Gamechanger

Midlertidige fysiologiske forskelle mellem unge fodboldspillere forårsager relativ væksteffekt

I denne artikel præsenteres forskning fra 27 forskningsartikler og bøger, som er publiceret i perioden 2004 til 2020. Forskningsartiklerne omhandler den fysiologiske viden i relation til relativ væksteffekt, som igen har indflydelse på identifikationen og selektionen af talentfulde fodboldspillere.

Udgivet:
06/12/2021

Forfatter:
Claus Mønsted

En gennemgang af forskningsbaseret viden med drengespillere i centrum.

Af Nicolai Noe & Rasmus Porse

Artiklen er skrevet på baggrund af Nicolai Noe og Rasmus Porses speciale på kandidaten i humanistisk-samfundsvidenskabelig Idrætsvidenskab fra Københavns Universitet.

Forfatterne er cand.scient i humanistisk-samfundsvidenskabelig Idrætsvidenskab ved Københavns Universitet.

Rasmus Porse er ansat i DBU, hvor han arbejder med DBU’s projekt ”Relativ Væksteffekt”.

 

Introduktion
Tænk tilbage på dit eget klassebillede fra 7. klasse. Kan du huske, hvordan der var to hoveders forskel på drengenes højde? De største skulle stå bagerst, mens de mindste skulle sidde forrest på stolene, for at fotografen opnåede det mest harmoniske billede.

Unge påbegynder deres vækstspurt på forskellige tidspunkter, hvilket betyder, at der i 12-14 års-alderen kan være op til 4 års forskel på den biologiske udvikling blandt jævnaldrende (Baxter-Jones, 2019). Konsekvenserne af denne midlertidige forskel er i dansk fodbold døbt ”Relativ Væksteffekt”, som har stor betydning for talentudvikling i både fodbold og andre idrætsgrene. Kort fortalt, så vil atleter, der kommer tidligt i såkaldt vækstspurt, over en flerårig periode have bedre fysiologiske forudsætninger for at udføre iøjnefaldende præstationer end deres jævnaldrende. Om en atlet er relativt tidligt, normalt eller sent udviklet estimeres ud fra, hvornår atleten rammer toppunktet i sin vækstspurt, Peak Height Velocity (PHV), og dermed har sin mest eksplosive vækst. Ud fra en algoritme kan PHV estimeres, når oplysninger om atletens højde, siddehøjde, vægt og fødselsdato er til rådighed (Mirwald et al., 2002).

I denne artikel præsenteres forskning fra 27 forskningsartikler og bøger, som er publiceret i perioden 2004 til 2020. Forskningsartiklerne omhandler den fysiologiske viden i relation til relativ væksteffekt, som igen har indflydelse på identifikationen og selektionen af talentfulde fodboldspillere. Bemærk, at denne artikel med fordel kan læses i samspil med artiklen: ”Relativ væksteffekt udfordrer identifikation, selektion og udvikling af talentfulde fodboldspillere”, der fokuserer på relativ væksteffekt med udgangspunkt i trænernes rolle, spillernes fremtidsmuligheder og mulige løsningsforslag.

Gennemgangen af forskningslitteraturen har været et led i et speciale om relativ væksteffekt i dansk talentudvikling, som er udarbejdet på den humanistisk-samfundsvidenskabelige kandidatuddannelse i Idræt ved Københavns Universitet.

Se også GameChangers artikel: ”Hvorfor er vores talentsystem en udfordring for sent modnede spillere?” og webinaret: ”Relativ alderseffekt, biologisk modning og futurelandshold”.

 

Relativ væksteffekt som konsekvens af midlertidige fysiologiske forskelle
De udvalgte forskningsartikler kan inddeles i fem temaer, som behandler relativ væksteffekt med udgangspunkt i hhv. vurdering af målemetoder, fysisk præstation, fodboldspecifik præstation, trænerbarhed og skadesrisiko. I tabel 1 er forskningsartiklerne listet under temaerne, mens alle referencerne kan findes i litteraturlisten.

