GameChanger

Landstrænere på job: Sådan samles alle landshold om én spillestil

Key-takeaways

  • Hvad Den Røde Tråd 2.0 betyder for samarbejdet på tværs af 12 landshold
  • Hvilke principper i afslutnings- og opbygningsspillet du kan holde øje med under landskampe
  • Hvordan landsholdene bruger keeperen i opbygningsspillet
  • Hvordan landstrænerne implementerer en spillestil, når siden sammen er knap
  • Hvordan de skaber et trygt miljø for spillerne med henblik på (hurtig) læring
  • Hvordan pige- og kvindelandsholdene arbejder med specifikke strategier
  • Hvordan spillerne bliver forberedt til at kunne rykke en årgang op
  • Hvordan taktisk fleksibilitet hænger sammen med individuelle styrker – med Clement Bischoff og Emil Højlund som eksempler.

Forestil dig, at du skal implementere en spillestil på tværs af årgange og køn i din fodboldklub.

Hvordan vil du sikre, at spillestilen kommer ud på banen?

Det er en opgave, som landstrænerne på de i alt 12 danske landshold samarbejder for at sikre udviklingen af fremtidens landshold.

Den fælles spillestil har navnet Den Røde Tråd 2.0, og i marts 2024 udgav vi her på GameChanger en podcast, som fortæller om processen bag den opdaterede version af Den Røde Tråd fra 2008.

Nu er det lidt over et halvt år siden, at Den Røde Tråd 2.0 blev offentliggjort, og derfor vil vi forsøge at tage en temperaturmåling på implementeringen på tværs af alle landshold.

For at give et indblik i, hvordan én spillestil ser ud på 12 landshold, er Anja Heiner-Møller og Morten Eskesen med i studiet.

Anja er U19-kvindelandstræner, og efter at have været med U19-herrelandsholdet til EM i Nordirland i sommer, står Morten nu i spidsen for U18-herrelandsholdet.

Den Røde Tråd 2.0 består af to sider: ”Når vi har bolden” og ”Når de har bolden.”

I denne podcast sætter vi fokus på ”Når vi har bolden”. Mere specifikt gælder det opbygningsspil og afslutningsspil.

Principper i opbygnings- og afslutningsspillet

Den Røde Tråd 2.0 har til formål at skabe et fælles sprog på tværs af køn og årgange, og det giver en enighed blandt landsholdstrænerne om spillet, når de sparrer med og besøger hinanden.

En af de nye ting, som er kommer ind i spillestilen, er ”opbygningsbalance”, som Anja Heiner-Møller forklarer:

»Hvis vi bygger op i højre side, hvad gør vores venstre side så for at beskytte, hvis vi mister bolden? Det har været et nyt begreb for at arbejde med. Der kan være intelligente spillere, som har arbejdet med det selv, men nu har vi fået et ord på det.«

Når du ser en landskamp, kan du også holde øje med keeperens rolle i opbygningsspillet. Fælles for landsholdene er spil ud fra målmanden, og det handler om at skabe flere lag i banen, lave nogle modsatrettede bevægelser og at komme først i rummene.

Kort og godt handler det om, hvordan bolden kommer fra egen keeper til scoring i modsatte mål.

Det fører til principperne i afslutningsspillet, hvor særligt spillernes fart og timing er i fokus. Men når det gælder afslutningsspillet, fremhæver Morten Eskesen, at det spillernes uddannelse ud i deres respektive klubber er vigtig.

Her får spillerne de grundlæggende færdigheder i at vælge og vurdere løsninger. Derfor prøver landstrænerne også at arbejde tæt sammen med klubberne i forhold til den individuelle spiller.

Et eksempel er Conrad Harder, som Morten Eskesen havde på U19-landsholdet. I sin daværende klub, FC Nordsjælland, arbejdede Conrad Harder hele tiden med at vurdere, om han selv skal afslutte eller spille chancen større. Og den færdighed arbejdede de videre med på landsholdet.

At skabe det trygge miljø

Tid er en værdifuld, men også meget knap ressource for landstrænere. For Morten og Anja betyder det, at de har kort tid til at træne og spille deres hold sammen.

Heri ligger også en væsentlig opgave for landstrænerne: At skabe det trygge miljø.

Morten giver et eksempel fra en samling, hvor han havde spillere med fra 13 forskellige klubber, og landsholdet skulle arbejde med kantpres i forhold til erobring af bolden:

»En af spillerne kom til mig og sagde: ”Jamen, jeg har aldrig arbejdet med kantpres.” […] Det er et eksempel på, at det er enormt vigtigt, at spillerne ved, hvad vi gør, og hvordan vi gør, og så sætter vi nogle ord på ved at have den her ”Bibel” (Den Røde Tråd 2.0, red.) at læne os op ad. Det gør tingene nemmere, når vi har to træninger inden kamp med spillere fra 13 forskellige klubber.«

Her har Den Røde Tråd 2.0 også den funktion, at spillerne får en referenceramme, som muliggør hurtigere læring. En forudsætning for at blive en dygtig landsholdsspiller er at være hurtig til at lære noget nyt.

Specifikke strategier og forventninger til spillerne

Anja forklarer, hvordan hun som landstræner skal være bevidst om, at piger/kvinder hurtigere løber sig trætte, ligesom forskning viser, at kvinder har en mindre aerob kapacitet. Det har eksempelvis indflydelse på arbejdet med indskiftningsstrategier og indskiftning tidligere i kampe.

Selvom spillestilen går på tværs af køn og årgange, rummer den en specifik strategi på kvindesiden: Brede indlæg. En strategi, som Anja fortæller mere om med reference til sin Pro-opgave.

En anden specifik strategi, som gør sig gældende for alle landshold, lyder: ”Spillestilen ændrer sig ikke i forhold til modstander, men vi erkender at modstanderen har stor betydning”

Hvordan det kommer til udtryk i praksis, får du et eksempel på fra U19-kvindernes EM-kvalifikationskamp mod Spanien i april:

»Vi var nødt til at lægge en strategi, hvor vi sagde, at vi måske spiller målsparkene langt de første fem-syv minutter for at skabe plads og for så at kunne spille kort. Så vi gør nogle ting, som kan give os plads til vores egen spillestil. […] Så afvige lidt for at komme tilbage. Ligesom en elastik; vi er lidt ude at strække for så at komme tilbage.«

Denne ”elastik” giver spillerne en selvtillid i spillet, og den relaterer samtidigt til den taktiske fleksibilitet, der trods alt ligger i arbejdet med Den Røde Tråd 2.0. For selvom landsholdene vil spille på samme måde, skal der være plads til at bringe individers individuelle kompetencer i spil.

Eksempelvis Clement Bischoffs spidskompetence i én-mod-én i offensiven og Emil Højlund som ”opspilsstation”.

I forlængelse af spillernes individuelle udvikling og udviklingstrinnene samarbejder landstrænerne også om et såkaldt curriculum. Heri beskriver landstrænerne, hvad de forventer af en U16-spiller, når han/hun potentielt kan rykke op på U17-landsholdet. For der er stor forskel på kompetencer efter årgang, og særligt for Morten, som har skiftet fra U19- til U18-landsholdet, har en vigtig opgave været at kende årgangen.

 

Kategori:

Udgivet:

09/10/2024

Forfatter:

Relateret indhold