Gamechanger

Unge talenter er ikke små eliteatleter

Hvis man drømmer om medaljer, pokaler og en lang, glorværdig sportskarriere, så glem alt om tidlig specialisering og hård træning. Børn og unge skal ikke leve et liv som elitesportsatleter. Det er ikke vejen til verdensklasse, men derimod vejen til tidlig deroute, skriver Kristoffer Henriksen og Peter Jensen fra Team Danmark i dette indlæg.

Del via sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Af Kristoffer Henriksen, sportspsykologisk konsulent i Team Danmark og professor på SDU, og Peter Jensen, talentansvarlig i Team Danmark 

 

Det lyder ellers lige til. Træn alt hvad remmer og tøj kan holde, og gør det så tidligt som muligt. For starter du hårdt, hurtigt og helhjertet, når du længere. Og var der ikke også noget med minimum 10.000 timers træning, man skal nå, hvis man vil blive dygtig til noget? Alt for ofte møder vi en misforstået tilgang til godt talentarbejde. Ønsket er at skabe dygtige eliteatleter. I stedet skaber man ungdomsverdensmestre, der brænder ud, inden de når senior eliten.  Seneste eksempel er, at det europæiske fodboldforbund UEFA planlægger at etablere en turnering for ungdomslandshold helt ned til U16, hvilket vil betyde, at spillere ned til 14-årsalderen skal udtages til at spille om vigtige point og op- og nedrykning. I den nye turnering vil resultaterne på U16-niveau også få betydning for rangering på U17- og U18-niveau, og turneringsformatet vil bidrage til et markant øget fokus på præstation og resultater i en tidlig alder.  

 

Det strider imod de værdier, vi i Danmark arbejder efter omkring god og sund talentudvikling, og ifølge forskningen på området vil det kunne få en skadelig indvirkning på såvel de unge talenters sportslige udvikling som deres trivsel i sporten på den lange bane. UEFAs nye turnering er et eksempel på en misforstået og skadelig tilgang til talentudvikling, som ikke skaber bedre atleter. Og det er desværre en tilgang, der findes mange steder i sportens verden.

 

I både dansk og international eliteidræt ser vi alt for mange eksempler på talentmiljøer og konkurrencestrukturer, der fremmer fokus på at vinde i en tidlig alder, selvom det er i direkte modstrid med en bæredygtig langsigtet talentudvikling. 

 

Tidlig specialisering kan skade udviklingen af fremtidige stjerner 

Det er ikke bare noget, vi siger. En helt ny analyse slår fast, at tidlig specialisering inden for en sportsgren kan skade udviklingen af fremtidige verdensklasseatleter. Analysen omfatter 51 internationale studier og inkluderer samlet over 6000 atleter, heraf over 700 verdensklasseatleter. Den viser, at verdensklasseatleter på seniorniveau typisk har dyrket mere end én sportsgren i børne- og ungdomsårene. De er startet på deres primære sport senere, har trænet færre timer i de tidlige år og har i første omgang udviklet sig langsommere i forhold til de atleter, der opnåede de bedste resultater i ungdomsårene, men ”kun” nåede national elite. 

 

Målet for talentudvikling i Danmark er ikke at skabe resultater i ungdomsårene, men at udvikle eliteatleter på højeste internationale seniorniveau.  

 

I træningsmiljøerne og i designet af konkurrenceformaterne bør man fokusere på trivsel og på langsigtet udvikling af de unge atleters færdigheder. Et ungdomslandsholdsprojekt bør måles på, i hvilken grad det formår at motivere og arbejde langsigtet. Unge fodboldspillere må gerne konkurrere – også på et landshold. Men det skal handle om at lære at konkurrere, at få erfaringer med at rejse som landshold, at møde spillere fra andre lande. Ikke om at skrabe points sammen til en turnering i voksenformat. 

Sandt eller falsk? Du skal specialisere dig så tidligt som muligt, hvis du vil deltage i OL 

 

Vi risikerer at fravælge fremtidens vindere 

Det har tidligere været et dogme inden for eliteidræt, at det handlede om så tidligt som muligt at spotte de største talenter og træne dem målrettet frem mod at blive fremtidens verdensklasseatleter. Men det dogme holder ikke. Det har vist sig, at det er svært at identificere talent i en tidlig alder, og vi tager ganske enkelt for ofte fejl.  

