Gamechanger

Her er de væsentlige årsager til unges frafald i fodbold

Fodbold har en tradition for at have flest aktive medlemmer. En ny rapport fra Norges Fotballforbund har haft til formål at indsamle eksisterende viden om årsager til, at unge stopper med at spille fodbold.

Rapporten er overvejende baseret på videnskabelige studier og rapporter fra Norge samt andre sammenlignelige lande – herunder Danmark og Sverige.

Dette indlæg er en dansksproget og forkortet udgave af den fulde rapport. For at sætte de norske data om frafald i perspektiv, har vi på GameChanger suppleret og sammenlignet med data fra Dansk Boldspil-Union.

Om du er træner, leder eller har anden tilknytning til ungdomsfodbold, får indblik i de væsentligste årsager til, at 13- til 19-årige falder fra i fodbold.

Del via sociale medier

Det primære fokus er frafald blandt unge i alderen 13 til 19 år, da det er her frafaldet er størst, samtidigt med at der findes mest forskning baseret på denne aldersgruppe. Rapporten er tiltænkt som en informationskilde til idrætsledere, trænere og andre interessenter, som ønsker at få et dybere indblik i den aktuelle forskning om frafald i fodbold.

”Frafald” skal forstås som aktivitetsspecifikt frafald. Det betyder, at den unge stopper med en specifik idræt, men det udelukker ikke, at vedkommende fortsætter med at dyrke en anden.

Nogle af studierne, som indgår i den samlede rapport, repræsenterer idræt i en bred forstand. Imidlertid udgør fodboldspillere ofte en stor andel af datagrundlaget i studierne, fordi fodbold er den største idræt nationalt (i Norge) og på globalt plan.

Hvorfor undersøge frafald?

Idræt er en grundsten i samfundet og er forbundet med positive sideeffekter. Blandt andet bidrager idrætsdeltagelse til børns fysiske helbred og sociale trivsel. Dertil udgør breddeidrætten også et grundlag for begejstring for og entusiasme i eliteidrætten.

Selvom mange børn og unge er idrætsaktive, ses et tydeligt frafald i ungdomsårene, hvor tal fra Norge viser, at cirka 60 procent falder fra, før de fylder 18 år (Ungdata, 2020). Ser du eksempelvis på antallet af aktive spillere i norsk fodbold i 2023 er andelen, som er 18 år kun ca. 40 procent af andelen i aldersgruppen 12 år (Norges Fotballforbund, 2023) (se også figur 1). Dette viser, at overvægten af dem, som er idrætsaktive, trækker sig i løbet af ungdomsårene.

Hvor mange børn og unge falder fra i Norge  – og i Danmark?

Den norske rapport peger på, at trenden i Norge og andre sammenlignelige lande, hvad angår frafald, ikke ser tegn på forbedringer (Back et al., 2022).

En undersøgelse i perioden 2020 til 2022 med besvarelser fra 600.000 norske unge viser, at andelen, som er stoppet med idræt, er øget de seneste år. Derudover viser undersøgelsen, at 55 procent er stoppet med ungdomsfodbold i løbet af de første år under deres ungdomsuddannelse (Bakken & Strandbu, 2023).

Figur 1 nedenfor viser tallene for 2023, når det gælder andelen af aktive fodboldspillere i de forskelle aldersgrupper.

Figuren viser, at flest børn og unge i Norge dyrker fodbold omkring 11 års-alderen (også kaldet topåret og markeres med indeks-100).

Tallene viser, at andelen af dem, som fortsat er fodboldaktive som 19-årige kontra topåret, er henholdsvis 27 procent for kvinderne og 33 procent for mændene.

Figur 1 Andel af aktive fodboldspillere ved topår for mænd og kvinder målt i procent (Norges Fotballforbund, 2023). Indeks-100 angiver, i hvilken aldersgruppe der er flest fodboldspillere.

Samlet set viser figur 1 en tydelig nedgang i antallet af aktive fordelt over ungdomsårene, hvor pigerne/kvinderne stopper tidligere og i højere grad sammenlignet med drengene/mændene (Norges Fotballforbund, 2023).