 

Temaer Forskningsartikler
Vurdering af målemetoder Baxter-Jones, 2019; Malina, 2014; Malina et al., 2004;
Malina et al., 2016; Malina & Koziel, 2014; Mills et al., 2017; Mirwald et al., 2002; Myburgh et al., 2019; Parr et al., 2020; Teunissen et al., 2020; Towlson et al., 2020
Fysisk præstation Gouvea et al., 2016; Morris et al., 2020; Selmi et al., 2020
Fodboldspecifik præstation Buchheit & Mendez-Villanueva, 2014; Gastin & Bennett, 2014; Gastin et al., 2013; Goto et al., 2019; Gouvea et al., 2016; Rommers et al., 2019; Saward et al., 2019
Trænerbarhed Asadi et al., 2018; Beyer et al., 2020; Drury et al., 2020;
Moran et al., 2018; Peña-González et al., 2019
Skadesrisiko Corso, 2018; Costa e Silva et al., 2017

Tabel 1: Tematisk inddeling af forskningsartiklerne.

 

Vurdering af målemetoder
Hvis forskellige tilgange til at estimere relativ vækst (biologisk udvikling) – og dermed definere, om en atlet er relativt tidligt, normalt eller sent udviklet – sammenlignes, så er invasive metoder med udgangspunkt i radiografi mest nøjagtige (Mills et al., 2017; Malina, 2014; Teunissen et al., 2020). I praksis anvendes invasive metoder dog sjældent til at bestemme relativ vækst inden for talentudvikling, fordi det er omstændigt og udsætter atleter for unødvendig stråling (Mills et al., 2017). I stedet anvendes den tidligere nævnte algoritme udviklet af Mirwald et al. (2002) oftest i international talentudviklingsforskning, da det er den mest nøjagtige af de non-invasive metode (Teunissen et al, 2020). Selvom algoritmen er den bedste af de non-invasive metoder, kritiseres den i forskellige artikler for at være unøjagtig (Myburgh et al., 2019; Fransen et al., 2017; Malina et al., 2016; Teunissen et al., 2020). I praksis finder forskere alligevel gang på gang forskelle i relativ vækst mellem kronologisk jævnaldrende atleter med denne metode. Det er forskelle, som har afgørende betydning for deres muligheder for at blive identificeret og selekteret som talentfulde (Towlson et al., 2018; Fransen et al., 2017; Malina & Koziel, 2014; Parr et al., 2020). Algoritmen kan ikke altid forventes at angive den præcise relative vækst, men den giver de bedste forudsætninger for at estimere og sammenligne atleters relative vækst (Mills et al., 2017; Malina et al., 2004, s. 294).

 

Fysisk præstation
Gode fodboldpræstationer afhænger af taktiske, tekniske, mentale og fysiske færdigheder, hvor de fysiske færdigheder dækker over styrke, hurtighed og udholdenhed, som påvirker evnen til at sprinte, hoppe, tackle, sparke, lave retnings- og temposkift mm. (Selmi et al., 2020; Gouvea et al., 2016; Morris et al., 2020). Det er kendetegnende for forskelle i relativ vækst, at tidligt udviklede spillere er højere, tungere og stærkere og har bedre udholdenhed end sent udviklede spillere (Gouvea et al., 2016). Dette medfører, at tidligt udviklede spillere har en hurtigere og større kraftudvikling (Morris et al., 2020) samt bedre maksimal sprinthastighed og evne til at udføre gentagne sprints (Selmi et al., 2020).

 

Fodboldspecifik præstation
De fysiologiske forskelle kommer til udtryk ved, at tidligt udviklede spillere i fodboldkampe har højere topfart, løber længere med høj intensitet og har flere højintense løb (Buchheit & Mendez-Villanueva, 2014; Gastin et al., 2013; Gastin & Bennett, 2014; Goto et al., 2019) samt flere succesfulde bolderobringer (Saward et al., 2019) end sent udviklede spillere. Til gengæld finder studier, at der ikke er forskel på tekniske færdigheder på tværs af relativ vækst. Sent udviklede spillere har sågar bedre motorisk koordination end deres tidligt udviklede jævnaldrende (Gouvea et al., 2016; Rommers et al., 2019).

 

Trænerbarhed
Essentielt for gode kamppræstationer er spillernes evner til at lave hurtig kraftudvikling og aktioner i høj fart (Asadi et al., 2018; Peña-González et al., 2019). Derfor er træning af styrke og hurtighed en integreret del af talentudvikling. I den henseende er det et vigtigt fund, at spillere responderer forskelligt på forskellige typer af træning på baggrund af deres relative vækst. Eksempelvis vil spillere, som er før deres PHV, respondere bedre på styrketræning i kombination med plyometrisk træning (Peña-González et al., 2019) og Nordic Hamstring-øvelsen, som øger baglårsstyrke og er skadesforebyggende (Drury et al., 2020). Spillere, som er efter PHV, har derimod større forøgelse af evnen til at sprinte og hoppe efter rendyrket plyometrisk træning (Asadi et al., 2018). Før PHV opnår spillerne forbedringer i sprinthastighed efter sprinttræning, men får hverken aerobe eller anaerobe tilpasninger efter sprintintervaltræning, mens spillere efter PHV ikke får forbedringer i sprinthastighed, men til gengæld øger deres aerobe og anaerobe præstationsevne (Beyer et al., 2020; Moran et al., 2018).

