Den relative alderseffekt (RAE) er et alment anerkendt fænomen i konkurrencesport og kan være forbundet med tabet af fremtidige topfodboldspillere. Mens RAE i herrefodbold viser en overrepræsentation af relativt ældre spillere født kort efter en skæringsdato, er de fleste tidligere undersøgelsesresultater i kvindefodbold inkonsekvente.

I en tysk undersøgelse analyseres fødselsfordelingen for 680 kvindelige- og 1.083 mandlige spillere i 1. og 2. liga i sæsonen 2019/20 samt landsholds trupper (A-hold til U19) i tysk kvinde- og herrefodbold. Undersøgelsens resultater viser, at der er en RAE med små effektstørrelser på tværs af alle spillere. Der er nemlig en overrepræsentation af spillere født i begyndelsen af året, det vil sige, at hovedparten af spillerne er født umiddelbart efter skæringsdatoen. I en detaljeret sammenligning er RAE mere udtalt i herrefodbold end i kvindefodbold.

I ungdomsfodbold anvendes en “skæringsdato” (typisk den 1. januar) til at opdele aldersgrupper for at skabe fair konkurrence, lige muligheder og et alderssvarende udviklingsmiljø. På trods af inddelingen i aldersgrupper kan der være betydelige aldersforskelle inden for et år. For eksempel er en spiller født den 1. januar næsten et år ældre sammenlignet med en spiller født i slutningen af december samme år. Den resulterende potentielle udviklingsmæssige fordel og de deraf følgende konsekvenser ved talentudvælgelse kaldes den relative alderseffekt (RAE).

Tidligere undersøgelser viser, at der er en række faktorer, der kan påvirke RAE [1, 2]. Den sport, der praktiseres, niveauet, spillernes alder i sig selv og spillepositionen har alle en påviselig indflydelse på fænomenet RAE. Mens adskillige undersøgelser ser på RAE i herrefodbold og i det væsentlige har fundet en overrepræsentation af relativt ældre spillere [3-5], er der kun få undersøgelser i kvindefodbold, og disse undersøgelser viser delvis modstridende resultater. Götze og Hoppe (2021) har derfor sat sig til at undersøge RAE i tysk kvindefodbold og sammenligne forholdene med tysk herrefodbold. Til dette formål blev fødselsdagene for 680 kvindespillere og 1.083 herrespillere fra den første og anden liga fra sæsonen 2019/20 og trupperne på landsholdene (A-holdet til U19) ved de respektive sidste verdens- og EM (2015-2018) bestemt og statistisk sammenlignet med fødselsfordelingen i befolkningen.

Podcast: Præstation og modning under puberteten

RAE er mere almindelig i herrefodbold end i kvindefodbold

Undersøgelsen viser, at der er en RAE med små effektstørrelser på tværs af alle spillere, da der er en overrepræsentation af spillere født i begyndelsen af året. I en detaljeret sammenligning er RAE mere udtalt i herrefodbold end i kvindefodbold. Mens der i Bundesligaen og 2. Bundesliga for herrer blev fundet en betydeligt højere andel af relativt ældre spillere, eksisterer denne effekt i ligasammenligningen kun i 2. kvinde Bundesliga, men ikke i Women’s Bundesliga. På landsholdsniveau blev der fundet en betydelig RAE for herrernes U19’ere. For alle andre landshold (A-hold op til U20) afveg fødselsfordelingen af den nominerede trup ikke statistisk signifikant fra normalbefolkningen.

Podcast: Relativ væksteffekt i dansk fodbold med Kenneth Brogaard og Rasmus Porse

Mulige forklaringer på RAE’s oprindelse

Analyser af fødselsfordelingen i andre europæiske topligaer og i sportsgrene som ishockey, volleyball og håndbold bekræfter udbredelsen af RAE og antyder en sammenhæng mellem det fysiske behov og RAE. Det er muligt, at presset om kortsigtet succes for trænere, kan få nogle til at vælge relativt ældre spillere og fysisk mere udviklede spillere med en gennemsnitlig tidligere biologisk modenhed og tage for lidt hensyn til den langsigtede talentudviklingsproces.

Midlertidige fysiologiske forskelle mellem unge fodboldspillere forårsager relativ væksteffekt

RAE og kønsindflydelsen

Resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at RAE er mere udbredt i herrefodbold end i kvindefodbold. Mulige forklaringer på dette kan i følge undersøgelsens forfattere ligge i strukturen i ungdomsudviklingssystemet, antallet af alle aktive aktører i en sport, antallet af strukturniveauer i et konkurrencesystem og/eller forældede kønsstereotyper. For eksempel ville et generelt mindre antal af alle tilgængelige spillere i en sport betyde, at konkurrencen om de startende elleve pladser ville være mindre intens. Derfor forventes en lavere RAE, hvis færre spillere deltager i en sport. Der er imidlertid behov for yderligere undersøgelser for at verificere disse antagelser.

Forslag til mulige løsninger

Et vigtigt skridt i retning af at modvirke RAE er videreuddannelse af trænere med hensyn til RAE’s problemer med at fremme af talentudviklingen. Ud over at øge bevidstheden om fænomenet RAE kan trænere f.eks. støttes med yderligere oplysninger i udvælgelsen af talenter. Da en undersøgelse har vist, at trænere forbinder høje spillere med høj ydeevne, uanset de faktiske forskelle i præstationer, kan angivelsen af relativ alder som et tal på kroppen under screeningsforanstaltningerne føre til en reduktion i RAE [6, 7]. Andre initiativer har til formål at ændre aldersgruppeklassifikationen ved hjælp af en skæringsdato, udsætte talentudvælgelsen til perioden efter puberteten eller fastsætte kvoter for fødselsfordelingen af udvalgte spillere, selv om disse også ledsages af kritikpunkter [8].

Bio-banding – et supplement til aldersinddeling

Indholdet er baseret på den oprindelige undersøgelse “Relative Age Effect in Elite German Soccer: Influence of Gender and Competition Level“, som blev offentliggjort i 2021 i tidsskriftet “Frontiers in Psychology”.

Kilder:

1. Cobley, S., Baker, J., Wattie N., & McKenna J. (2009). Annual age-grouping and athlete development: A meta-analytical review of relative age effects in sport. Sports Med, 39(3), 235-256.
2. Smith, K. L., Weir, P. L., Till, K., Romann, M., & Cobley, S. (2018). Relative age effects across and within female sport contexts: A systematic review and meta-analysis. Sports Med, 48(6), 1451-1478.
3. Barnsley, R. H., Thompson, A. H., & Legault, P. (1992). Family planning: Football style. The relative age effect in football. Int Rev Sociol Sport, 27(1),77-87.
4. Verhulst, J. (1992). Seasonal birth distribution of west European soccer players: A possible explanation. Med Hypotheses, 38(4), 346-348.
5. Helsen, W. F., Baker, J., Michiels, S., Schorer, J., Van winckel, J., & Williams, A. M. (2012). The relative age effect in European professional soccer: Did ten years of research make any difference? J Sports Sci, 30(15), 1665–1671.
6. Mann, D. L., & van Ginneken, P. J. M. A. (2017). Age-ordered shirt numbering reduces the selection bias associated with the relative age effect. J Sports Sci, 35(8), 784–790.
7. Furley, P., & Memmert, D. (2016). Coaches’ implicit associations between size and giftedness: implications for the relative age effect. J Sports Sci, 4(5), 459–466.
8. Güllich, A. (2014). Selection, de-selection and progression in German football talent promotion. Eur J Sport Sci, 14(6), 530–537.