Frafaldstendensen i fodbold er ikke unik for Norge. Derimod er det en tendens observeret på tværs af lande, og et metastudie viser, at det årlige frafald forholder sig stabilt gennem teenageårene (Møllerløkken, et al., 2015).

For at sætte dette i perspektiv har vi i figur 2 suppleret med data fra Dansk Boldspil-Union og dermed frafald blandt danske unge i organiseret fodbold.

Figur 2Andel af aktive fodboldspillere ved topår for mænd og kvinder målt i procent i Danmark og Norge (DBU Analyse, 2023; Norges Fotballforbund, 2023). Indeks-100 angiver, i hvilken aldersgruppe der er flest fodboldspillere.

Figur 2 viser, at Danmarks indeks generelt ligger på et højere niveau fordelt over årene sammenlignet med Norges. Mens de norske drenge har topår som 11-årige (indeks-100), strækker topårene for danske drenge sig udover 10- til 13-års alderen.

Imidlertid understøtter figuren pointen om frafald gennem teenageårene, da dette ligeledes er tilfældet blandt unge danskere. Dog med undtagelse af en lille stigning/stagnering hos de danske mænd i 17-års alderen og hos kvinderne i 20- års alderen.

Selvom rapporten fra Norges Fotballforbund fokuserer på 13- til 19-årige, er det alligevel værd at bemærke, at særligt andelen af danske drenge i alderen fem til ni er høj relativt til topårene (indeks 100). Et indekstal på 56 i Danmark sammenlignet med et indekstal på 18 i Norge indikerer således, at flere danske drenge begynder tidligere til fodbold end norske.

Det samme er tilfældet på pige-/kvindesiden dog i mindre grad.

Hvad er årsagerne til frafald i Norge?

Der er mange grunde til, at unge i alderen 13 til 19 år tager beslutningen om at lægge fodboldstøvlerne på hylden. De deltager frivilligt i fodbold, og når du læser konklusionerne i den forskning, som er præsenteret i den norske rapport, skal du have i baghovedet, at frafald er en kompleks proces.

Studier har adspurgt unge, hvorfor de vælger at stoppe. Beslutning om at stoppe er typisk et resultat af flere årsager, der tilsammen fører til en uvilje til at deltage i idrætten, og/eller at den unge vælger at prioritere andre ting.

Forskning viser, at både forhold inden- og uden for fodboldens verden har en indflydelse på frafald. Rapporten fra Norges Fotballforbund fremhæver årsager til frafald, som du kan se en sammenfatning af her:

Forskellige parametre, som har betydning for unges frafald i fodbold (Norges Fotballforbund, 2023)

Kolonnen til venstre præsenterer fire parametre på spillerniveau, som har en betydning for frafald. Rapporten argumenterer for, at det er fordelagtigt som træner og dem, som sætter rammebetingelserne for fodbolden, at være opmærksom på disse parametre (Bakken, 2019; Enstad & Bakken, 2022; Jacobsen et al., 2021).

Eksempelvis har både piger og drenge fra familier med lav socioøkonomisk status forhøjet risiko for at falde fra. Ligesom bevidstheden om relativ alderseffekt er fordelagtig set i lyset af, at unge født sent på året er mere tilbøjelige til at falde fra.

Den midterste kolonne fremhæver parametre fra forskningen, som kan bruges til at forhindre frafald. Først og fremmest pointerer forskning dog, at allerflest unge bliver ved at dyrke idræt for at omgås venner (Strandbu et al., 2016; Solstad et al., 2022), ligesom trivsel er relateret til sociale aspekter i idrætsdeltagelse. Omvendt viser forskningen, at unge, som stopper på et hold, mangler følelsen af tilhørsforhold.

Motivation er ligeledes vigtig for deltagelse, og et for stort fokus på præstation øger sandsynligheden for frafald. Omvendt fører et øget fokus på ”mestringsklima” og en autonomistøttende trænerstil til øget deltagelse, hvilket både trænere og forældre med fordel kan fokusere på i stedet for præstation.

