale spillere, unge spillere og akademispillere kommer mere og mere igennem […]. De har sået en masse gode frø både strategisk og i forhold til faciliteter og trænere. Nu begynder det hele at pible frem som en køkkenhave, der er blevet passet rigtig godt.«
Lasse Stensgaard fremhæver, at unge spillere ikke får minutter alene, fordi de er unge:
»De danske U21-spillere spiller, fordi de er gode nok. De spillere, klubben selv kan udvikle, skal være bedre end dem, klubben kan hente.«
Ser vi isoleret på en top-10, var Thomas Jørgensen den danske U21-spiller med flest minutter i 2025/2026. Han spillede 2.730 minutter fordelt på 31 kampe og startede samtlige kampe. Jakob Jessen fulgte efter med 2.672 minutter, mens Sami Jalal spillede 2.385 minutter. Julius Berthel Askou spillede 2.293 minutter, og Max Ejdum nåede 2.198 minutter.
Startopstillingerne viser samme gruppe i toppen. Thomas Jørgensen startede 31 af 31 kampe. Jakob Jessen startede 28 af 32 kampe, Sami Jalal 25 af 31, Max Ejdum 24 af 26 og Julius Berthel Askou 23 af 30.
Midtbanen er den mest udbredte position
Dataene viser, at midtbanepositionerne er den største kategori for danske U21-spillere i 2025/2026. Midtbanespillere (fremgår som midfielders i datasættet) udgjorde 32,6 procent af fordelingen, mens forsvarsspillere (fremgår som defenders i datasættet) udgjorde 16,4 procent, angribere (fremgår som strikers i datasættet) 14,1 procent og keepere 0,7 procent.
Det samme mønster ses over flere sæsoner. Midtbanespillere har været den største kategori i samtlige sæsoner fra 2020/2021 til 2025/2026. Andelen var 37,2 procent i 2020/2021, 26,6 procent i 2021/2022, 27,5 procent i 2022/2023, 30,9 procent i 2023/2024, 37,5 procent i 2024/2025 og 32,6 procent i 2025/2026.
Når de overordnede positionskategorier brydes ned, bliver den centrale midtbane særligt tydelig og var den største enkeltposition i 2025/2026 med 13,5 procent. Det er lavere end 2024/2025, hvor positionen lå på 19,3 procent, men fortsat højere end alle øvrige enkeltpositioner i den seneste sæson.
Centre forward udgjorde 6,7 procent i 2025/2026. Det er en stigning fra 5,2 procent i 2024/2025, men lavere end 2023/2024, hvor positionen udgjorde 13,0 procent. I 2020/2021 lå centre forward også højt med 11,3 procent.
De defensive positioner er mere spredt på flere roller. I 2025/2026 udgjorde venstreback-positionen 4,2 procent, højre back-positionen 3,8 procent, højre centerback 3,4 procent og venstre centerback 3,2 procent.
Samlet udgjorde forsvarsspillere 16,4 procent i 2025/2026. Det er højere end i 2024/2025, hvor andelen var 12,2 procent, men lavere end 2022/2023, hvor forsvarsspillere udgjorde 20,6 procent.
Lasse Stensgaard lægger også mærke til midtbanens betydning i dataene:
»Dansk fodbold vil gerne bygge spillet op omkring en stærk central midtbane. Det udvikler en bestemt type spiller.« Han peger samtidig på, at fordelingen også kan hænge sammen med positionernes antal i kampbilledet, fordi der opstillingsmæssigt er flere midtbanespillere end keepere, højre backs eller spidsangribere på et hold.
Keeperpositionen fylder fortsat meget lidt. I 2025/2026 udgjorde danske U21-keepere 0,7 procent. I 2024/2025 var tallet 0,5 procent og i 2023/2024 0,2 procent. Det højeste niveau i perioden findes i 2021/2022, hvor danske U21-keepere udgjorde 4,6 procent.
I forhold til keeperpositionen og de centrale forsvarspositioner peger både Lasse Stensgaard og Jan Laursen på, at positionerne har en særlig karakter, fordi fejl ofte bliver mere synlige tæt på eget mål.
»Hvis jeg kigger på mig selv som træner, er der nok en tendens til at være mere konservativ, jo tættere vi kommer på eget mål. Der kan være mindre villighed til at spille unge spillere på de positioner, hvor fejl er mere risikofyldte. Det koster mere for en keeper at lave en fejl end for en spiller, der fejler oppe i mellemrummet,« siger Lasse Stensgaard.
Jan Laursen genkender den overvejelse fra sin tid i FC Nordsjælland:
»I FC Nordsjælland talte vi om ikke at have for travlt med de positioner. Det gælder både den centrale forsvarsposition og keeperposten, hvor risikoen for fejl er stor. Jeg tror, at de klubber, der er bedst til karriereplanlægning, vinder på den lange bane.«
Tendenser i spillet påvirker efterspørgsmål på profiler
Dataene viser, at danske U21-spillere fortsat optræder i offensive roller, men med større udsving end på den centrale midtbane. Centre forward lå på 6,7 procent i 2025/2026. Det er lavere end de høje niveauer i 2020/2021 og 2023/2024, hvor positionen udgjorde henholdsvis 11,3 og 13,0 procent.
Lasse Stensgaard peger på, at flere unge danske angribere ikke længere indgår i 3F Superliga-statistikken, fordi de er rejst tidligt ud. Han nævner blandt andre Conrad Harder, Adam Daghim, Mathias Kvistgaarden, Emil Højlund, William Osula og Chido Obi.
