»En ting, som jeg er blevet bekræftet i efter en del år i fodboldfaget, er, at der ikke findes nogen facitliste. Fodboldspillet er en rejse, som aldrig slutter.«

Sådan indleder Casper Røjkjær, assistenttræner hos FC Nordsjælland, sin Pro-licensopgave. Han tilføjer indledningsvist, at han er af den overbevisning, at trænerens opgave er at skabe retning, rammer og tydelighed. Det er forudsætningen for, at spillerne kan lykkes med at navigere i det komplekse spil.

»Jeg tror ikke på, at der findes noget rigtigt og forkert i fodbold. Det er vigtigt at vælge en retning og skabe en tydelig DNA i spillestil, og hvad man vil med sit fodboldhold,« skriver Casper Røjkjær og henviser til et udsagn fra Carlo Ancelotti, som han mødte på sin studietur til Real Madrid: »Hvis jeg skal dø, så vil jeg foretrække at dø med mit eget.«

Underforstået handler det om at dygtiggøre sig, være nysgerrig og hele tiden søge ny inspiration. Men skal noget blive godt, bliver træneren nødt til at tro på noget og gå i den retning.

Det offensive spil har fanget Casper Røjkjærs interesse, hvortil han har en ambition om at arbejde med en teknisk, initiativrig og chanceskabende stil. Dels fordi han finder det mest inspirerende, dels fordi han tror på, at den stil skaber de bedste resultater for ham som træner.

Possession og pasninger skal udmønte sig i flere chancer og i sidste ende nogle mål. I sin Pro-licensopgave har Casper Røjkjær beskæftiget sig med, hvordan træneren sætter en struktur i det offensive spil, som giver de bedste forudsætninger for at skabe dilemmaer for hold, som forsvarer lavt i en fem-backkæde.

Mere præcist har han undersøgt:

Hvilke positioner og hvilke principper er de mest effektive til at kreere afslutninger, chancer og mål mod hold som forsvarer lavt med fem i bagkæden?

I denne artikel kan du læse et resumé af de centrale fund i opgaven, som du kan downloade i dens fulde længde her.

Kort om metoden

Opgaven tager udgangspunkt i fire fodboldhold, der er bedre end FC Nordsjællands førstehold, men som samtidig minder om FC Nordsjælland i spillestilsudtryk, og hvor tendenserne relateres til FC Nordsjællands ønskede udtryk. Derudover indgår Arsenal i analysen på baggrund af en særlig interesse i deres strategi omkring inswing og outswing.

For at besvare problemformuleringen benytter opgaven både kvantitativ og kvalitativ analyse.

Den kvantitative del udgøres af 118 mål, som er scoret mod lavtstående fem-backkæder i Premier League og Bundesligaen i sæsonen 2023/24. Datasættet bruges løbende, når det har relevans for de trends og principper, der præsenteres i analysen. Herefter skærpes fokus mod fem klubber: Arsenal, Manchester City, Bayer Leverkusen, Girona FC og Leeds United.

Kriterierne for målene, chancerne og situationerne, som indgår i analysen, er følgende:

• Mål, som er scoret i åbent spil
• Bagkæden starter i balance – positionelt i forhold til at have været i en fem-backkæde
• Bagkæden har ikke været højere end cirka 45 meter fra eget mål i 10 sekunder op til målet scores
• Genpressituationer indgår, så længe bolden genvindes inden for de første tre til fem sekunder

Læs mere om datasættet her.

Med udgangspunkt i de i alt 132 situationer samt snakke/interviews med Pep Guardiola, Davide Ancelotti og Fabian Hürzeler analyseres trends og principper, som bliver brugt i moderne fodbold til at nedbryde en lavtstående fem-backkæde.

Analysen tager udgangspunkt i 18 zoner, som billedet nedenfor illustrerer:

Casper Røjkjær foretager først en analyse på liganiveau, som leder videre til en analyse på klubniveau.