 

Skadesrisiko
Costa e Silva et al. (2017) og Corso (2018) beskriver detaljeret, hvordan atleters vækstspurt også har betydning for deres skadesrisiko. Muskelvævet vokser langsommere end knogler, og derfor er det ekstra sårbart omkring PHV. Ligeledes er knoglerne mere sårbare over for frakturer omkring kraftig vækst, fordi kroppens udvikling af knoglemineraler, som styrker knoglen, foregår langsommere end knoglevækst. Omkring PHV er muskler og sener mere spændt, og de er derfor mere sårbare over for belastning. Samlet øger disse forhold omkring PHV atletens risiko for skader, hvorfor det er relevant at være opmærksom på atletens PHV for at dosere belastningen omkring kraftig vækstspurt.

 

Opsummering
International forskning finder, at algoritmen udviklet af Mirwald et al. (2002) er den mest hensigtsmæssige metode til at måle relativ vækst i en idrætskontekst, selvom den ikke altid er nøjagtig. Det fremgår ligeledes af gennemgangen, at tidligt udviklede spillere besidder fysiologiske fordele som konsekvens af, at de er længere i deres vækst. Det kommer til udtryk på fodboldbanen, når de kan løbe hurtigere, er mere udholdende og kan udvikle større kraft end sent udviklede spillere. Som afslutning på denne artikel vil vi understrege, at disse fysiologiske fordele skal anses som midlertidige, eftersom normalt og sent udviklede spillere vil indhente deres jævnaldrende, når de har været igennem hele deres vækstspurt. De mindste på klassebilledet fra 7. klasse vil altså ikke nødvendigvis forblive de mindste.

 

 

Litteraturliste
Asadi, A., Ramirez-Campillo, R., Arazi, H., & Sáez de Villarreal, E. (2018). The effects of maturation on jumping ability and sprint adaptations to plyometric training in youth soccer players. Journal of Sports Sciences, s. 2405-2411.

Baxter-Jones, A. D. (2019). Physical Growth and Development in Young Athletes: Factors of Influence and Consequence. Kinesiology Review, s. 211-219.

Beyer, K., Stout, J., Redd, M., Baker, K., Church, D., Bergstrom, H., . . . Fukuda, D. (2020). Effect of somatic maturity on the aerobic and anaerobic adaptations to sprint interval training. Physiological Reports, s. 1-12.

Buchheit, M., & Mendez-Villanueva, A. (2014). Effects of age, maturity and body dimensions on match running performance in highly trained under-15 soccer players. Journal of Sports Sciences, s. 1271-1278.

Corso, M. (2018). Developmental changes in the youth athlete: implications for movement, skills acquisition, performance and injuries. Journal of the Canadian Chiropractic Association, s. 150-160.

Costa e Silva, L., Fragoso, M., & Teles, J. (2017). Physical Activity–Related Injury Profile in Children and Adolescents According to Their Age, Maturation, and Level of Sports Participation. Sports Health, s. 118-125.

Drury, B., Green, T., Ramirez-Campillo, R., & Moran, J. (2020). Influence of Maturation Status on Eccentric Hamstring Strength Improvements in Youth Male Soccer Players After the Nordic Hamstring Exercise. International Journal of Sports Physiology & Performance, s. 990-996.

Fransen, J., Bennett, K. J., Woods, C. T., French-Collier, N., Deprez, D., Vaeyens, R., & Lenoir, M. (2017). Modelling age-related changes in motor competence and physical fitness in high-level youth soccer players: implications for talent identification and development. Science and Medicine in Football, s. 203-208.

Gastin, P. B., & Bennett, G. (2014). Late maturers at a performance disadvantage to their more mature peers in junior Australian football. Journal of Sports Sciences, s. 563-571.

Gastin, P. B., Bennett, G., & Cook, J. (2013). Biological maturity influences running performance in junior Australian football. Journal of Science and Medicine in Sport, s. 140-145.

Goto, H., Morris, J. G., & Nevill, M. E. (2019). Influence of Biological Maturity on the Match Performance of 8- to 16-Year-Old, Elite, Male, Youth Soccer Players. Journal of Strength and Conditioning Research, s. 3078-3084.

