Dét at skabe overtal i spillets forskellige faser er et vigtigt greb til at tage kontrol over en kamp såvel som at danne grundlaget for at gennembryde modstanderens linjer, skabe chancer og kreere mål mod selv de mest organiserede forsvar.

Casper Røjkjær, assistenttræner og ansvarlig for offensive relationer i FC Nordsjælland, har skrevet Pro-opgave om at skabe overtal mod fem-mandsforsvar, og det giver han eksempler på i denne GameChanger-podcast. Du hører samtidig om overtallets betydning i såvel opbygningsfasen samt i accelerationsspillet op gennem midten både mod fem- og firemandsforsvar.

I podcasten kommer du tæt på, hvordan FC Nordsjælland udvikler sit overtalsspil, hvilke greb de bruger – og så fortæller Røjkjær både om det, der er effektivt, og det, som ikke er lykkedes. Desuden kommer Røjkjær med bud på træningsøvelser og principper, som du kan lade dig inspirere af til træning af overtalspil.

Som et forsøg, har redaktionen bedt Casper Røjkjær udvælge et par videoeksempler på overtalsspil. Det betyder, at du som lytter af podcasten lettere kan følge Røjkjærs forklaringer ved at se videoerne i denne artikel. Under hvert videoklip får du en forklaring af faserne og nøgleelementer.

Et komplekst net af bevægelser

Overtal som taktiske greb kan manifestere sig overalt på banen – fra små kombinationer på midtbanen til lynhurtige overlap på kanterne og modige positioneringer i feltet. Når et hold formår at etablere et overtal, tvinges modstanderen til valg, der ofte skaber åbninger andre steder. I moderne fodbold, hvor marginalerne er små og detaljerne udslagsgivende, kan evnen til at genkende og udnytte disse momenter være forskellen mellem triumf og nederlag.

Når du betragter en fodboldkamp, bliver spillet ofte fortalt gennem mål, redninger og individuelle præstationer. Men under overfladen ligger et komplekst net af bevægelser, beslutninger og taktiske greb, som sjældent bemærkes af det blotte øje.

Ét af de mest effektive – og ofte afgørende – midler, er evnen til at skabe overtal på banen.

At skabe overtal handler ikke blot om at have flere spillere på et område end modstanderen. Det er et dynamisk redskab, hvor timing, bevægelse og forståelse for spillets struktur skal føre frem til fordelagtige situationer: Kontrol, gennembrud, chancer og i sidste ende scoringer.

»Jeg ser overtalssituationer som noget, du selvfølgelig kan bruge til at skabe og kreere chancer, men vi har også brugt overtallet i vores opbygning,« fortæller Casper Røjkjær og giver et eksempel på et simpelt overtalsgreb, FCN har tager i brug på Brøndby Stadion:

»Vi vælger at bygge op med mange spillere for at få kontrol i kampen; vi går ned med begge vores backs, to centrale midtbanespillere rigtig tæt på, hvilket gør det svært for Brøndby, og de skal investere mange spillere i deres pres, hvis de vil op for at tage bolden fra os.«

Casper Røjkjær forklarer, at en grundlæggende term i FC Nordsjællands arbejde med at skabe overtal er ’sammenhæng’. Det nytter ikke at kunne skabe overtal i opbygningsspillet, hvis ikke fordelen kan overføres til afslutningsspillet. Eller som han pointerer: Der skal være en sammenhæng på dit hold, så det ikke fremstår, som om du »spiller med fem, der bygger op, og fem, der angriber.«

Og netop sammenhængen er afgørende for, at du effektivt kan bruge overtalsspillet til at skabe det ønskede kampbillede:

»Ønsker vi kontrol, kan vi bygge op med flere spillere. Hvis vi ønsker, der skal være lidt mere action, kan vi vælge at angribe med flere spillere.«

Acceleration ind mod midten

Når du som træner har flere redskaber, kan du navigere rundt i dem og iscenesætte det, du ønsker. Røjkjær fremhæver, af FC Nordsjælland »kan lide at accelerere ind mod midten« og skaber ofte et overtal på midten, når modstanderen spiller med to centrale midtbanespillere.

Det vil sige, af FC Nordsjælland har deres egne to centrale midtbanespillere, samtidigt med at de positionerer to spillere inde bag modstanderens midtbanespillere. På den måde skabes en 4-mod-2-situation.

Fordelen ved overtalssituationen kommer således til udtryk i form af kompakthed, hvortil Røjkjær påpeger, at kompaktheden også kan være i offensiven – altså med bolden:

»Bare for fem år siden, når man nævnte kompaktheden, så var det uden bold. Vi gør meget ud af, at vi også er kompakte med bolden, fordi vi tror på, at vi bedre kan accelerere ved at være tætte på hinanden. Jeg tror rigtig meget på den korte aflevering,« fortæller Casper Røjkjær og uddyber med afsæt i sit ”træneropdrag” i Silkeborg IF:

»Jeg så noget af det, Kent Nielsen gjorde, da det gik allerbedst for Silkeborg, hvor de ind igennem midten kunne accelerere spillet. Du skal være bevidst om det, den korte aflevering kan: Den er – helt naturligt – kort tid undervejs, og det gør det svært for modstanderen at presse. Jo længere, du selv spiller, jo mere tid har modstanderen.«

10’eren som bindeled i opspillet

For at skabe denne sammenhæng, som Casper Røjkjær omtaler, har mellemrumsspillere eller 10’ere en stor rolle i FCN-spillet. Normalt kan du betegne FCN’s opstilling som en 4-3-3, og traditionelt vil den forreste af de tre midtbanespillere få rollen som 10’er.