Mål mod fem-backkæder i Premier League og Bundesliga

Analysen af mål i Premier League og Bundesliga peger blandt andet på, at størstedelen af målene mod lavtstående fem-backkæder bliver scoret i dangerzone. Ud af 118 mål er 89 scoret i dangerzone, hvilket svarer til cirka 75 procent. 21 mål er scoret uden for feltet, hvilket er cirka 18 procent, mens otte mål er scoret i halfspaces inde i feltet, hvilket er cirka syv procent.

Analysen viser også, at afslutningstyperne fordeler sig mellem hovedstød, flugter, inderside og vristspark. 37 mål er scoret på hovedstød, 17 på flugter, 33 med inderside og 31 med vristspark. Mange mål bliver scoret på hovedstød efter inswing og outswing, hvilket opgaven efterfølgende undersøger nærmere.

I analysen af assistzoner og assisttype fremgår det, at 87 af assistpasningerne er spillet inden for feltets bredde. Det bliver i opgaven fremhævet som en interessant betragtning, der senere undersøges i forbindelse med de 28 mål, som er lavet efter inswing og outswing. Her ser opgaven nærmere på detaljerne og positionerne for et effektivt inswing og outswing indlæg.

Som det fremgår af billederne “Gennembrudspasningen spilles fra” og “Hvor brydes fem-backkæden”, er det en klar fordel at komme ind mellem modstanderens forsvars- og midtbanekæde, hvis modstanderens fem-backkæde skal brydes via en pasning. Bagkæden bliver brudt via en pasning i 35 ud af de 118 mål og seks gange via en dribling. Det betyder, at fem-backkæden bliver brudt 41 gange ud af de 118 mål.

Opgaven peger på tre tydelige trends med udgangspunkt i dataene:

1. Størstedelen af målene bliver scoret i dangerzone
2. Mange mål bliver scoret på hovedstød efter inswing og outswing
3. Hvis fem-backkæden skal brydes, sker det oftest fra positionen mellem midtbane og forsvar.

Derudover peger analysen på skjulte trends som at skabe overtal i 6v5-, 4v3- og 3v2-situationer samt asymmetri i holdet og lokale overtal. 27 af målene kommer efter genpressekvenser, og derfor fremhæver opgaven positioner, afstande og balance som vigtige parametre. Disse trends bliver efterfølgende inddraget og undersøgt yderligere i den kvalitative analyse af Arsenal, Manchester City, Bayer Leverkusen, Girona og Leeds.

LYT OGSÅ TIL Overtal og offensiv kompakthed: Sådan gentænker du 10’erens rolle

Arsenal: Inswing og outswing

Inswing og outswing er i opgaven defineret som indlæg, som er slået fra en højere position end modstanderens fem-bagkæde på forsiden. 24 procent af alle de analyserede mål fra sæsonen 2023/24 i Premier League og Bundesligaen bliver lavet efter inswing og/eller outswing, og derfor undersøger opgaven, hvad der er nøglen til et stærkt inswing og outswing spil.

Arsenal virker til at have en særlig stærk og klar strategi, når det kommer til at nedbryde fem-backkæder, hvor inswing og outswing er en væsentlig del af det. Arsenal har i sæsonen 2024/25 indtil 16. februar spillet ti kampe mod hold, som har deres udgangspunkt i en fem-bagkæde. I de kampe har Arsenal scoret 23 mål, hvor fem af målene er scoret med et inswing eller outswing som den primære årsag til målet. Arsenal har slået 175 indlæg, og i 83 ud af de 175 indlæg har kriterierne været opfyldt.

Touch tilbage i banen eller en blød bold til outswing i zone 2B og 5B fungerer som et klart signal til indløberne. Når cuttet tilbage i banen er taget, begynder spillerne i feltet at forberede deres løb i boksen. Det giver indløberne gode forudsætninger for at løbe kontra forsvarsspillernes bevægelser, fordi forsvarernes reaktion ofte er, at de enten går to skridt frem eller bliver stående i samme højde.

