Deliberate Practice hviler på ideen om, at ekspertise opnås gennem mange timers bevidst målrettet træning.
Det betyder, at deliberate practice er domæne-specifikt og kræver specialisering og præstationsorientering fra en tidlig alder.
Ofte opstilles deliberate play, der bygger på idéen om senere specialisering, gennem mange lege-aktiviteter og flere forskellige idrætsgrene i de tidlige år, som en alternativ ’vej til eliten’.
I denne podcast har vi bedt Louise Kamuk Storm fra Syddansk Universitet om at give en uddybende beskrivelse af de to begreber deliberate practice og deliberate play.
Louise Kamuk Storm kommer ind på væsentlige udviklingsfaser på vejen mod ekspertise, og hvordan man som fodboldtræner skal forholde sig til faserne.
For at udvikle ekspertise er der videnskabeligt konsensus om, at man skal træne meget, da ekspertise kræver stor indsats over lang tid. Dette kræver stor motivation og vilje hos udøverne. Dette stiller store krav til træneren. I podcasten diskuteres derfor også, hvordan man som træner skal facilitere træning, når metoderne deliberate practice og deliberate play skal bringes i anvendelse.
Læs også disse artikler på GameChanger:
Talentudvikling eller talentafvikling?
Sandt eller falsk? Du skal specialisere dig så tidligt som muligt, hvis du vil deltage i OL