Men ofte ønsker nordsjællænderne at skabe overtal med to spillere i mellemrummet, altså to 10’ere, som dels agerer bindeled i opspillet, dels er afgørende for at skabe overtal på sidste linje.

Tanken er, at mod modstandernes to centrale midtbanespillere vil FCN gerne spille med fire mand; deres egne to centrale midtbanespillere, samt to 10’ere i mellemrummet bag modstandernes midtbane, og så ’accelerere’ spillet op gennem midten, som Røjkjær forklarer.

De to 10’ere kan dækkes af forskellige spillere, der har det til fælles, at de skal være dygtige til at operere i mellemrummet, men hvor de kommer fra, er meget forskelligt. Det kan ud over den forreste midtbanespiller være en kant, der arbejder sig ind i banen, eller det kan være en 8’er, som træder op mellem modstandernes forsvars- og midtbanekæde.

FC Nordsjælland mod Sønderjyske Fodbold

I det første videoklip, som Casper Røjkjær har medbragt, viser han et angreb mod en traditionel 4-4-2 opstilling fra en kamp mod Sønderjyske Fodbold i 2024/2025-sæsonen. Her er 10’erne en venstre kant (Benjamin Nygren), som trækker ind og en højre 8’er (Mario Dorgeles), der træder op:

Fase 1: 3-2 opbygning med de tre stoppere og to centrale midtbanespillere omkring midterlinjen over for modstandernes to angribere.

Fase 2: Fire mod to. De to centrale midtbanespillere vender op i banen og accelererer spillet forbi modstandernes to midtbanespillere op mod de to 10’ere.

Fase 3: Fem mod fire i afslutningsspillet. Venstre back (Juhu Lähteenmäki) ligger bredt til venstre, venstre kant (Nygren) trækker ind på venstre 10’er, centerforward (Levy Nene) ligger centralt, højre 8’er (Dorgeles) træder op som venstre 10’er, og højre kant (Sindre Walle Egeli) ligger bredt til højre.

Nøgleelementer:

Kompakthed: Der er kort afstand mellem de forskellige kæder op gennem banen. Er også en fordel, i forhold til genpres og forsvare mod omstillinger, hvis man taber bolden.

Korte afleveringer: Den kompakte struktur betyder, at modstanderne kan overspilles med afleveringer, der er kort tid under vejs, og som ikke giver modstanderen tid til at flytte sig og komme i pres.

Dygtig på bolden og mod: Man skal tillade kort afstand til modstanderne og overspille dem, når de træder op i pres.

Relationer og teknik: Indbyrdes forståelse og afleveringer på medspilleres rette fod, så man kan spille fremad med det samme, er afgørende for accelerationerne.

Genkendelse og improvisation: Spillerne er trænet i at genkende overtalssituationerne, men automatismer skal kunne suppleres med improvisation og spillernes egne valg.

»Det er de situationer, vi træner i i dagligdagen, så spillerne genkender dem og prøver at bruge det rette redskab for dem i forhold til dét, vi har trænet […], men fodboldspillere skal også nogle gange spille på, hvad de ser,« siger Casper Røjkjær.

10’eren skal være farlig i feltet

FC Nordsjælland ønsker også at udnytte, at deres 10’ere er dygtige til – udover at binde spillet sammen og skabe sammenhæng – at komme i feltet og blive farlige. De vil gerne have dem i positioner, hvor de kan lave mål og assists.

Casper Røjkjær har som nævnt skrevet P-opgave om at skabe overtal mod femmandsforsvar. Tidligere har FC Nordsjælland angrebet den slags forsvarslinjer med deres sædvanlige fem mand, som beskrevet i klip 1, men det skaber i sagens natur ikke overtal med mindre en af modstanderne bliver overdriblet.

FC Nordsjælland mod Brøndby IF

Så hvis du ønsker at skabe overtal, er du nødt til at tilføre endnu en spiller, hvilket Røjkjær illustrerer og forklarer med sit andet klip. Videoklippet er fra en kamp mod Brøndby, som Røjkjær også indledningsvist refererede til.

Her er backs rykket frem i begge sider (Peter Ankersen i højre og Lähteenmäki i venstre), centerforward (Nene) ligger centralt, og de nu tre 10’ere udgøres af de to kanter (Walle Egeli og Dorgeles), som bevæger sig ind, samt den naturlige 10’er i denne 4-3-3-opstilling (Nygren).

Nøgleelementer:

Korte afleveringer: Giver konstant modstanderne noget nyt at forholde sig til og svært at komme i pres.

Trætte modstander: Ambitionen er at komme i position til at spille ind bag modstanderne, men med de korte afleveringer fra de centrale midtbanespillere udtrætter man modstanderen og søger det rette moment.

Overtal giver muligheder: Når central midtbanespiller vender op giver det muligheder for at spille i mellemrum eller chippe bolden ind bag ved.

Seks mod fem bliver til tre mod to centralt: Overtal tvinger modstander til at træffe valg, som skaber nye overtal.

Ud over at skabe overtal seks mod fem, udnytter FC Nordsjælland noget af den viden, som Casper Røjkjær har tilegnet sig ved at studere samtlige mål i Premier League sæson 23/24, som viser, at der ofte opstår et tre mod to-overtal i det centrale/bagerste område ved inswing/outswing.

Faren ved at angribe med seks spillere er, at holdet er i undertal den anden vej, hvis du mister bolden. Så det er yderst vigtigt, at spillerne er så tætte, at de kan nå at genpresse eller forhindre en omstilling i tilfælde af boldtab.