Det eneste konstante i et barns udvikling er forandring. Unge mennesker vokser op og udvikler sig meget forskelligt. En spiller, der ikke anses for at være særlig god ved pubertetens begyndelse, kan være et stort talent pakket ind i en sen biologisk modning. Talentet kan derfor være svært at få øje på, fordi spilleren er sent udviklet.
Hvem der bliver rigtig god, ved vi ikke i de tidlige teenageår. Den relative alderseffekt og den biologiske modning, det vi kalder den relative væksteffekt, influerer på identifikationen af talenter.
Gæst i denne podcast er Halvard Nikolai Grendstad, der har en ph.d. ved Institut for Fysisk Præstation på Norges Idrætshøjskole.
I podcasten kommer Halvard Nikolai Grendstad ind på den biologiske udvikling i løbet af puberteten. Herunder er det blandt andet vigtigt at være opmærksom på, hvordan den biologiske udvikling påvirker spillerenes evne til at sprinte hurtigere, løbe længere og at en større hjertemuskel påvirker spillerens kondition.
Det diskuteres også, hvordan man som træner i sit daglige virke med spillerne kan forholde sig til den relative væksteffekt, der er den officielle betegnelse for biologisk modning i dansk fodbold.
En mulighed for at tilgodese både de sent og tidligt udviklede spillere er at anvende bio-banding. Halvard Nikolai Grendstad giver sit bud på, hvordan bio-banding kan organiseres og de fordele og ulemper det medfører.
Endelig berører Halvard Nikolai Grendstad den såkaldte ‘underdog-hypothesis’, der tilsiger, at de sent modnede spillere, der klarer sig gennem har nogle mentale fordele på baggrund af deres opvækst.
Læs også denne artikel:
Præstation og mestring varierer i puberteten