 

Den relative alderseffekt er velbeskrevet inden for talentforskning. Den beskriver, hvordan der på et udtaget sportshold er en overrepræsentation af atleter født i selektionsårets første del. På et ungdomslandshold udtaget blandt spillere født i en given årgang vil der for eksempel typisk være en overrepræsentation af spillere født i årets første måneder, fordi de ganske enkelt er længere fremme i deres fysiske udvikling og modning. På samme måde viser nyere forskning, at der på udvalgte hold i ungdomsårene er en overrepræsentation af unge atleter, der er tidligt fysisk modne. De ældste inden for en selektionsperiode og de tidligst udviklede har altså en fordel, når der sker en tidlig udvælgelse. Og jo tidligere i ungdomsårene, udvælgelsen sker, jo tydeligere afspejles denne fordel i hvilke af de unge atleter, der når højeste niveau som senioratleter.  

 

En UEFA-turnering for U16-landshold med points på spil vil tvinge de enkelte landes fodboldforbund til at sætte navn på de største talenter i en for tidlig alder, hvilket vil øge risikoen for, at der bliver sorteret nogen fra, der kunne have udviklet sig til topspillere, alene fordi de er født på et forkert tidspunkt på året eller er modnet senere fysisk.   

 

I DBU er man således også modstandere af UEFAs planer, og DBU har kritiseret forslaget om en U16-turnering for landshold. Problemet er bare, at Danmark og DBU står ret alene med kritikken, og da DBU er forpligtet til at deltage i UEFAs turneringer, vil planerne få konsekvenser for dansk fodbold.  

Tidlig specialisering – formidling af schweizisk forskningsartikel

 

På de unges præmisser 

Identifikation og selektion af talent har konsekvenser. Udvælgelse af de bedste eller mest talentfulde bliver ofte efterfulgt af en stor mængde fokuseret og specialiseret træning. Sker det i en for tidlig alder, øger det risikoen for overbelastningsskader, og de unge, der bliver udråbt som de næste store stjerner, kan opleve unødigt stress og forventningspres og blive tidligt udbrændte. De, der ikke vurderes som talentfulde nok, får omvendt punkteret deres drømme, hvilket kan medføre frafald fra sporten og tab af selvværd og identitet. Der er en klar tendens til, at jo yngre atleter er, når de bliver optaget i et talentprogram, desto yngre er de også, når de igen forlader det.  

Unge talenter er ikke små eliteatleter. De kan ikke holde til den samme belastning, og de udvikler sig ikke på samme måde som voksne. Talentudvikling må derfor under ingen omstændigheder bare kopiere den etablerede praksis fra senioreliteniveau.  Det er her, det ofte går galt. Ambitiøse ledere og talenttrænere kigger mod seniorniveau og tænker, at hvis det er sådan, de bedste gør, skal vi gøre det samme. Når spillerne på landsholdet i fodbold eller i Superligaen træner syv gange om ugen, så skal de unge talenter gøre det samme for at blive lige så gode. Man glemmer, at børn og unge skal trænes på børn og unges præmisser, for at de kan udvikle sig til de bedst mulige senioratleter. 

 

Sæt tempoet ned og opnå succes 

Unge atleter, der trives og oplever en høj grad af mental sundhed, bliver generelt længere i sporten og har dermed bedre forudsætninger for at nå deres fulde potentiale og udvikle sig til senioratleter på højeste niveau. Både i deres træningsmiljøer og i de konkurrencestrukturer, de indgår i, bør de derfor stimuleres og motiveres til at fortsætte i sporten og blive ved med at udvikle sig – også de, der er er yngst inden for en given aldersgruppe eller sent udviklede i forhold til deres jævnaldrende. Vi har ikke travlt. 

Fodbold er verdens største sportsgren, som på mange måder sætter standarderne for udviklingen i andre sportsgrene. UEFAs forslag om en landsholdsturnering er derfor ikke bare dårligt nyt for fodbolden. Det er et skridt i den forkerte retning for talentudviklingen og for unge sportstalenter i det hele taget. 

DBU siger, at alle børn har ret til fodbold. Vi er enige og vil gerne gå et skridt videre. Alle børn har ret til sund sport, der tager hensyn til deres udvikling og stimulerer til personlig udvikling før sportslige resultater. Først mennesker, så medaljer.  

Podcast: Fokus på tidlig specialisering med Niels Rossing og Mathias Krogh

 

Denne artikel er oprindelig bragt på teamdanmark.dk og er bragt på GameChanger med skribenternes accept.

Relateret indhold

Seneste artikler

International fodboldforskning

Udgivet:
27/03/2022

Forfatter:
Claus Mønsted