Talentudvikling forbindes ofte med tekniske færdigheder, fysisk kapacitet og evnen til at præstere under pres. Men på fodboldakademier og i klubmiljøer er der en i højere grad en erkendelse af, at spillernes udvikling ikke alene formes af træningsbanen.

I denne podcast diskuterer Ole Mathorne og Klaes Egel, hvorfor talentudvikling i fodbold ikke reduceres til at fokusere på det enkelte individ. I stedet handler det om at flytte fokus til hele miljøet, hvortil det afgørende spørgsmål bliver: Hvilket miljø har vi sat spilleren ind i?

Ole Mathorne er ph.d. i idræt og sundhed og chefkonsulent hos Lead, og Klaes Egel er Head of Coaching på SfB-Oure Fodboldakademi. Mathorne har forsket i succesfulde talentmiljøer og omsat forskning til praksis i blandt andet bogen Talentudvikling der virker – fra stjerneindivider til stærke miljøer, mens Egel står midt i den daglige praksis i et akademimiljø.

Hvad er det, vi har sat de unge mennesker ind i lige nu?

Ole Mathorne beskriver, at den »nemme definition« af et talentmiljø er at se det som klubben, akademiet eller organisationen:

»Det er kernen i miljøet, og forskning viser, at det, der foregår inde i klubben, er vigtigt. Organizational stressors kan reducere performance, men omvendt kan organisationen også hjælpe med at styrke performance.«

Når Ole Mathorne taler om miljø, handler det om, at mere end klubben i sig selv påvirker spilleren: skolen, familien, naboklubben, kammeraterne, trænergruppen og de organisatoriske rammer, som præger hverdagen. Det kaldes også den økologiske tilgang til talentudvikling. Han er således inspireret af Urie Bronfenbrenners forskning, hvor menneskelig udvikling forstås som noget, der formes i et lagvist netværk af relationer og omgivelser:

»Hvis børn ikke trivedes i skolen, så var der en tendens til at pege på barnet og sige: ’Hvad kan vi lave om ved dig?’ Men det, der virkede bedst, var at kigge på det, der var rundt om barnet, eller skifte setting for barnet, og pludselig kunne det barn trives igen.«

Det betyder, at det aldrig er tilstrækkeligt kun at fokusere på det intrapersonelle (de individuelle, indre processer som tanker, følelser, motivation, selvopfattelse eller mentale færdigheder). Du skal altid kigge på individet i relation til det, der er rundt om: miljøet.

Den samme pointe kan du overføre til performance og talentudvikling:

»Hvad er det, vi har sat de unge mennesker ind i lige nu? For nogle vil transitionen fra folkeskole til gymnasium være en kæmpe omvæltning. Og det vil helt sikkert betyde noget for dem og deres trivsel og udvikling på fodboldbanen. […] Så vi skal være opmærksomme på, hvad det er, der kendetegner transitioner, de står i på banen, men også uden for banen. Oftest hænger de to mere sammen, end vi tror,« siger Ole Mathorne.

Et individ når ikke sine mål alene

»Et individ, der løber mod et mål selv, er ikke afgørende for, om han eller hun når målet. Det er miljøet, de indgår i,« siger Klaes Egel.

Ole Mathorne underbygger pointen med et forskningsstudie med titlen “The risky business of hiring stars”, hvor mere end 1.500 højtperformende aktieanalytikere deltog. Det overordnede spørgsmål var: »Hvad sker der, når de skifter miljø?«

Mange blev headhuntet til større finanshuse, men samlet set faldt deres performance drastisk, når de skiftede arbejdsplads. Op til fem år efter havde halvdelen ikke nået deres tidligere niveau. Læringen er klar: Du kan ikke flytte den høje performance én til én.

»Du skal hele tiden være opmærksom på, hvad der sker med mennesker og det rundt om dem. Også når vi flytter dem ud af deres eksisterende miljø. […] 30 procent af din performance kan skyldes individuelle færdigheder, og 70 procent er betinget af miljøet rundt om dig.«

Dette resultat kan blandt andet perspektiveres til en spillers transition fra akademi- til seniorspiller, hvor »det ikke er nemt at tage næste skridt et andet sted, fordi du lige pludselig kommer i et nyt miljø, nye omgivelser og nye relationer. […] Og nu skal de bevise sig i et andet performancemiljø,« siger Klaes Egel.

Retter vi blikket mod, hvordan en træner kan lykkes med sin ledelse i et talentmiljø, fortæller Ole Mathorne, at »en god træner connecter« med sine spillere og evner at tale med dem om det, der sker uden for sporten. De vigtige spørgsmål er derfor: Hvad skal den dygtige træner kunne? Og hvad skal andre i miljøet løfte?

