‘Læringsstile’ refererer til ideen om, at enkeltpersoner er forskellige i, hvordan de lærer og i den instruktionsmåde, der er mest effektiv for dem. Disse forskelle i læringspræferencer klassificeres efter bestemte ‘stilarter’, som ifølge den fremherskende hypotese, bør matches med bestemte formater af læringsaktiviteter.

Der er ikke empirisk evidens til brug af læringsstile inden for sport, coaching og træneruddannelse.  Det er ikke kun uklogt at stole på læringsstile i praksis, men kan endda være restriktivt og uhensigtsmæssigt. Det siger Dr. Anna Stodter, der har forsket i læring og primært i, hvordan trænere lærer.

Som træner møder man mange myter omkring læring. Det nævnes f.eks. ofte på kurser og i uddannelsessammenhænge, at der findes læringsstile, der er ideelle for vores læring. Den såkaldte VARK-model fokuserer på visuel, auditiv, skrivende/læsende og kinæstetiske læringsstile.

Ideen om, at vi lærer bedst ved f.eks. at se eller høre ny viden er meget tilforladelig og intuitivt let forståelig. Og det er ikke en myte, at vi lærer forskelligt, men det er en myte, at vi lærer bedst på en eller to specielle måder. Det er der ikke evidens for, siger Dr. Anna Stodter i denne podcast.

Hvis vi skal lære effektivt, skal vi derimod eksponeres for input, der stimulerer forskelige sanser.

Lyt til podcasten, hvor Dr. Anna Stodter uddyber sine synspunkter og sin forskning.

Læs også denne artikel om læringsstile: Myten om læringsstile – Gamechanger