Gouvea, M., Cyrino, E., Ribeiro, A., da Silva, D., Ohara, D., Valente-dos-Santos, J., . . . Ronque, E. (2016). Influence of Skeletal Maturity on Size, Function and Sport-specific Technical Skills in Youth Soccer Players. International Journal of Sports Medicine, s. 464-469.

Malina, R. M. (2014). Top 10 Research Questions Related to Growth and Maturation of Relevance to Physical Activity, Performance, and Fitness. Research Quarterly for Exercise & Sport, s. 157-173.

Malina, R. M., & Koziel, S. M. (2014). Validation of maturity offset in a longitudinal sample of Polish boys. Journal of Sports Sciences, s. 424-437.

Malina, R. M., Bouchard, C., & Bar-Or, O. (2004). Growth, Maturation, and Physical Activity (2. udg.). Champaign: Human Kinetics.

Malina, R. M., Choh, A. C., Czerwinski, S. A., & Chumlea, W. (2016). Validation of Maturity Offset in the Fels Longitudinal Study. Pediatric Exercise Science, s. 439-455.

Mills, K., Baker, D., Pacey, V., Wollin, M., & Drew, M. K. (2017). What is the most accurate and reliable methodological approach for predicting peak height velocity in adolescents? A systematic review. Journal of Science & Medicine in Sport, s. 572-577.

Mirwald, R. L., Baxter-Jones, A. D., Bailey, D. A., & Beunen, G. P. (2002). An assessment of maturity from anthropometric measurements. Medicine & Science In Sports & Exercise, s. 689-694.

Moran, J., Parry, D. A., Lewis, I., Collison, J., Rumpf, M. C., & Sandercock, G. R. (2018). Maturation-related adaptations in running speed in response to sprint training in youth soccer players. Journal of Science & Medicine in Sport, s. 538-542.

Morris, R. O., Jones, B., Myers, T., Lake, J., Emmonds, S., Clarke, N. D., . . . Till, K. (2020). Isometric Midthigh Pull Characteristics in Elite Youth Male Soccer Players: Comparisons by Age and Maturity Offset . Journal of Strength & Conditioning Research, s. 2947-2955.

Myburgh, G. K., Cumming, S. P., & Malina, R. M. (2019). Cross-Sectional Analysis Investigating the Concordance of Maturity Status Classifications in Elite Caucasian Youth Tennis Players. Sports Medicine – Open.

Parr, J., Winwood, K., Hodson-Tole, E., Deconinck, F. J., Parry, L., Hill, J. P., . . . Cumming, S. P. (2020). Predicting the timing of the peak of the pubertal growth spurt in elite male youth soccer players: evaluation of methods. Annals of Human Biology, s. 400-408.

Peña-González, I., Fernández-Fernández, J., Cervelló, E., & Moya-Ramón, M. (2019). Effect of biological maturation on strength-related adaptations in young soccer players. PLOS ONE, s. 1-9.

Rommers, N., Mostaert, M., Goossens, L., Vaeyens, R., Witvrouw, E., Lenoir, M., & D’Hondt, E. (2019). Age and maturity related differences in motor coordination among male elite youth soccer players. Journal of Sports Sciences, s. 196-203.

Saward, C., Morris, J. G., Nevill, M. E., & Sunderland, C. (2019). The effect of playing status, maturity status, and playing position on the development of match skills in elite youth football players aged 11-18 years: A mixed-longitudinal study. European Journal of Sport Science, s. 315-326.

Selmi, M. A., Sassi, R. H., Yahmed, M. Y., Giannini, S., Perroni, F., & Elloumi, M. (2020). Normative Data and Physical Determinants of Multiple Sprint Sets in Young Soccer Players Aged 11-18 Years: Effect of Maturity Status. Journal of Strength & Conditioning Research, s. 506-515.

Teunissen, J. W., Rommers, N., Pion, J., Cumming, S. P., Rössler, R., D’Hondt, E., . . . Malina, R. M. (2020). Accuracy of maturity prediction equations in individual elite male football players. Annals of Human Biology, s. 409-416.

Towlson, C., Salter, J., Ade, J., Enright, K., Harper, L., Page, R., & Malone, J. (2020). Maturity-associated considerations for training load, injury risk, and physical performance in youth soccer: One size does not fit all. Journal of Sport and Health Science, s. 1-11.

 

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Relateret indhold

Seneste artikler

International fodboldforskning