»Vi har momentum nu,« hører du ofte i fodbold. Men hvordan kan du arbejde med momentum på et psykologisk plan, og hvordan kan du bruge det som et redskab til at håndtere kampens taktiske bølger, spillernes præstationer og i sidste ende kampens udfald?
Det får du indsigt i i denne podcast, hvor U21-landstræner Steffen Højer og sportspsykolog Nikolaj Bonde Korsgaard udfolder begrebet momentum med udgangspunkt i de seks C’er:
- Commitment – Arbejdsindsats
- Concentration – Koncentration
- (Self) Control – Selvkontrol
- Communication – Kommunikation
- Cohesion – Sammenhængskraft
- Confidence – Selvtillid
Momentum handler grundlæggende om fodboldkampens natur: Man kan have momentum, have det imod sig – eller være i balance, hvor begge hold har nogenlunde kontrol. Ifølge Nikolaj Bonde Korsgaard kan momentum sammenfattes i spørgsmålet: »Har vi overtaget eller ej?«, og Steffen Højer supplerer: »Momentum skal føre os frem til ét mål: At vinde kampen.«
Fasthold de gode perioder og håndtér de dårlige
Nikolaj Korsgaard har gennem mange år arbejdet med begrebet momentum – både som fodboldtræner, sportspsykolog og under sit psykologistudie, hvor han skrev speciale på universitetet om at have momentum imod sig.
Han introducerede sine tanker for U21-landsholdet ved en workshop, og nu er de seks C’er inkorporeret som ét af mange vigtige elementer i holdets arbejde med at skabe resultater. De indgår både i samarbejdet mellem Steffen og Nikolaj og i dialogen med spillerne.
Momentum kan være et uhåndgribeligt begreb for spillerne, og på U21-landsholdet har trænerstaben erfaret, at de seks C’er skaber både aha-oplevelser og en fælles forståelse:
»Vi ville gerne arbejde med at skabe et fælles sprog, fælles fornemmelser af momentum og også have nogle strategier til at håndtere de forskellige kampfaser på en hensigtsmæssig måde,« fortæller Nikolaj.
U21-landsholdet arbejder efter et værdisæt, og flere af værdierne hænger tæt sammen med C’erne. For eksempel rummer værdien ‘Vi giver altid alt’ en høj grad af commitment, forklarer Steffen Højer, og peger på, at flere værdier på lignende vis kobler sig direkte til momentumbegreberne. De kan både hjælpe til at fastholde de gode perioder og håndtere kampens udsving:
»Vi tydeliggør de mål, vi har. […] I de perioder, hvor du ikke har momentum, er de seks C’er et redskab til at forstå, hvad det er, vi mangler,« siger Steffen Højer.
Rammen for gameplanen
Ambitionen med det fælles sprog er at have et redskab, der gør det muligt proaktivt at gribe fat i kampene og vende dårlige perioder til gode. Derfor hænger momentumstrategien tæt sammen med spillestilen. Der er et samspil mellem C’erne, men vægtningen af de enkelte begreber afhænger af den konkrete situation: Kommer vi fra en succesfuld periode? Hvad er det for en opgave, vi står overfor?
»Når du begynder at definere en gameplan, kan du highlighte ét eller to af C’erne – eller nogle værdisætninger, som ligger tæt på. ’Det her bliver vigtige områder for os i dag.’ […] I marts spillede vi en testkamp mod Italien, som, vi vidste, var dygtige. Der havde Steffen en grad af ’confidence’ med i oplægget: ’Vi har respekt for Italien og er ydmyge over for opgaven, men gå ud at turde spille med selvtillid,’ var et af budskaberne i den kamp.«
I forhold til gameplanen vender Steffen tilbage til, at vægtningen af C’erne afhænger af den specifikke kamp:
»Det er et værktøj, der gør, at når vi møder Holland, hvor vi formentlig ikke har bolden hele tiden, selvom vi er gode på bolden – så bliver vi nødt til at fortælle drengene, at det stadig godt kan være momentum. For momentum er ikke, at vi har bolden hele tiden, men at vi har kampen dér, hvor vi vil have den; at vi trækker os lidt længere tilbage, hvilket giver os et bedre bagrum at løbe i, for vi har hurtige folk oppe foran. På den måde når vi frem til det, fodbold handler om: At lave et mål.«
Momentum er ofte en gradvis ændring i kampen – eksempelvis et misset tilbageløb eller en tabt nærkamp – og så gælder det om at reagere, inden det går galt.
»Du kan ikke have en kamp, hvor du er i fuld kontrol hele tiden. Det handler om både at håndtere det momentum, du har, og det, du ikke har,« påpeger Steffen.
Han uddyber med et eksempel fra en hjemmebanekamp, hvor arbejdet med momentum bar frugt:
»Vi var egentlig i kontrol frem til pausen. Vi kommer ud og får to røde kort, ender med at komme bagud 2-1. Vi kunne ikke nå at reagere meget, men der kom nogle stop, hvor vi kunne tage fat. Vi havde nogle greb i forhold til, hvordan vi ville stå på banen – og den helt klassiske: Vi skal op og have et hjørnespark. Det fik vi – og vi endte 2-2 i en kamp, hvor vi var i undertal.«
Psykologisk værktøj til ”det almindelige trænerarbejde”
Nikolaj og Steffen er enige om, at det i bund og grund “bare” er almindeligt trænerarbejde. Men de psykologiske begreber er naturligt integreret i trænerens måde at tænke på – og det giver den fordel, at spillerne hører de samme ord fra kampoplæg til kampoplæg og fra træning til træning. Spillerne kan ikke nødvendigvis alle C’erne, men de genkender, hvordan de skal handle.
Hvordan du selv kan implementere de seks C’er, giver Nikolaj eksempler på. Det gælder træningsøvelser og forskellige scenariespil, hvor kommunikation, spillernes ansvar og initiativ er i fokus.