Arsenal prioriterer ofte driblere på de brede punkter, blandt andre Saka og Martinelli. Det giver gode betingelser for at sætte inswing-situationer op, fordi de med tydelig berøring og dribling tilbage i banen kan skabe den rette vinkel til indlægget. Hvis modstanderen lukker ned med opbakning og dobbelt pres, kan det åbne op for outswing.

Assisten spilles oftest fra zone 2B og 5B eller området lige deromkring. Det giver den optimale afstand til indløbene, og vinklen på afleveringen giver gode forudsætninger for at angribe bolden og heade mod mål. Et vigtigt parameter er, at afleveringen bryder linjen på modstanderens midterste stopper. Jo kortere tid bolden er undervejs, og jo bedre vinklen er, desto sværere bliver den at forsvare.

Analysen viser også, at 3v2-situationen i bagerste område kan udnyttes. Det handler ikke nødvendigvis om at være i overtal i hele feltet, men om strategisk at overbefolke områder af feltet for at skabe sig en fordel. Her bliver zone 3A og 4A centrale områder, fordi mange af boldene spilles fra zone 2B mod 4A eller fra zone 5B mod 3A.

Kaotiske momenter kan være et redskab i nedbrydelsen af fem-backkæder, hvis holdet har styr på balance og afstande. Når bolden sættes på spil, men holdet stadig er i kontrol i området, kan det skabe ubalance i en fem-backkæde, som er i balance. Det kræver, at positionerne er på plads, så holdet kan genpresse, fange andenbolden og fortsat lægge tryk på modstanderens felt.Billedet viser en 3v4-situation i bagerste område:

Inswing og outswing er dog ikke altid det rette redskab. Hvis spillet bliver for ensartet og uden variation, kan det blive lettere for modstanderen at dæmme op for. Derfor peger delkonklusionen på, at holdet skal kunne veksle mellem inswing, outswing og kombinationer i og omkring feltet, så flowet i spillet ikke bliver brudt af bolde, der ryger til målspark eller i handskerne på modstanderens keeper.

Manchester City, Girona FC, Bayer Leverkusen og Leeds United: Angreb på en lavtstående fem-backkæde

Efter afsnittet om inswing og outswing udvider Casper Røjkjær sin analyse og fokuserer på, hvordan en lavtstående fem-backkæde kan angribes. Her tager han udgangspunkt i to overordnede temaer:

• Gennembrud i det centrale rum (zone 2 til 4) med fokus på 6v5, 4v3, evnen til at spille tæt på presset og modsatrettede bevægelser
• Gennembrudssituationer i siderum (zone 1 og 6) med fokus på 4v3, asymmetrisk spil i siden, horisontale bevægelser og double up in the zone (placerer to spillere i den centrale zone)

Manchester City, Girona FC, Bayer Leverkusen og Leeds United er udvalgt på baggrund af fire parametre fra efterårssæsonen 2024/25:

• Mere end 55 procent i boldbesiddelse mod fem-backkæder
• Over 70 procent af de mulige point
• En expected goals på over 1,3 i gennemsnit
• Samme træner i hele perioden.

Med afsæt i de to overordnede temaer peger opgaven på, at det centrale gennembrud handler om at skabe overtal i zone 2 til 5 og sætte positioner, som giver en 4v3-situation. Det skal skabe dilemmaer for modstanderens tre stoppere og åbne rummet bag den stopper, som på et tidspunkt træder op for at lægge pres på boldholderen. Her fremhæves spinmove samt evnen til at arbejde modsatrettet og sammen i par.

Opgaven peger også på, at evnen til at spille tæt på presset har betydning for gennembrudsspillet. Afstandene på pasningerne bliver kortere, modstanderen får mindre tid til at reagere, og spillet kan accelereres med korte afstande mellem spillerne. Samtidig giver spillere tæt på hinanden bedre muligheder for at genpresse, ligesom afstanden på de dybe afleveringer bliver kortere.