Han peger også på, at udviklingen på positionerne hænger sammen med tendenser i spillet, der påvirker, hvilke profiler der efterspørges:
»I en periode har der været meget fokus på positionsspil, hvor spillere skal positionere sig bestemte steder på banen. Det har også betydet, at kanten i nogle klubber er blevet mere en mellemrums-kant. Da jeg selv spillede, fik jeg ofte at vide, at kanten skulle have kridt på støvlerne. Nu har billedet været anderledes, og så bliver spillerne også valgt efter noget andet.«
»Hvis vi skal være kritiske i 3F Superliga, har vi ikke været så gode til at uddanne driblere,« siger Lasse Stensgaard og uddyber, at én-mod-én-tendensen i defensiven øger behovet for spillere, der kan udfordre deres direkte modstander. For det kræver, at spillerne kan sætte deres modstander.
Lasse Stensgaard hæfter sig ved, at flere defensive spillere optræder højt på listerne over spilletid og startopstillinger. Det er relevant, fordi defensive bidrag ofte er vanskeligere at synliggøre i statistikken end mål og assists.
»Det, jeg især lægger mærke til, er, at der er defensive spillere med. De bliver ofte lidt glemt i statistikken. Det er ikke en kritik af statistikken, men sådan er det ofte, fordi mål, assists og offensive aktioner er lettere at se og måle,« siger han.
Jan Laursen fremhæver, at top-10-listerne viser flere positioner og flere navne, som endnu ikke nødvendigvis er bredt kendte i dansk fodbold. Han nævner blandt andre Adam Nygaard fra FC Fredericia, der fik tidlig spilletid som ung forsvarsspiller.
»Det er guld værd for talentudviklingen,« siger Jan Laursen om FC Fredericias brug af en ung stopper i en sæson, hvor klubben kæmpede mod nedrykning.
Fremgang på xG, assists og scoringer
I 2025/2026 stod danske U21-spillere for 86,8 xG, 87 mål og 70 assists. Det svarer til 14 procent af den samlede xG, 15 procent af målene og 17 procent af assists i 3F Superliga. Danske U21-spillere stod for 15 procent af målene og leverede 17 procent af assists.
Sammenlignet med 2024/2025 er der fremgang på alle tre offensive nøgletal. I 2024/2025 stod danske U21-spillere for 70,7 xG, 68 mål og 59 assists.
Set over hele perioden ligger xG-niveauet i 2025/2026 næsten på linje med de højeste sæsoner. I 2020/2021 var danske U21-spilleres xG 86,2, og i 2023/2024 var den 86,7. Den højeste xG-andel findes dog ikke i 2025/2026, men i 2020/2021 og 2023/2024, hvor danske U21-spillere stod for 16 procent af den samlede xG. I 2025/2026 var andelen 14 procent.
På xG-listen lå Jacob Ambæk øverst med 7,81 xG og 0,38 xG pr. 90 minutter. Charly Nouck fulgte efter med 6,63 xG og 0,35 xG pr. 90 minutter. Alexander Lyng nåede 5,55 xG, mens Jonatan Lindekilde havde 4,80 xG og den højeste xG pr. 90 minutter blandt spillerne i top-10 med 0,42.
Målt på scoringer stod Valdemar Byskov og Jacob Ambæk øverst med syv mål hver. Sofus Johannesen og Charly Nouck scorede seks mål, mens Jonatan Lindekilde og Olti Hyseni scorede fem mål. Blandt spillerne på mållisten havde Valdemar Byskov den højeste målrate med 0,50 mål pr. 90 minutter.
LÆS OGSÅ Din guide til databegreber i fodbold – og hvordan du bruger dem i praksis
Det overordnede billede
Når perioden fra 2020/2021 til 2025/2026 læses samlet, fremstår danske U21-spilleres rolle i 3F Superliga mere stabil end stigende. Andelen af spilletid og startopstillinger har bevæget sig inden for et smalt spænd. Samtidig viser 2025/2026 en fremgang sammenlignet med 2024/2025 på både minutter, startopstillinger, xG, mål og assists.
Dataene for 2025/2026 viser, at danske U21-spillere fortsat har en målbar rolle i 3F Superliga. De står for 15 procent af både spilletiden og startopstillingerne. De bidrager samtidig med 14 procent af xG, 15 procent af målene og 17 procent af assists.
Sammenlignet med 2024/2025 er der fremgang i både minutter, startopstillinger, xG, mål og assists. Sammenlignes der med hele perioden fra 2020/2021 til 2025/2026, er udviklingen mere stabil end stigende.
Data om positioner viser, at den centrale midtbane er den mest fremtrædende enkeltposition for danske U21-spillere, mens keeperpositionen fylder meget lidt. Klubdataene viser samtidig, at danske U21-spilleres andel af spilletid og startopstillinger varierer betydeligt fra klub til klub.
Når perioden fra 2020/2021 til 2025/2026 læses samlet, fremstår danske U21-spilleres rolle i 3F Superliga mere stabil end stigende. Andelen af spilletid og startopstillinger har bevæget sig inden for et smalt spænd, mens 2025/2026 viser en fremgang sammenlignet med 2024/2025 på både minutter, startopstillinger, xG, mål og assists.
Dataene for 2025/2026 viser, at danske U21-spillere står for 15 procent af både spilletiden og startopstillingerne. De bidrager samtidig med 14 procent af xG, 15 procent af målene og 17 procent af assists.
Jan Laursen fremhæver, at dansk fodbold netop nu står et sted, hvor unge spillere tiltrækker stor opmærksomhed. Interessen hænger også sammen med, at unge spillere bliver testet i en liga, hvor de skal præstere under pres:
»Det er det, der gør dansk fodbold meget attraktivt i forhold til de unge spillere nu. De store udenlandske klubber kan se, at spillerne skal kunne præstere for at være med i ligaen,« afslutter han.