I et talentmiljø skal træneren også håndtere relationer, trivsel, overgange, feedback, forældresamarbejde og samarbejde med resten af organisationen. Derfor er det centralt, at miljøet støtter træneren i at kunne lede og udvikle spillere.

Netop den rolle har Klaes Egel som Head of Coaching, og han peger på, at dansk fodbold generelt står stærkt på de fodboldmæssige strukturer: spillefilosofi, spillestil, læringsmål og måden, det bringes ud i organisationen. Potentialet ligger i stigende grad i arbejdet med »stemninger«, som han uddyber med følgende spørgsmål:

• Hvordan fungerer relationen mellem træner og spiller?
• Hvordan fungerer relationerne mellem spillerne?
• Hvordan samarbejder trænerne?
• Og hvordan skabes psykologisk tryghed, så dialogen bliver fri, faglig og fremadrettet?

Her er fire trin til et stærkere talentudviklingsmiljø

Klaes Egel vurderer, at dansk fodbold har en solid talentforståelse og en evne til at arbejde strategisk med talentudvikling, men der er et stort udviklingspotentiale.

Her kommer Ole Mathornes talentudviklingsmodel ind i billedet, som er udviklet til erhvervslivet, men også egnet til fodboldklubbers arbejde. Modellen forbinder fire elementer:

1. En afklaret talentforståelse.
2. En tydelig talentstrategi.
3. Værktøjer og metoder til at designe og udvikle et talentprogram.
4. Værdiskabelse.

Klaes Egel fremhæver, at der særligt i punkt 3 er et stigende behov for at arbejde mere metodisk: Hvordan arbejder klubben med spillerne? Hvordan omsættes værdier, spillestil og læringsmål i hverdagen? Hvilke påvirkninger fra miljøet skal vi tage højde for? Hvilke pædagogiske tilgange arbejder vi ud fra?

SfB-Oure FA arbejder for eksempel med en kulturel spillestil, og dertil kommer en coachende tilgang, som definerer trænerens tilgang til spillerne:

»Vi arbejder kun fremadrettet og anvisende. Vi arbejder ikke bagudrettet og fejlrettende. I stedet for ’stop nu med at spille bolden ind i det rum’, siger vi: ’prøv at komme længere frem, inden du spiller gennem linjen’.«

Noget, der kendetegner erhvervslivet, er, at dygtige medarbejdere tiltrækker andre dygtige medarbejdere og andre talenter, fordi de har evnen til at udvikle nye koncepter og nye ideer. Det betyder, at nogle vil gå på kompromis med lønnen for at være en del af dét miljø:

»Det er interessant, hvis man kan nå derhen. For hvis vi ikke kan konkurrere med andre klubber på løn, kan vi konkurrere med dem ved at være værdibaserede og vise, at her får du muligheden for at gå hele vejen på seniorniveau eller hvad det nu kunne være. På den måde kan vores miljø gøres attraktivt via andre talenter,« siger Ole Mathorne.

Klaes Egel fremhæver også behovet for at lægge mere fokus på »de bløde KPI’er« og omtaler Lyngby Boldklubs strategi som et eksempel i forhold til målinger af trivsel og kvalitative observationer af, hvordan de unge spillere har det.

Beløn spillere, der gør miljøet stærkere

Forskning i talenter og talentudvikling i erhvervslivet peger på, at når nogle medarbejdere identificeres som talentfulde og high-performers, har resten stået tilbage med en følelse af at være talentløse. I praksis handler det derfor om at flytte fokus fra såkaldte A-players og hen mod miljøet.

En af faldgruberne ved talentudvikling er, at individer bliver belønnet, uden at individet giver noget tilbage til miljøet. Nogle er gode til at performe, men trækker ressourcer ud og har høje forventninger til miljøet. Her henviser Ole Mathorne til professor ved SDU, Kristoffer Henriksen, som har beskrevet, at talenter ikke kun er dem med særlige forudsætninger og spidskompetencer.

Talenter er også dem, der kompenserer for miljøets svagheder og bidrager til at opretholde miljøet. Og den adfærd skal belønnes:

»Dem, vi belønner, er også dem, der arbejder stenhårdt. Det kan godt være, de ikke er de bedste, men til gengæld sørger de for at løbe forrest, hver gang vi løber runder. Når der er fysisk træning, er der aldrig noget piv. De løfter de andre.«

Klaes Egel tilføjer, at et miljø, der løfter disse spillere, bliver stærkere. Og netop et stærkt miljø kan bedre »rumme de spillere med torne på,« som kan noget særligt, men som også kræver et miljø, der kan holde dem, udfordre dem og hjælpe dem med at bidrage.