Gamechanger

Christian Clarup, Jeroen Peters

FC Utrecht og Sparta Prag gør alting med et formål – gør din klub det?

Fodbold er ofte marginalernes spil, og de mindste detaljer kan gøre den største forskel. Klubber, trænere og spillere er på evig jagt efter de ekstra procenter, og ‘high performance-kultur’ er blevet en fast del af fodboldordbogen.

 

Men begrebets betydning varierer fra klub til klub, og det tager vi fat på i denne episode sammen med Jeroen Peters, Manager of Performance hos FC Utrecht, og Christian Clarup, Head of Performance hos AC Sparta Prag.

Jeroen Peters arbejde med high performance har overskriften “the team behind the team”, for det er et tæt samarbejde på kryds og tværs af professioner i trænerstaben, der sikrer, at spillerne konstant udvikler sig, og at holdet opnår sine mål.

 

I følge Christian Clarup bygger en high performance-kultur på at gøre alt med et formål og altid gøre tingene på den rigtige måde. Og ikke mindst: Du skal aldrig spilde din egen eller andres tid.

 

Så lyt rigtigt godt efter, når Jeroen og Christian inviterer dig med indenfor i deres hverdag i topfodbold, deler guldkorn ud og giver konkrete eksempler på:
  • Hvordan du sikrer samarbejde på tværs af klubbens afdelinger
  • At arbejde med andre KPI’er end “at vinde”
  • Hvordan du undgår, at spillerne går i ‘default-mode’ under pres
  • Hvordan du gør spillerne trygge ved at udsætte dem for noget utrygt
  • At der er plads til fejl – men fejl skal ikke laves, fordi du er uforberedt
  • Hvorfor du overfor spillerne skal oversætte fakta til en historie og ‘real life’-eksempler
  • Hvordan du bruger åben og ærlig feedback – og hvorfor du skal sætte ærlighed over ‘kunstig harmoni’
  • Når du forstår spillestilen, kan du gøre alt med et formål før, under og efter kamp.

Udover ‘high performance’ er ‘kommunikation’ et gennemgående ord i Jeroens og Christians hverdag med professionelle fodboldspillere, trænere og specialister fra øverste hylde.

Det gælder tydelig kommunikation internt i trænerstaben, med og mellem spillere. Men også kommunikation mellem praktikere og forskere, for skal du opnå de ekstra procenter, skal du oversætte forskning til fodbold og skabe et fællessprog, så cheftræneren forstår lægen, og den fysiske træner forstår mentaltræneren. Blot for at nævne nogle eksempler.

Kategori:

Udgivet:

08/02/2023

Forfatter:

Relateret indhold