Skandinavisk idræt har en lang historie med international sportslig succes på trods af et relativt lavt befolkningstal.

»Ifølge greatestsportingnations.com har alle de skandinaviske lande været blandt de ti bedste eliteidrætsnationer de seneste fem år, når der tages udgangspunkt i befolkningsgrundlaget,« siger den norske professor i Sports Science, Stig Arve Sæther.

Det er dog udfordrende at beskrive og kvantificere skandinavisk eliteidræt. Det skyldes, at bredden og variationen i resultater, fokusområder og traditioner er relativt stor mellem landene. Samtidig kan stabiliteten i international succes variere inden for de enkelte idrætsgrene i de forskellige lande:

»Dansk fodbold og svensk tennis havde eksempelvis stor succes i årene før og lige efter 2000. I håndbold har Danmarks herrelandshold og Norges kvindelandshold været verdensledende gennem de seneste to årtier,« fortæller Stig Arve Sæther.

Retter vi blikket mod vinteridræt, har både Norge og Sverige lange traditioner og en succesfuld historie, men på trods af forskelle mellem de skandinaviske landes præstationer i forskellige eliteidrætter har landene en række fællestræk, fremhæver Stig Arve Sæther:

»Det gælder blandt andet en værdibaseret tilgang, et udøvercentreret fokus og en vægtlægning af alsidighed og inkludering i børne- og ungdomsidrætten. Et andet fællestræk er, at idrætsforbund og specialforbund har haft et betydeligt fokus på kompetence, kompetenceudvikling og kompetencedeling i det arbejde, der udføres.«

I en ny antologi samler en række skandinaviske forskere perspektiver på skandinavisk eliteidræt. Ifølge Stig Arve Sæther, som er redaktør på antologien sammen med Rune Høigaard, repræsenterer de forskellige bidrag en bredde og dybde, som er vigtig i det videre arbejde med at fastholde og videreudvikle en sund og bæredygtig eliteidræt i Skandinavien.

Det gælder både i forhold til udvikling, organisering og oplevelsen af eliteidræt, ligesom værdier, forskelle og ligheder lande, idrætsgrene, miljøer og udviklingsveje er under lup.

For fodboldtrænere og -ledere er bogen relevant, selv om ikke alle kapitler handler direkte om fodbold. Flere af bogens temaer går på tværs af idrætsgrene: talentudvikling, trænerrollen, præstationskultur, psykologisk tryghed, kohæsion, dual career, trivsel, robusthed og overgangen fra ungdoms- til seniorniveau. Det er forhold, som også har betydning i fodboldens udviklingsmiljøer, hvor klubber, akademier, landshold og uddannelsesinstitutioner arbejder med at skabe sammenhæng mellem præstation, læring og menneskelig udvikling.

Du kan derfor læse bogens artikler som et bidrag til dine fodboldfaglige refleksion over, hvordan miljøer organiseres, hvordan spillere støttes gennem centrale overgange, og hvordan trænere og ledere kan udvikle kulturer, der både fremmer præstation og bæredygtig udvikling.

Få bogen gratis her.

