Gamechanger

Fokus på tidlig specialisering med Niels Rossing og Mathias Krogh

Hvad skal der til for at gå hele vejen til øverste niveau som fodboldspiller og hvor stor betydning har aktivitetsniveauet i og uden for fodboldklubben i barndommen? Det er noget af det, vi skal tale om i dette afsnit, hvor Niels Rossing og Mathias Krogh medvirker.

Debatten om tidlig specialisering i fodbold er begyndt at fylde mere og mere i fodboldens verden. For hvornår giver det mening at niveauinddele og specialisere de enkelte spillere? Og hvor stor betydning har leg med bolden og aktiviteter uden trænerstyring for en spillers udvikling? Det sætter vi fokus på i dette afsnit af GameChangers podcast.

Det handler om tidlig specialisering og hvordan man skaber den bedste talentudvikling i dette perspektiv. Vi diskuterer emnet med Niels Rossing, Aalborg Universitet og Mathias Krogh, der er ungdomsudviklingstræner og rekrutteringsansvarlig i Superliga-klubben AaB.

Tidlig specialisering er et komplekst emne, som blandt andet er blevet behandlet i en videnskabelig artikel med titlen ”Only the early specialised birds cathes the worm” fra Institute of Sport Science, University of Bern, Bern, Schweiz. Her har en gruppe forskere undersøgt forskellige sammenhænge i schweiziske topspilleres vej til højeste niveau.

Forskerne undersøger blandt andet balancen mellem tidlig specialisering, graden af fodboldaktiviteter uden for klubregi og mængden af andre sportsaktiviteter i spillernes barndom. Det er også nogle af de elementer, som vi kommer ind på i dette afsnit, hvor Niels Rossing og Mathias Krogh vil belyse emneet ud fra henholdsvis et teoretisk-videnskabeligt og praktisk perspektiv.

 

 

Kategori:

Udgivet:

01/07/2020

Forfatter:

Relateret indhold