Key-takeaways

• 94 procent af den eksisterende fodboldforskning har fundet sted efter år 2000
• I en databasesøgning (PubMed) identificeredes 587.269 artikler med fokus på herrefodbold og blot 4.393 artikler om kvindefodbold
• Professionel kvindefodbold udgør cirka 10 procent af den samlede forskningsvolumen på området på tværs af køn
• Forskellen i forskningsvolumen mellem herre- og kvindefodbold afhænger af det fagfelt, som bliver undersøgt
• Indenfor forskning i elitekvindefodbold er der mest fokus på skader, mens der i høj grad mangler viden om kampanalyse og fodboldpsykologi
• Der eksisterer cirka dobbelt så mange artikler, der behandler eliten som bredden i kvindefodbold
• I forhold til det, der foregår rundt om banen, er mediedækning, ledelse og fans i relation til kvindefodbold underbelyst.

Underrepræsentation i verdens mest populære sport

Fodbold er verdens mest populære sport. Fodbold har flest udøvere og flest tilskuere, og sporten har de største sponsorindtægter og overordnet økonomi (Nielsen, 2018). Samtidigt er fodbold den sportsgren, der har den største interesse fra forskere på nationale og internationale universiteter. Kirkendall (2020) skriver, at der publiceres mellem 50 og 100 fodboldforskningsartikler hver måned og tilføjer, at der eksisterer 60 procent flere artikler om fodbold end om tennis, som er den næstmest studerede sportsgren.

Fodbold er altså den absolut mest studerede sportsgren i verden, og populariteten er i høj grad drevet af herrefodbold.

Helt overordnet er forskning og viden om kvindefodbold et langt stykke bagefter herrefodbold. Forskellen afhænger dog af, hvilken del af fodboldspillet der studeres. Eksempelvis vi du se lige mange studier om korsbåndsskader i professional fodbold hos mænd som hos kvinder (118 artikler), hvorimod studier om eksempelvis psykologi (seks artikler) og kampanalyse (18 artikler) i professionel kvindefodbold er særdeles underrepræsenteret og udgør cirka 10 procent af den samlede forskningsvolumen på området på tværs af køn (Kirkendall & Krustrup, 2021).

Dette indlæg tager udgangspunkt i tre såkaldte reviewartikler, som samler og gennemgår den eksisterende forskning. Der er tale om artiklerne:

• Kirkendall, D.T. (2020). Evolution of soccer as a research topic. Progress in cardiovascular Diseases. 63. 723-729.
• Kirkendall, D.T. & Krustrup, P. (2021). Studying professional and recreational female footballers: A bibliometric exercise. Scand J Med Sci Sports. 2021;00:1-15.
• Kryger, K. O., Wang, A., Mehta, R., Impellizzeri, F.M., Massey, A. & McCall, A. (2022) Research on women’s football: a scoping review. Science and Medicine in Football. 6:5, 549-558.

Fodboldforskningen i et kønsperspektiv

Inden 1970 var fodboldforskningen yderst sparsom, men herefter begyndte forskningen at tage fart, og 94 procent af den eksisterende fodboldforskning har fundet sted efter år 2000 (Kirkendall & Krustrup, 2021). Kirkendall (2020) gør opmærksom på, at udviklingen kan relatere til den store popularitet, som VM i herrefodbold i 1994 (USA) og VM i kvindefodbold 1999 (USA) oplevede.

Dertil etablerede FIFA deres Medical Assessment and Research Center (F-MARC) i 1994, som udgav sin første forskningsartikel i 2000, ligesom flere internationale universiteter (eksempelvis Liverpool John Moores University) begyndte at udbyde universitetsuddannelser med et fokus på fodbold. Det er også fra omkring år 2000, at kvindefodbolden oplever et øget forskningsfokus, og Kryger et al. (2022) beskriver, at 1997 var det første år, hvor der er registreret mere 10 forskningsartikler om kvindefodbold.

Særligt to af ovennævnte reviewartikler forsøger at definere fordelingen mellem den forskning, der behandler henholdsvis herrefodbold og kvindefodbold. Forskernes konklusioner er afhængige af, hvilke databaser de analyserer, og hvordan de gennemfører analysen, hvorfor de også kommer frem til forskellige resultater. Eksempelvis noterer Kirkendall (2020), at 25 procent af den samlede fodboldforskning fokuserer på kvinder, mens Kirkendall & Krustrup (2021) noterer, at dette tal er 19 procent.

Samtidigt skriver Kryger et al. (2022), at en søgning i en forskningsdatabase (PubMed) gav 587.269 artikler med fokus på herrefodbold og blot 4.393 artikler med fokus på kvindefodbold. Det svarer til 0,75 procent. Sidstnævnte understreger altså en kæmpestor forskel på mængden af herrefodbold- og kvindefodboldforskning.

Afvigelserne i, hvor stor en andel af kvindefodbold udgør af den samlede forskning, skyldes formentligt, at Kirkendall (2020) og Kirkendall & Krustrup (2021) til forskel fra Kryger et al. (2022), udelukkende fokuserer på den forskning, der behandler fodboldspilleren og spillet på banen i kamp eller træning, og ikke eksempelvis fan- og forbrugeradfærd eller historiske og sociologiske forhold knyttet til fodbold som samfundsmæssig institution.

Hvad forskes der (ikke) i – og hvad med fremtiden?

Skader og fodboldmedicin i relation til professionel fodbold er utvivlsomt det tema, der fylder mest i forskningslitteraturen (Kirkendall, 2020). Det gælder både på herre- og kvindesiden, men baglårsskader og søvn er forskningsområder der er underbelyst i kvindefodbold sammenlignet med herrefodbold.

Fysisk træning og kamp-/træningsbelastning og performance er et andet stort forskningsfelt i fodbold. Her er kampanalyse i relation til belastning, teknisk-taktiske forhold og fodboldpsykologi underbelyst i kvindefodbold i forhold til herrefodbold (Kirkendall & Krustrup, 2021).

Tager vi et kig på alder, eksisterer mest fodboldforskning med fokus på unge (13-18 år) og voksne (19-44 år). Mens flest artikler inden for kvindefodbold har fokus på unge, fokuserer de fleste artikler inden for herrefodbold på voksne, hvilket skyldes den store mængde af studier med afsæt i professionel herrefodbold på seniorniveau (Kirkendall, 2020).

Kryger et al. (2022) fokuserer deres artikel på at belyse hvilket fokus der eksisterer indenfor forskning i kvindefodbold. Her finder forfatterne 430 studier der fokuserer på ”pre-senior football”, og 977 studier der fokuserer på seniorfodbold. Cirka dobbelt så mange artikler behandler elitefodbold sammenlignet med breddefodbold, ligesom ”coaching in women’s football”, ”media coverage”, ”business and organisational side” og ”fans and spectators” synes underbelyst. Artiklen skitserer, at klart størstedelen af forskningen omhandler ”spilleren”, og her inden for er skader og fysisk performance de mest studerede temaer.

Forskningen i herrefodbold er efterhånden et etableret forskningsfelt, hvorimod fodboldforskning, der belyser kvindefodbold, fortsat er under opbygning og udvikling (Kryger et al., 2022).

Dog er det værd at bemærke, at FIFA estimerer, at blot én til to procent af de samlede deltagere i fodbold er kvinder (FIFA, 2006). Derfor kan det synes uhensigtsmæssigt at benchmarke mod en 50/50 fordeling i forskning på herre- og kvindesiden.

Uanset hvordan man står i den diskussion, bør man være opmærksom på områder, hvor andelen af studier, der fokuserer på kvinder relativt til mænd, er mindre end 25 procent.