Læs også artiklen Ny undersøgelse: Sådan skaber du et miljø, der fastholder unge i fodbold

Kolonnen til højre viser parametre med relation til, at det er veldokumenteret, at der i stigende grad er fokus på specialisering, præstation og at vinde kampe (Back et al., 2022; Persson et al. 2020).

Det betyder dog ikke, at konkurrenceelementerne i fodbold skal fjernes, men derimod at de skal understøtte og knyttes til spillernes mestring, fællesskab og trivsel. Eksempelvis ved at tilbyde aktiviteter i fodbold, som er attraktive for unge, der ikke deltager for at blive bedst mulige og vinde for enhver pris.

En anden udfordring, som fodbolden står overfor, er, at unge i løbet af ungdomsårene prioriterer deres tid anderledes. Eksempelvis, at unge bruger mere tid på ungdoms- og videreuddannelse (Persson et al. 2020; Solstad et al. 2022).

Et andet eksempel er, at unges træningsmotiver ændrer sig. Det vil sige, hvordan de træner (Skauge & Rafoss, 2020; Ødegaard et al., 2016), og her tilbyder særligt trænings- og fitnesscentre unge en mere fleksibel måde at være aktiv på.

Hvad er årsagerne til frafald i Danmark?

I dansk fodbold følger DBU løbende årsager til frafald via spørgeskema. De aktuelle data kan du aflæse i figur 3, og de bygger på svar fra 2.772 unge (13-19 år). Respondenterne svarer på spørgsmålet: ”Hvad er de(n) primære årsag(er) til, at du har meldt dig ud af din klub? (vælg min én og max tre årsager”.

I figuren nedenfor skelner vi mellem 1) de unge, der er stoppet med at gå til fodbold, og 2) dem, der har skiftet klub.

Figur 3 Årsager til frafald og klubskifter blandt danske 13- til 19-årige (DBU Analyse, 2023).

22 procent af de, der stopper til fodbold, vil prioritere en anden sport/fritidsaktivitet. 14 procent skal på efterskole, og 14 procent angiver, at skole/uddannelse tager for meget tid. Disse årsager knytter sig i nogen grad til forhold, der ligger udenfor fodboldklubben.

Kigger du derimod på de unge, der skifter klub i stedet for at falde fra, handler det i høj grad om utilfredshed med fodboldtilbuddet. Her giver 26 procent udtryk for, at de ikke føler, de udvikler sig som fodboldspiller. 20 procent oplever, at niveauet er for lavt, og 18 procent er ikke tilfredse med træneren.

Det er dog værd at notere, at ni procent af alle de unge, der falder fra, angiver, at ”de ikke føler sig gode nok”, som en væsentlig årsag. Med udgangspunkt i DBU’s datamateriale er vurderingen, at det hvert år svarer til cirka 2.000 unge spillere mellem 13 og 19 år.

