Når du vil holde øje med, hvordan dine spillere responderer på træning, er det en fordel at inddrage både de objektive og subjektive perspektiver. Eller med andre ord: Det, du og spillerne kan måle og sætte tal på, og det, I kan fornemme, mærke og føle.

Fra et objektivt synspunkt kan du udføre forskellige tests, så både du og spillerne forstår og får dybtgående indblik i, hvordan træning og kamp påvirker det fysiologiske.

Dog tager tests og de objektive data ikke højde for spillernes fornemmelse i kroppen og mentale velvære (det subjektive).

Her kommer self-reported athlete data – på dansk selvrappoterede spillerdata –  ind i billedet.

Kort fortalt er det et værktøj til monitorering, hvor den enkelte spiller giver egne input til deres performance og tilstand – både fysisk og mentalt.

For at give dig mere viden om selvrapporterede spillerdata, er James Malone med i studiet. James er ph.d. med speciale i football science og har været tillnyttet Liverpool FC som 1st Team Sport Scientist. I dag er han sports performance-konsulent og mentor for professionelle hold og spillere.

Husk, at ingen datapunkter kan stå alene

Selvrapporterede spillerdata er ikke nyt, men værktøjet er i konstant forandring, og mulighederne for monitorering bliver flere i takt med den teknologiske udvikling.

Selvrapporterede spillerdata udføres typisk ved hjælp af en spørgeskema-baseret tilgang, hvor spillerne indrapporterer på en skala fra ét til 10 på specifikke parametre.

Her kan spillerne indberette subjektive data på daglig, ugentlig og/eller månedlig basis, således praktikere, specialister og andre relevante i trænerstaben kontinuerligt kan overvåge og følge med i træningsbelastning og -respons, og om spilleren indrapporterer afvigelser i den fysiske og mentale parathed.

Der findes apps, som gør indrapporteringen lettilgængelig, og forskellige app-løsninger betyder, at selvrapporterede spillerdata ikke er et værktøj forbeholdt elitefodbold, men er anvendeligt for spillere på flere niveauer.

James Malone fortæller, at hverken den ene eller anden datatype skal stå alene, men i samspil hjælper de med at optimere og skabe en forståelse for spilleren, når der gælder restitution og performance.

Eksempelvis kan en spiller indrapportere at være udmattet og træt (subjektive data), hvortil en sprinttest kan give objektive data om spillerens fysiske tilstand. På den måde bliver data et understøttende værktøj til at træffe beslutninger forud for træningspas eller kampe.

Selvom mulighederne er mange, hører du også om faldgruberne ved selvrapporterede data.

Fodboldspillere er har i dag mange touch points. Det vil sige, de er både i kontakt med en fysisk træner, en fysioterapeut og en cheftræner, som alle har en given dagsorden:

“Some people kind of like to collect data just in case. Maybe we just sometimes don’t think about that mental burden of the athletes. Maybe we should reduce the amount of touch points through the day, so the data, we collect, are more high quality.”

Har du, eller overvejer du at implementere selvrapporterede data som et værktøj for dine spillere, skal du være opmærksom på, at det ikke skal være (endnu) et forstyrrende element uden for banen.

Afslutningsvist fortæller James Malone om, at feedbacken på og fortolkningen af de selvrapporterede data skal forberedes, således dataene fører til reelle handlinger. I podcasten hører om du om en australsk undersøgelse, som kan læse her.