UEFA’s tekniske observatører Erik ten Hag og Edin Terzić fremhæver efter første runde af Champions League-semifinalerne de afgørende, taktiske elementer, og nedenfor kan du læse en lettere redigeret og oversat version af Champions League Performance Insights: Drifting wingers and deep defences.
Den første kamp mellem Paris Saint-Germain og Bayern München bød på et rekordhøjt antal mål i en semifinale i Champions League. Erik ten Hag forklarer de angrebskoncepter, der førte til den ni-måls forestilling, og han giver til sidst sine bud på, hvordan du slår et 1-mod-1-pres.
Edin Terzić ser derefter nærmere på den defensive organisation hos Atlético de Madrid og Arsenal, som betyder, at deres returopgør i London stod helt åbent med 1-1. Edin Terzić giver afslutningsvist sine bud på, hvordan du forsvarer i lav blok.
Med andre ord: To meget forskellige kampbilleder.
Paris Saint-German mod Bayern München: Kantspillere ind i banen
Vi begynder med opgøret mellem PSG og Bayern, var et centralt tema den trussel, som hvert holds forreste tre spillere skabte – og hvordan de gjorde det. Seks spillere stod tilsammen for 11 målinvolveringer:
- Fra PSG: Désiré Douè, Ousmane Dembélè og Khvicha Kvaratskhelia.
- Fra Bayern München: Luis Díaz, Harry Kane og Michael Olise.
De seks spilleres indflydelse på kampen stoppede dog ikke der. Et centralt offensivt element, som Ten Hag bemærkede, var måden, hvorpå kantspillerne drev ind og rundt på banen, med Désiré Doué som et tydeligt eksempel. Det kan du se i denne video:
Kilde: Champions League Performance Insights: Drifting wingers and deep defences
»Et sammenstød mellem to lignende idéer«
PSG’s træner, Luis Enrique, har talt om sin ambition om »at finde 20 spillere, der kan spille overalt«, og højrekanten Doué levede i høj grad op til den idé med sine bevægelser rundt på banen. Som Ten Hag fremhæver i analysen: »Nogle gange går han hele vejen over i venstre side, og det giver modstanderen et problem, som de skal løse.«
I det første klip ser vi Doué drive mod venstre, hvor han skaber en 2-mod-1-situation sammen med Khvicha Kvaratskhelia og efterlader Bayerns venstre back, Alphonso Davies, uden et klart referencepunkt.
»Du giver din modstander et stort problem, hvis de forsvarer spiller-mod-spiller, og begge dine kantspillere ender i samme side,« skriver Ten Hag om et greb, som han også ser hos Bayerns brede angribere anvende i den næste video nedenfor:
Kilde: Champions League Performance Insights: Drifting wingers and deep defences
Davies’ reaktion i det tredje klip er at følge Doué ind i et centralt område, da PSG kontra-angriber i en 3-mod-3-situation. »Det er fuldstændig 1-mod-1 på store områder,« skriver Ten Hag og tilføjer:
»Du skaber endnu større rum med Doués bevægelse ind i banen. Du forstyrrer modstanderens bagkæde og trækker dem ind i positioner, hvor de måske ikke er lige så komfortable.«
»Et sammenstød mellem to lignende idéer« var måden, Bayern Münchens træner, Vincent Kompany, beskrev den første kamp på. Hans angribere præsterede også på højt niveau, og Bayern havde flere afslutninger på mål end PSG (otte mod fem), og registrerede en højere xG i kampen (3,06 mod 1,90).
Bayern München-angribernes blandede roller
Ligesom PSG havde Bayern München kantspillere, der drev ind og rundt på banen, om end det i deres tilfælde oftere skete med bolden. Luis Díaz spillede en hovedrolle ved at drive bolden over 371 meter, hvilket ses i det første klip ovenfor i en sekvens, der ender med, at Díaz får straffesparket til Bayerns første mål. Klip to viser igen Dáz drive bolden frem, inden Michael Olise tager over med en af sine otte vellykkede 1-mod-1-aktioner fra den første kamp.
Som Ten Hag reflekterer over, skaber spillere, der driver ind i banen, et problem for forsvarsspillere, fordi »referencepunkterne ikke er klare.« Det er tydeligt i klip tre, hvor Olise driver ind centralt og bliver fri, mens hans direkte modstander, PSG’s Nuno Mendes, falder tilbage i sin venstre back-position, og Bayern-spilleren udnytter den frihed til at score.
