Gamechanger

Morten Eskesen, U19-herrelandsholdet

TrænerDNA: Hvem er Morten Eskesen?

Alle har et unikt DNA, som groft sagt er en masse informationer om dig som menneske. Eksempelvis din øjenfarve, din højde og din skostørrelse. Men også om din personlighed, og hvordan du handler og reagerer.

Forestil dig nu, at vi fører det over til fodboldverdenen og finder et TrænerDNA. Det vil sige, hvad der gør trænere til unikke som … trænere.

Det har GameChanger sat sig for at undersøge gennem en række interview med danske toptrænere, som har markeret sig i fodboldverdenen og fundet deres egen vej i trænergerningen.

For at finde frem til deres TrænerDNA, hører du dem fordele 100 point på fem karakteristika, som en fodboldtræner i dag skal forholde sig til.

I dette afsnit af TrænerDNA kommer du tæt på Morten Eskesen.

Morten har siden februar 2023 været landstræner for U18- og U19-herrerne, og han har været et kendt ansigt i DBU efter at have været tovholder på PRO-uddannelsen.

Han tog over på de to ungdomslandshold efter at have været cheftræner hos FC Helsingør siden 2019, og inden da var han assistenttræner hos Randers FC.

Morten har også haft en aktiv spillerkarriere i Køge Boldklub frem til 2004. Senere blev han direktør i selvsamme klub, ligesom han har haft andre lederstillinger i det private erhvervsliv efter indstillingen af spillerkarrieren.

Men hvem er Morten som træner? Hvad er hans styrker, hvad vil han blive bedre til, og hvordan har han udviklet sig gennem sin karriere?

De fem karakteristika i TrænerDNA’et:

Og nu skal du med ind til kernen af U18- og U19-landstræneren, når Morten fordeler 100 point på de fem kategorier:
  1. Taktisk håndværk og fodboldforståelse
  2. Lederskab og menneskelige relationer
  3. Beslutningstagning og hurtige reaktioner
  4. Følgeskab på nye idéer og trends
  5. Mediehåndtering og kommunikationsevner.

Ved at fordele de 100 point bedømmer han sine evner og styrker som træner, men fremhæver også, hvor han ønsker at forbedre sig.

Reglerne er simple: Han ikke må give det samme antal point til to eller flere karakteristika.

I podcasten får du alle karakteristika med og dermed hele Mortens TrænerDNA, mens du i videoen nedenfor ser Morten fortælle om det første karakteristikum, taktisk håndværk og fodboldforståelse, med hjælp af taktikbrættet.

Kategori:

Udgivet:

08/11/2023

Forfatter:

Relateret indhold