Gamechanger

Her er tre tilgange til One Club Mentality: Real Madrid, Liverpool F.C. og AFC Ajax

Key-takeways:

  • Jan Michaelsen forklarer ‘One Club Mentality’
  • De fodboldfaglige og konkurrencemæssige fordele ved One Club Mentality
  • Sammenhængen mellem herrerholdets økonomi og udvikling af kvindeafdelingen i europæiske topklubber
  • Fælles værdier, fælles spillestil og videndeling mellem trænerstabe
  • Tre forskellige tilgange til One Club Mentality
  • Jan Michaelsens tre råd til danske fodboldklubber, der vil arbejde på tværs af afdelinger
  • Hvordan ser fremtiden ud for One Club Mentality internationalt og nationalt?
  • Sådan kan principperne bruges på landsholdsniveau.

Forestil dig, at du skal etablere et samarbejde på tværs af herre- og kvindehold.

Hvor vil du starte? Hvordan vil strategien se ud? Hvordan vil du udføre den i praksis?

 

One Club Mentality er et begreb, du skal skrive bag øret, når det gælder (fremtidens) samarbejde mellem herre- og kvindehold i fodboldklubber.

One Club Mentality findes i forskellige varianter, men overordnet kan du forstå det som et mindset, hvor en klubs kvinde- og herreafdeling går i samme retning og generelt samarbejder på tværs af køn i senior- og ungdomsfodbold.

Det handler om respekt for hinandens opgaver, at stille krav til hinanden og at have et fælles brand og værdisæt.

Jan Michaelsen er landstræner for både de danske U20-herrer og U23-kvinder, og han har i 2023 rejst til europæiske topklubber at undersøge forskellige måder, at arbejde ud fra One Club Mentality på.

Målet har været at samle inputs til, hvordan danske klubber kan lade sig inspirere af udlandet, men også at få inspiration til at bruge mindsettet på landsholdsniveau.

 

Tre tilgange til One Club Mentality

Destinationerne på sin fodboldrejse tæller Real Madrid, Liverpool F.C. og AFC Ajax Amsterdam.

I denne podcast fortæller Jan Michaelsen om sine opdagelser og observationer i de tre topklubber. Der er nemlig stor forskel på, hvordan de tre klubber samarbejder, videndeler og skaber et fælles brand.

Du hører om tre tilgange, som overordnet beskrives på følgende måde:

  1. Kvindeafdelingen i AFC Ajax kopierer herreafdelingen
  2. I Liverpool F.C. er afdelingerne mere adskilte, hvor kvinderne kan benytte de eksisterne faciliteter og kompetencer. Dog vælger kvindeafdelingen primært at bruge og deres egne faciliteter.
  3. Real Madrid har baner til ungdom og senior på kvindesiden. Dog en smule færre end herrerne, men det er en god start, så afdelingerne ikke skal konkurrere om faciliteter, og samtidigt kan kvindeafdelingen bruge herreafdelingen som inspiration, hvad angår lavpraktik, kontrakter, scouts, etc.

 

Ud fra de tre tilgange hører du både om de konkurrencemæssige fordele og udfordringer ved at samarbejde på tværs. Men Jan finder sin notesbog frem og giver tre råd til danske klubber om One Club Mentality, ligesom han giver eksempler på vidensdeling og fælles principper på tværs af landshold.

Kategori:

Udgivet:

22/11/2023

Forfatter:

Relateret indhold