Gamechanger

TrænerDNA: Hvem er Bo Svensson?

Alle mennesker har et unikt DNA bestående af byggesten. Det er groft sagt en masse informationer om dig som menneske. Eksempelvis din øjenfarve, din højde og din skostørrelse.

Forestil dig så, at vi fører det over til fodboldverdenen og finder et TrænerDNA. På GameChanger har vi nemlig sat os for at undersøge, hvad der gør en række danske toptrænere unikke som … trænere.

Det har GameChanger sat sig for at undersøge gennem en række interview med danske toptrænere, som har markeret sig i fodboldverdenen og fundet deres egen vej i trænergerningen.

For at finde frem til deres TrænerDNA, hører du dem fordele 100 point på fem byggesten, som en fodboldtræner på topniveau i dag skal forholde sig til.

I denne episode spores du ind på Bo Svenssons TrænerDNA.

Bo Svensson fik Fodboldeuropa til at spærre øjnene op, da han i 2021 kom til Mainz 05 og formåede at sikre det nedrykningstruede hold endnu en sæson i den tyske Bundesliga.

Tolvtepladsen i 2020/2021-sæsonen blev i 2021/2022 til en ottende plads og i 2022/2023 en niende plads. I november 2023 valgte Bo Svensson at trække sig som cheftræner i Mainz 05 efter en sæsonstart uden sejre.

Bo Svensson og Mainz 05 er ikke ukendte for hinanden, for fra 2016 til 2019 var han cheftræner i klubbens ungdomsafdeling. Hvordan erfaringerne fra tiden som ungdomstræner er en fordel for han på seniorniveau, kan du høre Bo fortælle om i en tidligere GameChanger-podcast. Inden han vendte tilbage til klubben i 2021, var han to år i østrigske FC Liefering.

Derudover var det i Mainz 05, at han sluttede sin egen spillerkarriere. En karriere, hvor han også nåede en årrække i F.C. København og Borussia Mönchengladbach.

For at komme ind til kernen af Bo Svenssons TrænerDNA hører du ham fordele 100 point på fem byggesten:

 

    1. Taktisk håndværk og fodboldforståelse
    2. Lederskab og menneskelige relationer
    3. Beslutningstagning og hurtige reaktioner
    4. Følgeskab på nye idéer og trends
    5. Mediehåndtering og kommunikationsevner.

 

Bo Svenssons TrænerDNA

På DNA-stigen giver Bo Svensson flest point til ‘lederskab og menneskelige relationer’. I trænergerningen er investering af tid i at skabe en relationer til sine spillere og sin stab alfa og omega, hvorfor han både deltog til fysisk og anden forberedende træning.

Du hører et eksempel fra Mainz 05, hvor han ryddede op i reglerne i klubben. Mens reglerne og kravene på banen blev strengere og tydeligere, blev reglerne uden for banen mere lempelige. Der var faste mødetider, men intet forbud mod mobiltelefoner i opklædningsrummet:

»Det skulle give plads til, at der uden for banen kan foregå ting, som, jeg synes, er vigtige for min gruppe og i forhold til klubben. Der skal være en vis frivillighed i fællesskabet og opstår organisk, fordi der er en setting og en kultur, man gerne vil være en del af. Bliver mobiltelefonen kunstigt bliver fjernet, kan spillerne synes, der bliver taget noget væk, som får dem til at forbinde.«

Og det hænger sammen med tydeligheden i sit lederskab:

»Du kan lave en sammenligning med små børn: De prøver grænser af, og det samme er det med fodboldspillere og medarbejdere. Er grænserne for flyvske, bringer det også usikkerhed ind i truppen. Der skal være råderum og kreativitet, men ved andre ting skal der være givet en ramme. Og den skal du sætte op.«

Nederst på DNA-stigen placerer han ‘følgeskab på nye idéer og trends’, men inden Bo når der til, fortæller han blandt andet om, hvordan “tvivl” er en del af jobbet og din beslutningstagen, og du skal være bevidst om din holdning – og hvem eller hvad der har påvirket din holdning.

 

Kategori:

Udgivet:

17/01/2024

Forfatter:

Relateret indhold