GameChanger

TrænerDNA: Hvem er Brian Priske?

Alle mennesker har et unikt DNA bestående af byggesten. Det er groft sagt en masse informationer om dig som menneske. Eksempelvis din øjenfarve, din højde og din skostørrelse.

Forestil dig så, at vi fører det over til fodboldverdenen og finder et TrænerDNA. På GameChanger har vi nemlig sat os for at undersøge, hvad der gør en række danske toptrænere unikke som … trænere.

Det har GameChanger sat sig for at undersøge gennem en række interview med danske toptrænere, som har markeret sig i fodboldverdenen og fundet deres egen vej i trænergerningen.

For at finde frem til deres TrænerDNA, hører du dem fordele 100 point på fem byggesten, som en fodboldtræner på topniveau i dag skal forholde sig til.

Brian Priske er én af de danske toptrænere, der har taget springet til udlandet. Lige nu er han cheftræner hos den tjekkiske storklub, AC Sparta Prag, og i sæsonen 2022/2023 han holdet til det tjekkiske mesterskab for første gang i ni år.

Inden Priske tog til Tjekkiet, nåede han at være cheftræner i belgiske Royal Antwerpen i én sæson. Cheftræner har han også været herhjemme, hvor han i FC Midtjylland i perioden 2019 til 2021 opnåede et dansk mesterskab. Det førte til, at FC Midtjylland for første gang i 2021 var at finde i bowlen til lodtrækningen i Champions League-gruppespillet.

FC Midtjylland og Brian Priske har kendt hinanden fra tidligere, da han var assistenttræner i klubben fra 2011 til 2016. Herefter fulgte en periode i F.C. København, hvorefter han altså atter blev at se i trænerstaben i FC Midtjylland.

Som spiller nåede Brian Priske både at repræsentere klubber som AaB, KRC Genk, Portsmouth F.C. og Club Brügge.

Både erfaringerne fra sin professionelle spillerkarriere og årrække som assistenttræner bruger Priske som fundament til at bygge videre på sin fodboldfaglighed.

Og for at komme endnu tættere på fagligheden i og passionen for fodboldspillet, kommer du tæt på, når vi finder Brian Priskes TrænerDNA ved at fordele 100 point på fem byggesten:

  1. Taktisk håndværk og fodboldforståelse
  2. Lederskab og menneskelige relationer
  3. Beslutningstagning og hurtige reaktioner
  4. Følgeskab på nye idéer og trends
  5. Mediehåndtering og kommunikationsevner.

Brian Priskes TrænerDNA

Ved at fordele de 100 point bedømmer han sine evner og styrker som træner, men fremhæver også, hvor han ønsker at forbedre sig.

Reglerne er simple: Han ikke må give det samme antal point til to eller flere byggesten.

Flest point falder på ‘taktisk håndværk og fodboldforståelse’, hvor du hører om det at skifte klub.

Ved klubskifte skal du analysere dine muligheder og dine trup, og du har en formation, du mener, er den rigtige.

I Tjekkiet havde Priske svært ved at få det bedste ud af spillerne fra start og kommer samtidigt ind på, at trænere skal se formationer fra et mentalt perspektiv, være tydelige overfor spillerne og holde det simpelt. Han giver et eksempel, hvor han er startet ud »med to seksere og én otter, nu justerer vi og drejer trekanten en lille smule, så vi har to seksere og én tier.«

Det er sådanne relativt simple ting, der gør, at modstanderen alligevel skal forholde sig anderledes.

I den modsatte ende af DNA-trappen giver Priske ‘mediehåndtering og kommunikationsevner’ færrest point. Her har kravene ændret sig væsentligt, fra da han var spiller, til han nu er træner, og det er nærmest utænkeligt, hvad han skal forholde sig til. Dog pointerer han, at medier er en vigtig ressource i forhold til at skabe relation til fans.

Du hører også om forskellen på at være assistenttræner og cheftræner, hvorfor Brian Priske dyrker og bruger mindfullness, og hvorfor han særligt holder øje med possesion-trends i udenlandske ligaer.

Kategori:

Udgivet:

03/01/2024

Forfatter:

Relateret indhold