Hvor mange procent af Brentford FC’s data tror du, spillerne bliver præsenteret for?
Siden Mathew Benham købte sig ind i Brentford FC, er det kun gået en vej for underdogs’ene i Vestlondon: Fremad. Svaret på ovenstående vender vi tilbage til, for klubben er samtidigt blevet verdensberømt for sin brug af data.
Gennem Brentford FC har fodboldverden lært databegreber som Expected Goals (xG) og Table of Justice at kende. Samtidig har du kunne se, at klubber med små budgetter kan opnå store resultater ved at tænke i data, udnytte dem klogt og kreativt.
I Brentford FC er der en nærmest uendelig adgang til data. Det kan være videoklip på platforme som Wyscout eller Huddle, data på spillernes fysiske formåen, statistik, modstanderanalyser og scouting-rapporter.
Men ét er adgangen til data og andet materiale om spillerne selv og deres modstandere.
Noget andet og ikke mindst ligeså relevant er spørgsmålene om, hvordan spillerne navigerer i informationer og får dem arbejdet ind i kroppen og spillet. Hvornår giver det mest mening at forholde sig til de hårde data, og hvornår skal du følge din intuition og mavefornemmelse? Og hvad er samarbejdet mellem trænerne, analytikerne og spillerne?
Den “rigtige” mængde information til spillerne
Klubkammeraterne og landsholdsspillerne, Mathias ‘Zanka’ Jørgensen og Mathias Jensen, har tilsammen repræsenteret klubber som F.C. København, FC Nordsjælland, PSV Eindhoven, Celta Vigo og Fenerbache. Men intet sted har dataarbejdet været så intenst og integreret som i deres nuværende klub.
I denne podcast åbner de døren til et kig ind, hvordan forskellige former for data er en del af deres fodboldhverdag. Mens Zanka kommer med et perspektiv brugen af datakilder til at forbedre det defensive spil, giver Jensen et blik på offensiven. Særligt træningen af standardsituationer.
I Brentford FC er det typisk assistenttrænerne, som vælger og vurderer de relevante data og informationer, og derfor møder du også Claus Nørgaard i denne podcast. Han er Thomas Franks’ højre hånd, og for ham er dataarbejdet en unik mulighed for fordybelse i fodboldspillet.
Du får derfor et trænerblik på data, og gælder både brugen af fysiske data, som sikrer den rette intensitet under træningsøvelserne, og videoklip og statistikker, som forbereder både den individuelle spiller og holdet i sin helhed på den kommende modstander.
I trænerarbejdet lægger også et arbejde i at bruge data ud fra den enkelte spillers behov og “skåne” spillerne for alt for mange informationer.
Og så må vi vende tilbage til det indledende spørgsmål. Claus siger det meget klart:
Spillerne får fem procent af de data, staben har adgang til. Eller med andre ord: 95 procent af de indsamlede data, får spillerne ikke kendskab til.