Fodbold er fortsat en af de mest populære sportsgrene på globalt plan, men der forekommer markante forskelle i deltagelse og engagement – også blandt børn og unge i Danmark. Ifølge en dansk undersøgelse fra 2016 dyrkede 80 procent af de 7-15-årige organiseret idræt, men blandt de 16-19-årige var tallet faldet til 53 procent. En lignende tendens gør sig gældende internationalt blandt unge i klubidræt, hvor frafaldsraten også er høj (Nielsen et al., 2024).
Frafaldet, som typisk opstår i takt med alderen, peger på et behov for at forstå, hvad der motiverer børn og unge til at blive i sporten, og hvordan man sikrer trivsel, læring og dannelse i idrætsmiljøer.
Hvis børns kærlighed til fodbolden skal bevares, må leg, trivsel og dannelse prioriteres på lige fod med den sportslige udvikling. En helhedsorienteret indsats er nødvendig, hvor trænere, forældre og klubber samarbejder om at skabe miljøer, hvor børn og unge oplever glæde, lyst og fællesskab samtidig med, at de lærer noget sportsligt og fodboldfagligt (GameChanger, 2021).
Fællesnævneren er her motivation. Motivation hænger tæt sammen med børns oplevelse af autonomistøtte, glæde, trivsel, tilhørsforhold (ifølge Self Determination Therory også omtalt samhørighed), mestring og kompetence. Derfor kræver det en fælles forståelse af børn og unges behov, og en særlig opmærksomhed på, hvordan disse behov varierer, ikke mindst på tværs af køn og alder, for at skabe rammer, der fremmer langvarig deltagelse og engagement i sporten (GameChanger, 2023). For at fastholde spillere og støtte deres udvikling er det vigtigt at forstå, hvad der motiverer dem.
Denne artikel opsummerer bachelorprojektet ‘Motivation i børne- og ungdomsfodbold‘, skrevet af Ditte Sidenius, Maria Kaalund og Sofie Rossen i samarbejde mellem Københavns Universitet og DBU. Projektet bygger på analyse af eksisterende litteratur (et såkaldt scoping review) og undersøger:
- Hvordan motivation kommer til udtryk blandt drenge og piger.
- Hvilke faktorer der er centrale for deres fortsatte engagement i sporten.
Den inkluderede litteratur består af i alt 32 studier fra forskellige lande, men fokus er primært rettet mod Skandinavien. Du kan således bruge opgaven som et opslagsværk og til at danne dig et overblik over forskning og viden inden for motivation og specifikt inden for motivation i børne- og ungdomsfodbold.
Du kan læse mere om metoden, de inkluderede studier og selektionskriterier i den fulde opgave.
Motivation handler om mere end at ville vinde
Selvom fodbold oftest forbindes med konkurrence og præstation, peger flere studier på, at børn og unge primært spiller fodbold, fordi de har det sjovt i aktiviteten (Amaro et al., 2023; Álvarez et al., 2009; Chamorro et al., 2021; Jørgensen et al., 2024; Rodrigues et al., 2024).
Desuden vurderer flertallet af børn og unge, at de føler sig som en del af et fællesskab, når de bevæger sig ind i fodboldarenaen, hvilket også bidrager positivt til lysten til at spille fodbold. Det betyder, at motivation i børn- og ungdomsfodbold i højere grad handler om at skabe meningsfyldte oplevelser end at opnå resultater og præstere. Børn motiveres dermed af tryghed, fællesskab og oplevelsen af succes, og der opleves et mindre fokus på at vinde (Back et al. 2022; Jørgensen et al. 2024).
Som nævnt ovenfor, går børn og unge primært til fodbold, ’fordi det er sjovt’. Dog er det væsentligt at fremhæve, at anden videnskabelig litteratur nuancerer dette udsagn. Nogle drives af konkurrencen i spillet, mens andre motiveres af fællesskab og glæde (Back et al. 2022; Jørgensen et al. 2024; Miller et al., 2004).
Trænerens kan være med til at skabe et motiverende miljø
I projektet indgår 16 studier, som påpeger, at trænernes adfærd har stor betydning for, om børn og unge oplever motivation i fodbold. Fire studier viser blandt andet, hvordan et mestringsorienteret træningsmiljø (jævnfør Achievement Goal Theory) med fokus på udvikling og indsats frem for sammenligning og resultater, skaber en mere vedvarende motivation hos spillere (Jørgensen et al., 2024; Iglesias-Martínez et al., 2021; Amaro et al., 2023; Gjesdal et al., 2019). Samtidig viser to studier, at børn og unge mister lysten til at fortsætte i sporten, når træningsmiljøet præges af kontrol, pres og fokus på præstation fra træneren (Nielsen et al., 2024; Gjesdal et al., 2019). Blandt disse miljøer er det særligt manglen på støtte, der påvirker pigers motivation negativt (Back et al., 2022).
Når træneren viser tillid, opmuntrer til deltagelse og fremmer autonomi (medbestemmelse), fører det i højere grad til opfyldelsen af de basale psykologiske behov for kompetence og tilhørsforhold. En autonomistøttende adfærd fra træneren kommer således til at spille en vigtig rolle i forhold til udviklingen af motivation hos spillere, der oplever at få indflydelse, anerkendelse og tryghed. Flere studier viser dertil, at børn og unge, der oplever autonomistøtte fra deres træner, ikke kun bliver mere engagerede i træningen, men også trives bedre både i og uden for sporten (Fenton et al., 2014; Álvarez et al., 2009).