Referencer

  • Back, J., Johnson, U., Svedberg, P., McCall, A., & Ivarsson, A. (2022). “Drop-out from team sport among adolescents: A systematic review and meta-analysis of prospective studies”. Psychology of Sport and Exercise, 61, 1-11. https://doi.org/10.1016/j.psychsport.2022.102205
  • Bakken, A. (2019). Idrettens posisjon i ungdomstida. Hvem deltar og hvem slutter i ungdomsidretten? (NOVA rapport 2). https://hdl.handle.net/20.500.12199/1298
  • Bakken, A. & Strandbu, Å. (2023). Idrettsdeltakelse blant ungdom–før, under og etter koronapandemien (NOVA 8278948259). https://oda.oslomet.no/odaxmlui/bitstream/handle/11250/3063817/NOVA-Rapport-4- 2023.pdf?sequence=6&isAllowed=y
  • Enstad, F. og Bakken, A. (2022). Ungdata junior 2022: Nasjonale resultater (NOVA rapport 6). https://oda.oslomet.no/oda-xmlui/bitstream/handle/11250/3011552/NOVA-rapport-6- 2022.pdf?sequence=5&isAllowed=y
  • Jacobsen, S. E., Andersen, P. L., Nordø, Å. D., Sletten, M. A. & Arnesen, D. (2021). Sosial ulikhet i barn og unges deltakelse i organiserte fritidsaktiviteter (Senter for forskning på sivilisamfunn og frivillig sektor 8277636938).
  • Møllerløkken, N. E., Lorås, H. & Pedersen, A. V. (2015). A systematic review and metaanalysis of dropout rates in youth soccer. Perceptual and motor skills, 121(3), 913-922. https://doi.org/10.2466/10.PMS.121c23x0
  • Norges Fotballforbund. (2023). Rekruttering og frafall 2017-2023. [Upubliceret]
  • Persson, M., Espedalen, L. E., Stefansen, K. & Strandbu, Å. (2020). Opting out of youth sports: how can we understand the social processes involved? Sport, Education and Society, 25(7), 842-854. https://doi.org/10.1080/13573322.2019.1663811
  • Strandbu, A., Stefansen, K. & Smette, I. (2016). ”En plass i jevnalderfellesskapet. Idrettens betydning i ungdomstiden.” I Ø. Seippel, M. K. Sisjord, og Å. Strandbu (Red.), Ungdom og idrett (s. 113-128). Cappelen Damm Akademiske. [Online]. Hentet
  • Solstad, G. M., Sandvik, M. R. & Sletten, M. A. (2022). Deltakelse, trivsel og inkludering i barne-og ungdomsidretten. Delrapport fra forskningen om Idrett for alle i Oslo (NOVA rapport 8278947961). https://oda.oslomet.no/odaxmlui/bitstream/handle/11250/2838461/NOVA-Rapport-1-2022.pdf?sequence=1
  • Skauge, M. & Rafoss, K. (2020). Kjønnet trening som uttrykk for kjønnet mening? Treningsorganisering og treningsmotiver blant ungdom i Norge 13-18 år 2010-2018. Tidsskrift for kjønnsforskning, 44(3), 217-230. https://doi.org/10.18261/issn.1891-1781-2020- 03-04
  • Ungdata. (2020). Ungdom og idrett i Norge. NOVA. https://www.ungdata.no/ungdom-ogidrett/
  • Ødegård, G., Bakken, A. & Strandbu, Å. (2016). Idrettsdeltakelse og trening blant ungdom i Oslo: Barrierer, frafall og endringer over tid (Senter for forskning på sivilisamfunn og frivillig sektor). http://hdl.handle.net/11250/2445378.

Forfatter

Anne la Cour Thysen

Kategori

Udgivet

24/11/2023

Seneste artikler

International fodbold-forskning

Lyst til flere artikler?

  • Alle
  • 3F Superliga
  • Akademi
  • Beslutningstagen
  • Bio-banding
  • Børnetræning
  • Champions League
  • Dataanalyse
  • Dual career
  • Elite
  • Feedback
  • Forskning
  • Forsvar
  • Forældre
  • Fysisk belastning
  • Fysisk træning
  • Gjensidige Kvindeligaen
  • Indlæring
  • International fodbold
  • Kognition
  • Kommunikation
  • Kultur
  • Kvindefodbold
  • Landshold
  • Ledelse
  • Læring
  • Matchning
  • Mental sundhed
  • Mentaltræner
  • Mentaltræning
  • Metode
  • PRO-opgave
  • Premier League
  • Præstationsoptimering
  • Relationer
  • Sampling
  • Selektion
  • Specialisering
  • Specialister
  • Spilanalyse
  • Spilfilosofi
  • Spillerudvikling
  • Spillestil
  • Strategi
  • Struktur
  • Taktisk træning
  • Talent
  • Talentstrategi
  • Talentudviklingsmiljøer
  • Teknologi
  • Transition
  • Trivsel
  • Trænerudvikling
  • Træning
  • Træningsmiljø
  • Træningsplanlægning
  • Udvikling
Tilmeld nyhedsbrev