Gamechanger

Beslutningstagen på banen – i et talentperspektiv

Fodbold er et komplekst og dynamisk spil, der stiller store krav til spillernes evne til at træffe beslutninger. Men hvordan kan man træne beslutningsdygtighed, kognition og spilintelligens i talentudviklingen? Det sætter vi fokus på i denne udgave af Playmakers podcast. I afsnittet medvirker talenttræner i DBU, Max Johansen og hjerneforsker Lars O.D. Christensen.

Hvordan kan man træne spilintelligens og kognition i fodbold? Hvordan kan man bygge sin træning op, så man skaber flere beslutningsstærke spillere? Og hvad skal man være opmærksom på om teenagehjernen, når man arbejder med talentudvikling? Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller i denne episode af Playmakers podcast.

I denne episode sætter vi således fokus på kognition i fodbold og beslutningstagen på banen i et talentperspektiv. Medvirkende er talenttræner i DBU Max Johansen og Lars O.D. Christensen, der blandt meget andet er hjerneforsker med stor erfaring fra fodboldens verden.

Sammen belyser de forskellige aspekter af kognition i fodbold med udgangspunkt i Max Johansens opgave på Youth A-træneruddannelsen. Undervejs kommer de omkring teorien og videnskaben bag kognition og hvordan hjernen arbejder, når man træffer beslutninger, og så rummer udsendelsen en række konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med beslutningstagen og kognition i hverdagen, så man kan skabe handlingsstærke spillere gennem træning.

Kategori:

Udgivet:

28/10/2020

Forfatter:

Relateret indhold