Der ses desuden en tendens til, at trænere ofte vurderer det motivationsmæssige miljø mere positivt, end spillerne selv gør (Gjesdal et al., 2019). Det er derfor helt centralt, at trænere er bevidste om, hvordan deres adfærd og feedback opleves af spillerne. Når træneren formår at balancere mellem seriøsitet og leg samt mellem præstation og trivsel, øges sandsynligheden for, at børnene fastholdes i sporten og bevarer glæden ved at spille fodbold over tid.
LÆS OGSÅ Ny analyse af fodboldmiljøer: Børn og unge sætter tal på ‘den gode træneradfærd‘
Glæde er det, der får børn og unge til at blive
‘Glæde’ som motivationsfaktor fremstår som en af de mest centrale i mange af studierne, som indgår i bachelorprojektet. Glæden udspringer af såkaldt indre motivation, som betegner, at børn deltager, fordi de vil og har lyst – ikke fordi de skal.
To studier viser, at glæde ikke kun er en følelse i øjeblikket, men et udtryk for, at barnet oplever mestring (kompetence), fællesskab (tilhørsforhold/samhørighed) og mening (autonomi) med at spille fodbold (Back et al., 2022; Jørgensen et al., 2024).
Når børn oplever succes og en tro på egne evner, styrkes deres glæde i fodboldmiljøet, og lysten til at blive i sporten øges. Samtidig peger studierne også på, at glæde er tæt forbundet med gode sociale relationer og oplevelsen af tilhørsforhold på banen. Det er således vigtigt, at børn og unge både trives med at udvikle sig og have det socialt godt på holdet (Jørgensen et al., 2024).
Relationer og fællesskab som centrale faktorer for deltagelse
Oplevelsen af at høre til på holdet er afgørende for, om børn og unge fortsætter i fodbolden. Når børn føler sig som en del af et fællesskab, styrkes både deres motivation og trivsel. Et miljø, hvor fokus særligt er på læring og samarbejde frem for konkurrence og sammenligning, styrker børnenes følelse af fællesskab.
Et studie peger på, at der kan være forskelle mellem drenges og pigers oplevelser af fællesskab og sociale relationer i idrætssammenhænge. For piger synes relationer og social støtte ofte at spille en mere central rolle end selve præstationen (Eliasson, 2011).
Et studie af Ommundsen et al. (2005) fremhæver, at piger, der deltager i mestringsorienterede miljøer, i højere grad oplever at have positive relationer til deres holdkammerater, end tilfældet er hos drenge. Drenge, der befinder sig i præstationsorienterede miljøer (jævnfør Achievement Goal Theory) præget af konkurrence og indbyrdes sammenligning, oplever nemlig oftere negative sociale interaktioner med andre jævnaldrende drenge.
Køn og motivation – mere lighed end forskel
Selvom drenge og piger i nogle tilfælde kan vægte forskellige forhold, når de er til fodbold, hvad end det er præstationen eller fællesskabet, viser studierne grundlæggende, at oplevelsen af kompetence, tilhørsforhold og autonomi er universelle for, at børn føler sig motiveret (Álvarez et al., 2009; Back et al. 2022). I denne henseende kan der således argumenteres for at trænere i mindre grad behøver at skele til køn, når det kommer til at planlægge en motiverende træning.
Den enkelte træner bør således forholde sig til, hvordan hans/hendes adfærd bidrager til opfyldelse af de basale psykologiske behov for autonomi, kompetencer og tilhørsforhold hos spillerne. Samtidig understreger forskningen også, at der er behov for yderligere forskning, der kan belyse, hvordan kønsspecifikke nuancer i oplevelsen af motivation kommer til udtryk i forskellige idrætsmiljøer.
Fra forskning til praksis: sådan kan trænere styrke motivationen
- Skab autonomistøtte: giv spillerne indflydelse og valg i træningen.
- Sæt gode oplevelser og læring i centrum frem for resultater.
- Styrk fællesskab og tryghed på holdet – også uden for banen.
- Anerkend glæde og smil som et mål i sig selv.
- Involver forældrene positivt – og hjælp dem med at støtte frem for at presse.
Gennemgangen peger på centrale faktorer, der påvirker børn og unges motivation i fodbold, og fremhæver sammenhænge mellem sociale relationer, psykologiske behov og deltagelse. Selv med et solidt forskningsgrundlag mangler der fortsat indsigt i pigers oplevelser, da drenge dominerer i de fleste studier. Ligeledes er yngre børns perspektiver, især blandt de under 10 år, kun sparsomt belyst.
Der er også behov for forskning i en dansk kontekst, hvor strukturelle forhold som træneruddannelse, forældresamarbejde og klubkultur kan belyse, hvordan motivation understøttes eller udfordres. Endelig kan resultaterne overføres til andre idrætsgrene, hvor fastholdelse af børn og unge er en udfordring, for at fremme mere inkluderende og motiverende miljøer på tværs af køn, alder og niveau.