Ved gennembrud fra zone 1 og 6 fremhæves horisontale bevægelser som effektive til at lave store afstande i modstanderens fem-backkæde, særligt mellem den centrale stopper og den ydre stopper. Lave back- og kantpositioner kan lokke wingbacken frem og skabe forskydninger og afstande, så der kan angribes i en af de seks områder.

Opgaven peger desuden på, at overtal i zone 1 og 6 kan være en effektiv måde at komme under fem-bagkæden på, men det kræver igen evnen til at spille tæt på presset. Asymmetri i holdet kan trække fem-bagkæden til en side og åbne feltet endnu mere op. Double up in the zone hænger sammen med asymmetri, men beskrives også som et effektivt redskab centralt, fordi modstanderens forsvarsspillere sættes i et dilemma: skal de krydse hinanden eller lade en spiller stå fri.

Du kan læse analysen fra side 21 i opgaven.

Sammenhængen mellem mål og principper

I perspektiveringen sammenkobler Casper Røjkjær den kvantitative analyse af målene mod fem-backkæder i Premier League og Bundesligaen med den kvalitative analyse af de fem hold.

Han beskriver, at det efter den kvantitative analyse kunne virke “lidt rodet og uoverskueligt”, selvom dataarket viste, hvor målene er lavet, hvor assisten spilles fra, hvilken type assist der er tale om, og at det er en fordel at komme ind imellem modstanderens bagkæde og midtbanekæde, hvis bagkæden skal brydes.

Gennem den kvalitative analyse finder han frem til en tydelig sammenhæng mellem målene og principperne. Her er nogle eksempler:

Inswing og outswing

• Aston Villa sætter et inswing-mål op efter at have spillet Brentford helt tilbage i feltet.
• Der er et tydeligt cut tilbage i banen imod zone 5B.
• Bolden spilles mod zone 3A, hvor en tydelig 3v2-situation sættes op.
• Assisten spilles over den midterste spiller i fem-bagkæden.

Skabe 6v5-situationer

• Liverpool sætter en tydelig 6v5-situation op på sidste linje med to brede punkter og fire spillere centralt.
• Det kan se tilfældigt ud, men de sætter 4v3 op centralt, og hvis Wolves lukker ned for det, er der plads på siden.
• Liverpool taber bolden undervejs, men har mange spillere i området og kan derfor genpresse og sætte målet op.
• Brighton bruger ligeledes seks spillere i gennembrudsfasen, hvilket beskæftiger Brentford så meget, at der bliver plads til en stikning til halvrum til zone 2A.

Double up in the zone

• Brighton doubler op i den centrale zone efter indspil fra halvrum, hvilket giver mulighed for afslutning i en gunstig situation.
• Manchester City skaber med samarbejde mellem Haaland og Foden i samme zone og et lige aflæg et dilemma for den centrale stopper.

Horisontale bevægelser

• En horisontal bevægelse fra Bernardo Silva skaber store afstande mellem den midterste stopper og højre stopper fra Wolves. Afstanden udnyttes med et løb til zone 2A.

Casper Røjkjær beskriver til sidst, at den nye viden fra projektet kan bruges i sammensætningen af en offensiv gameplan mod fem-backkæder. Dog er han opmærksom på, at »det ikke er muligt at rulle det hele ud på én gang«. Han fremhæver, at FC Nordsjælland allerede på en træningslejr har prøvet at inddele banen i de seks vertikale zoner, fordi der i mødet med fem-backkæder er seks rum, som kan angribes. Det skal give spillerne en bedre forståelse for afstande mellem hinanden, så de holder kompakte positioner og kan accelerere spillet.

DOWNLOAD opgaven ’Hvordan nedbrydes den lave fem-backkæde?