Kane som forbindelsesled
Det sidste klip fremhæver Harry Kanes rolle. Han skilte sig ud ved at falde ned i banen, mens hans medspillere i front søgte løb i dybden. »Kane er ikke en dribler eller en boldfører. Han er i stedet et forbindelsesled, en pasningsspiller og en fantastisk afslutter,« forklarer Ten Hag.
Den engelske angribers pasningskvalitet fremhæves af hans aflevering og assist til Luis Díaz’ mål. Som grafikken øverst viser, var Kane den eneste af de seks angribere, der spillede en gennembrudsaflevering (through ball) i den første kamp. Kane leverede tre i alt.
Her er Ten Hags forslag til at slå et 1-mod-1-pres
- Spillere, der driver ind og rundt på banen, med begge kantspillere i samme side
- Spil vertikalt med dybdeløb og modbevægelser
- Spil et-to-kombinationer med tredjemandsmuligheder
- 1-mod-1-aktioner.
Atlético de Madrid mod Arsenal: Balance og forsvar med lave blokke
En helt anden tilgang til en semifinale kunne du se i opgøret mellem Atlético de Madrid og Arsenal. De to hold prioriterede balance, og begge hold virkede til tider komfortable med at forsvare i en lav blok. Det afspejler grafikken nedenfor:
Kvaliteten af forsvarsspil i lav blok måles i den næste grafik, der viser de få muligheder, som modstanderne fik, når holdene stod lavt. Ingen af disse afslutninger tvang keeperen til en redning. Og det faktum, at Arsenals fem afslutninger genererede en samlet xG-værdi på 0,22, understreger kvaliteten af Atléticos dybe forsvarsspil.
UEFA’s tekniske observatør Edin Terzić bemærker, at Atlético fokuserede på at forsvare de centrale områder. Det vil sige bredden af straffesparksfeltet og således tvinge Arsenal til at angribe i de brede siderum:
»Du ser Atlético i det centrale område med alle deres spillere,« sagde han med henvisning til det første klip nedenfor. »Der er ingen aflevering igennem, der er ingen aflevering i dybden. De tillader kun afleveringen rundt om dem.«
Eksperter i lav forsvarsblok
Mens Atlético forsvarede med en bagkæde på fem, havde Arsenal en bagkæde på fire. Et centralt punkt i klip to og tre er den støtte, som midterforsvarerne William Saliba og Gabriel fik fra de balancerende midtbanespillere Martín Zubimendi og Declan Rice. Det var afgørende, fordi både Julián Alvarez og Antoine Griezmann søgte at falde ned mellem kæderne og derefter angribe feltet fra dybere positioner.
Kilde: Champions League Performance Insights: Drifting wingers and deep defences
»Ofte var de i en situation, hvor de ikke havde en tydelig, direkte modstander, og det kan være meget udfordrende uden det referencepunkt,« pointerer Terzić.
I klip to i videoen ovenfor følger Zubimendi løberen, mens vi i det sidste klip ser Rice markere Alvarez og Saliba bliver tilbage for at støtte Ben White. »Declan vandt tid, men midterforsvareren vandt bolden, fordi han aldrig mistede sin position,« skriver Terzić.
Edin Terzić’ forslag til at forsvare i lav blok
Edin Terzić reflekterer over, hvad trænere kan tage med fra de strategier, der er analyseret i kampen mellem Atlético de Madrid og Arsenal.
Set i lyset af den udfordring, som flydende angreb i elitefodbold skaber, foreslår Terzić en tredelt tilgang til at forsvare i en lav blok:
- Trepunktsoverblik: »Du skal hele tiden være orienteret om bolden, modstanderen og dine holdkammerater for at sikre optimal positionering.«
- Proaktiv kommunikation: »Konstant verbal udveksling mellem forsvarsspillere og midtbanespillere for at håndtere overdragelser af spillere og følge løb.«
- Midtbanestøtte: »Balancerende midtbanespillere falder dybt for at samle angribere op mellem kæderne, hvilket gør det muligt for midterforsvarerne at blive i deres position.«
