Gamechanger

royal belgium football association

Mød arkitekten bag Belgiens Future-landshold og stærke talentmasse

 Key-takeaways:

  • Baggrunden for det belgiske fodboldforbunds future-projekt og talendt-ID-system
  • Bibeholdelse af talent sikrer klubber økonomi og forbund inklusion og lighed
  • Det belgiske fodbold-DNA: ‘back-to-basics’, dominans og bedre beslutningstagere på banen
  • Alle ungdomslandshold spiller 4-3-3, og det er den bedste beslutning forbundet har truffet
  • Udviklingen af træningsmiljøer, hvor sent modnede både ‘spilles op’ og ‘spilles ned’
  • Risiciene ved at være tidligt modnet og holdets stjerne som 14-årig
  • Trænere uddannes i, at udvikling af spillere er førsteprioritet
  • Individualisering i talentudvikling: Ungdomsfodbold er en individuel sport – seniorfodbold er en holdsport.

Forestil dig en trup med ungdomsspillere: Nogle er højere end andre. Nogle er mere fysisk udviklet end andre. Nogle er hurtigere end andre.

Men kan du forudsige, hvem der performer bedst på banen om ét, to eller fem år?

Siden 2008 har Belgien været i førertrøjen, når det gælder sent biologisk modnede spillere. Her oprettede landet det første future-landshold, hvor de senere modnede talenter spiller sammen, træner med under forbundets faner og får international erfaring.

Men faktisk startede det hele allerede i kølvandet på VM i Frankrig 1998. Belgierne ryger ud efter gruppespillet ovenpå tre uafgjorte resultater, og slutrunden vender op og ned på belgisk fodbold.

Belgien var på det tidspunkt kendt som et velorganiseret hold, men noget manglede, og i 1999 bliver der kaldt til krisemøde blandt trænerne og staben hos det belgiske fodboldforbund (Royal Belgian FA).

Et lille land som Belgien med 11 millioner indbyggere har ikke råd til at miste talentmasse, og forbundet fik identificeret et problem med biologisk modning.

Det satte gang i en omstrukturering i belgisk ungdomsfodbold, så spillere, der på fysiske parametre modner senere end deres jævnaldrende, ikke falder fra og går tabt i talentsystemet. For til trods for sen, biologisk modning, kan han/hun stadig være skillfull.

Future-strategien har båret frugt – se bare på Dries Mertens

Den nu 35-årige landsholdsstjerne, Dries Mertens, er et eksempel på en sent modnet spiller. Men det har ikke stoppet ham, og som 18-årig Eendracht Aalst-spiller kunne du ham drive kispus med sine modstandere. Fra 2013-2022 spillede han i Napoli, hvor han er noteret for 295 kampe og 113 mål, og i dag har han hjemmebane i  Galatasaray.

Mertens var – og er – åbenlyst en spiller med ekstraordinære skills og bliver fremhævet som inspirationskilde og som et bevis på at strategien med biologisk sent modnede spillere har båret frugt.

I denne podcast skal du møde en af arkitekterne bag strategien, Bob Browaeys, som siden 1999 har været træner på flere belgiske ungdomslandshold. Aktuelt bærer han både titlerne som Head of Youth and Futsal og U17-landstræner.

Browaeys tager dig til fortiden skelsættende krisemøde, til til nutidens arbejde med biologisk modning og fremtidens sikring af talentmasse i et forbunds- og klubperspektiv.

 

Kategori:

Udgivet:

21/06/2023

Forfatter:

Relateret indhold