Prøv at stille dig selv spørgsmålet: “Hvor kom min seneste idé til spillerudvikling fra?”

Mange veje fører til nye idéer og ny viden, og én af dem er samarbejdet mellem fodboldklubber og studerende.

Mette Fischer har netop afleveret sit speciale på Syddansk Universitet, og kan hun kalde sig cand.scient. i idræt og sundhed. De seneste fem år har Mette dermed suget viden til sig om idrætsområdet og har primært beskæftiget sig med sportspsykologi.

Men ét er at blive præsenteret for teorier og viden. Noget andet er at omsætte det i praksis, se og forstå, hvordan det fungerer uden for de akademiske murer.

Trods sine kun 25 år har Mette allerede et ret imponerende CV, der samtidigt understreger, at hun et eksempel på én af de studerende, der lige nu indtager de danske fodboldklubber med ny viden, nye idéer og nye tilgange til fodbolden.

Men hvad er det en studerende som Mette brænder for i sit fag? Hvordan kan klubber og forbund drage nytte af de studerendes faglige ballast og tage imod de studerendes idéer, som bryder med nogle vaner i trænerstaben?

At være dén, som hun selv manglede som ungdomsspiller

Ved siden af sit studie startede hun som sportspsykologisk konsulent i Næsby Boldklubs U13- og U15-drengehold.

I dag finder du hende i staben for U16-kvindelandsholdet, hvor hun ligeledes er tilknyttet som sportspsykologisk konsulent. Praksiserfaring får hun også i Silkeborg IF Q, hvor hun gennem et praktikophold er blevet tilknyttet er kommunalforankret talentudviklingsprojektet Elite Silkeborg. Det betyder også, at Mette allerede nu har afprøvet sine kræfter med at undervise i sportspsykologi i Elite Silkeborgs talentklasser. Mette brænder allermest for at se de teorier og den viden, som hun kommer med i sin rygsæk blive brugt konkret ude på banen.

Faktisk startede Mettes kendskab til elitefodbold allerede, da hun selv som ungdomsspiller var tæt på toppen. Som ungdomsspiller manglede hun selv en at dele op- og nedture på og uden for banen med. Og det er det, der driver Mette. Hun vil være den person for de unge spillere, som hun selv kunne have haft brug for.

Og apropos vanebrud og at tage imod nye idéer ligger en samarbejdsopgave for både studerende og klubben at finde hinanden gennem organisationens (til tider) komplekse kommunikationsveje.