Overblik over de 19 temaer

• Det første kapitel, Elite Sport in the Nordic Countries: A Comparative Analysis of Denmark, Norway, Finland, and Sweden, er skrevet af Rasmus Storm og Klaus Nielsen fra Idrættens Analyseinstitut. Kapitlet sammenligner eliteidrætssystemerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige og peger på ligheder, forskelle og nyere tendenser.
• kapitel 2, Organisasjonsutvikling i toppidretten: Storhamar-prosjektet, beskriver Per Øystein Hansen og Lars Bjerke Hansen fra Universitetet i Innlandet et aktionsforskningsprojekt i Storhamar Håndbold med fokus på spændingen mellem frivillighed og professionalisering.
• Kapitel 3, Mellom frivillighet og profesjonalisering: talentutvikling i den norske idrettsmodellen, er skrevet af Christian Thue Bjørndal og Lars Tore Ronglan fra Norges idrettshøgskole. Kapitlet beskriver talent som et relationelt og praksisbaseret fænomen og peger på både styrker og udfordringer ved den norske idrætsmodel.
• I kapitel 4, Norsk treningskunst: et innblikk i topptrenernes rolle. En scoping review, beskriver Frank Abrahamsen fra Norges idrettshøgskole kendetegn ved eliteidrætstrænerrollen i Norge – herunder en egalitær, udviklingsorienteret og mentorbaseret tilgang.
• Kapitel 5, Én stor familie: Et high-performance-miljø i dansk håndbold, er skrevet af Frederik Hjørnholm Kreuzfeldt, Carsten Hvid Larsen, Louise Kamuk Storm og Kristoffer Henriksen fra Syddansk Universitet. Kapitlet undersøger en dansk elitehåndboldklub med fokus på trivsel, lokal forankring og forholdet mellem kortsigtede resultater og langsigtet spillerudvikling.
• I kapitel 6, Talentutvikling i breddeklubb: ett guttelag – åtte proffkontrakt, viser Dag Vidar Hanstad fra Norges idrettshøgskole, hvordan trænere, et privat akademi, holdkammerater og en stærk holdkultur havde betydning for en breddeklubs succes.
• Kapitel 7, Kultur for suksess: en kvalitativ studie av etablering og opprettholdelse av prestasjonskultur i skandinavisk toppfotball, er skrevet af Kristian Sigvartsen ved Nord universitet. Kapitlet undersøger, hvordan præstationskultur formes, etableres og opretholdes i to skandinaviske elitefodboldklubber.
• I kapitel 8, Idrottsgymnasier som talangutvecklingsmiljö – utmaningar och möjligheter, giver Henrik Gustafsson, Claes Nyberg og Stefan Wagnsson fra Karlstads universitet en oversigt over svenske idrætsgymnasier og udfordringer såsom tidlig specialisering, socioøkonomisk skævhed og talentidentifikation.
• Kapitel 9, Utvecklingsmiljöer för dubbla karriärer i Sverige – från internationell forskning till nationella riktlinjer och praktiskt arbete om elitidrott och studier, er skrevet af Lukas Linnér fra Högskolan i Halmstad og Kent Lindahl fra Riksidrottsförbundet. Her beskriver de dual career-miljøer som en central del af Sveriges elitesportssystem.
• I kapitel 10, Fra plan til handling på et toppidrettsgymnas med historisk gode resultater: treneres og utøveres opplevelser av handlinger og relasjoner, deler Josefine Frøshaug, Frank Abrahamsen, Nils Petter Aspvik og Stig Arve Sæther erfaringer fra et udviklingsmiljø over tre årtier med fokus på præstation og personlig udvikling.
• I kapitel 11, Mellom idrett og utdanning: elevers trivsel, helse og pedagogiske utfordringer på norske idrettsungdomsskoler, undersøger Christian Thue Bjørndal, Milla Saarinen, Marie Loka Øydna og Siv Gjesdal trivsel, læring og udvikling ved norske idrætsungdomsskoler.
• Kapitel 12, Kohesjon i landslag – fra et spillerperspektiv, er skrevet af Rune Høigaard, Brian Eriksson, Vetle B. Hedegart, Tommy Haugen og Stig Arve Sæther. Kapitlet undersøger kohæsion på landshold i fodbold og håndbold med fokus på struktur, prestige, psykologisk tryghed og tilhørighed.
• I kapitel 13, Kommunikasjon av smerte blant aldersbestemte landslagsutøvere i håndball og ishockey, undersøger Nils Petter Aspvik, Ingar Mehus og Stig Arve Sæther landsholdsspilleres villighed til at fortælle om smerte før træning og konkurrence.
• Kapitel 14, Utvikling av robuste kvinnelige håndballspillere: mestring av overgangen til elitenivå, er skrevet af Elsa Kristiansen, Trine Stensrud og Vigdis Holmeset. Kapitlet beskriver overgangen fra videregående uddannelse til at spille eliteserie og komme på landshold blandt norske, kvindelige håndboldspillere.
• I kapitel 15, Vägarna till elitfotboll. En studie av svenska damelitfotbollspelares utvecklingsvägar, kortlægger Tor Söderström fra Umeå universitet udviklingsvejene for 142 svenske fodboldspillere, der er kvinder, og konkluderer, at der findes mange forskellige veje til elitefodbold.
• Kapitel 16, Teampsykologi i eliteidrett: teamoptimalisering – prestasjon og resiliens, er skrevet af Rune Høigaard, Erik Hofseth og Gaute Schei. Kapitlet beskriver psykologiske færdigheder, der skal styrke teamdynamik, kommunikation, samarbejde og resiliens.
• I kapitel 17, Psykologisk trygghet i et eliteserielag i håndball, undersøger Silje Caroline Ravneng Hagen, Stig Arve Sæther og Rune Høigaard psykologisk tryghed på elitehåndboldhold.
• Kapitel 18, Konnerud IL – en breddeklubb med et eliteteam i langren, er skrevet af Elsa Kristiansen, Brage Kampenhaug Rødal, Lage Sofienlund og Rune Høigaard. Kapitlet undersøger, hvordan en breddeklub har etableret en “præstationscelle” i langrend med fokus på træningskvalitet, fællesskab og kultur.
• I kapitel 19, «Det er jo et sjokk å komme til seniornivået»: kvinnelige eliteutøveres opplevelser av utviklingsmuligheter i starten av seniorkarrieren i langrenn, undersøger Silje Storaa, Max Bergström, Stig Arve Sæther og Guro Strøm Solli norske kvindelige langrendsløberes overgang til seniorkarrieren.