Jacob Neestrup har i sin PRO-opgave ville svare på, hvordan et hold kollektivt og mest forsvarer sig eget mål efter indlæg og dermed undgår afslutninger og scoringer imod sig.

For at undersøge dette nærmere har han samlet set udvalgt og analyseret 123 sekvenser for Manchester City i 2020/2021-sæsonen. Sekvenserne bliver analyseret i to dele og fordeler sig med henholdsvis 88 situationer fra Premier League og 35 fra Champions League.

I dette indlæg får du hovedpointer fra de to analyser, sammenligningen af analyserne, og til sidst får du nogle key-takeaways med på vejen.

Hvis du vil dykke længere ned i det effektive forsvarsspil ved indlæg, kan du læse hele Neestrups PRO-opgave her. I filmen nedenfor kan du se nogle af de spilsituationer, som er brugt i PRO-opgaven.

Forsvarsspil imod Manchester City i Premier League

I forhold til Premier League tager Neestrups analyse afsæt i Manchester Citys offensive indlæg i 25 ligakampe i 2021. Neestrup argumenterer sit valg af Manchester City som case til undersøgelse ved, at udover at være et af verdens bedste fodboldhold, besidder klubben den kvalitet, at de både på brede og halvbrede gennembrud typisk formår at angribe smallere end andre hold. Og det er selvom, modstanderen er i balance og står lavt i det etablerede forsvarsspil.

Analysen kommer omkring:

• Outputtet af alle Manchester Citys indlæg. Det vil sige, om indlæggene eksempelvis bliver blokeret, clearet ved indkast eller ender med en scoring
• Hvordan Manchester Citys indlæg typisk bliver clearet
• Hvor den typiske første impact er målfeltet, og hvilken forsvarende spillere der har
  vigtigste roller i clearings- og forsvarsspillet
• Om nogle indlægszoner er sværere at forsvare sig mod på Manchester Citys indlæg end andre
• Den typiske forsvarsadfærd overfor indlæggene, og hvad outputtet ved en given forsvarsadfærd er (mandsorienteret i egen zone, mandsmarkeret eller zoneorienteret adfærd)
• Sammenhængen mellem målchancer og -scoringer, alt efter om modstanderen skal forsvare sig mod en fire-back- eller fem-backkæde.

Måltendenser på indlæg i Champions League

I den anden delanalyse undersøger Neestrup med afsæt i 35 Champions League-scoringer I 2020/2021-sæsonen blandt andet, hvordan målene er blevet scoret og giver et overblik over det generelle output ved indlæg. De 35 mål, Neestrup har set nærmere på ud fra sin afgrænsning, svarer til 9,5 procent af det samlede antal scoringer på 367.

Neestrup besvarer med denne analysedel:

• Hvordan målene bliver scoret, og det forsvarende holds nummerende balance. Det vil sige, om forsvaret er i overtal, ligetal eller undertal i målfeltet ved scoringen.
• Hvilke indlægszoner der er typiske for assists
• Sammenhængen mellem en typisk forsvarsadfærd på enkelte positioner og scoringer. Herunder også hvad den typiske årsag er til, at velbalanceret forsvar alligevel ender i ubalance overfor Manchester Citys indlæg
• Ligesom i Premier League-analysen kommer denne analysedel omkring, sammenhængen mellem målchancer og -scoringer og forsvaret mod fire-back- eller fem-backkæde.

Sammenligning af analyserne

Afslutningsvist sammenligner Neestrup sine to analysedele og konkluderer på forskellige og ligheder i det effektive forsvarsspil ved indlæg i henholdsvis Premier League og Champions League. Her fremhæver Neestrup blandt andet, at begge analyser viser, at der typisk vil være et defensivt numerisk overtal i
indlægsøjeblikket i målfeltet. Dog er der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem det at have et defensivt numerisk overtal og det at undgå målscoringer eller -chancer imod sig.

En anden sammenligning lyder, at der er en høj grad af decideret zoneadfærd fra midtbanespilleren i boldsiden, som er med til at forsvare målfeltet. Det betyder, at spilleren flere gange enten været i position til at bryde eller som minimum lukket for pasningslinjen til det lange cutback.

Key-takeaways

• Ved indlægsspil er det vigtigt at have en kombineret forsvarsstrategi bestående af: 1) zoneorientering og 2) det at være mandsorienteret i egen zone
• Det giver ikke nødvendigvis det ønskede output at have en mandsmarkerende adfærd som primær forsvarsstrategi, medmindre der udelukkende er én enkelt modspiller i målfeltet
• Den forreste midtstopper skal i sin zoneadfærd kunne skelne mellem brede og smalle indlæg for at kunne justere sin position fremad i målfeltet
• I forbindelse med indlæg skal den forreste midtstopper skal prioritere at lukke/kontrollere rum mellem sig selv og keeper, før midtstopperen finder sin position ved første stolpe
• Den nærmeste midtbanespiller bør i sin zoneadfærd have til at ansvar at dække længere fremme i målfeltet, således midtbanespilleren dækker for både korte og lange cutbacks
• Den fjerneste midtstopper og back bør forsøge at dække rum og mand på samme tid. Dog ikke på modspillere med længere afstand til målet (+9 til 11 meter)
• Meget få mål bliver scoret foran forreste stolpe, og derfor bør dette rum ikke blive prioriteret med andet end ”afstandsmarkering”.