Gamechanger

Teknologi og designs i fodbold er tilpasset mænd, men hvad er status på udviklingen til kvindespillere?

Fodbold for kvinder er i rivende udvikling både på elite- og amatørniveau, og samtidig er sportsteknologi en voksende industri. Teknologi er en nødvendighed i fodbold for at udvikle designs af spillerdragter, bolde, støvler, monitorering etc. Dog har standardvaren i fodbold traditionelt været designet med den mandlige spiller som udgangspunkt, og kvindelige fodboldspillere bruger ofte samme design, fordi de mangler et alternativ.

Dette bidrag til GameChanger opsummerer en nyligt publiceret artikel ledet af den danske forsker Katrine Okholm Kryger (Senior lecturer, St Mary’s University, Twickenham, England). Artiklen har medforfattere fra både forskerverdenen og fodboldverdenen. Herunder Leah Willamson (anfører for Englands kvindelandshold og Arsenal WFC) samt ansatte fra det engelske landshold og Women’s Super League-klubber.

Resuméet fokuserer specifikt på spillertøj, fodboldstøvler, baner og bolde samt tracking-udstyr, men den fulde artikel diskuterer også emner som sports-bh’er, apps til at følge spillerens menstruationscyklus, medicinsk udstyr og sportsvenlige menstruationsbind/tamponer.

Udgivet:
12/01/2023

Forfatter:
Ekstern

Del via sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Key-takeaways

  • Teknologien i fodbold har i mange år haft den mandlige atlet som udgangspunkt
  • Kvinder har brug for tilpasset teknologi for at optimere performance og minimere skadesrisiko
  • Kvinder ønsker ikke at spille i hvide/lyse shorts, da de frygter at det kan ses, hvis en spiller bløder igennem under menstruation
  • Som følge af teknologiske undersøgelser er sportshijabs i dag tilladt på banen, hvilket fremmer at tilbyde fodbold for alle
  • Fodboldstøvler er i dag ikke tilpasset kvinders fodform og statur – den første kvindestøvle lanceres til VM 2023
  • Kvinder er ofte nedprioriteret i tilbud af baner og banekvalitet, hvilket kan påvirke spilkvaliteten og skadesrisikoen
  • GPS-udstyr og pulsmålere er ofte ukomfortable og dårligt placerede på kvinder, hvilket øger usikkerheden i og forringer kvaliteten i den indsamlede data.

 

Du kan læse originalartiklen og finde kildehenvisninger her:

Okholm Kryger, K, Thomson, A, Tang, A, Brown, N, Bruinvels, G, Rosenbloom, C, Carmody, S, Williamson, L, Datson, N, Jobson, E, and Mehta, R. Technology in elite women’s football. Progressions made and barriers faced. Sports Engineering, 25, 25.

Resumé

Forfatterne indleder artiklen med at begrunde, at fodboldteknologi er designet med et ’default’ fokus på mænd. Teknologi i fodbold er en kæmpe industri med Adidas og Nike som førende på markedet, mens Hummel, Select, TrackMan er nogle eksempler på danske brands i industrien.

Fodboldteknologi er blevet udviklet og videreudviklet i årtier for mænd, mens kvindelige fodboldspillere har brugt de samme spillerdragter, bolde, støvler og så videre uden mulighed for at tilpasse disse til den kvindelige kropsform og behov. Manglen har været nævnt af flere kvindelige spillere, som ønsker tilpasning til dem og deres specifikke behov [1–3], og forfatterne af artiklen gennemgår derfor en række produkter, som en fodboldspiller bruger, set fra kvindefodboldens perspektiv.

Hvad med spillerdragten?

Hummel var foregangsmænd(/kvinder) for udvikling af en kvindespecifik spillerdragt, som det danske kvindelandshold kunne trække i under kvindernes EM i 2017. De større, internationale brands introducerede først en spilledragt tilpasset kvindeformen i 2019 til FIFA VM.

Dog vækker én specifik faktor stadig debat: Farven på spillernes shorts [1]. Kvinderne spiller normalt i samme farvesammensætning som de mandlige spillere i klubben, men flere kvindelige spillere har udtrykt utilfredshed med dette på grund af bekymring over lyse shorts under menstruation. Utilfredsheden er ikke unik for fodbold, og shortsfarven har været diskuteret i andre sportsgrene som tennis og rugby [4,5]. Derfor har flere hold (eksempelvis Manchester City og Englands kvindelandshold) annonceret, at kvindelige spillere ikke længere skal have lyse shorts på.

I den fulde artikel argumenterer forfatterne for, at ændringen er let i både amatør- og eliteklubber, og forfatterne foreslår klubber, at de skal overveje en mørkere shortsfarve for kvinder og pigehold ved næste indkøb af dragter.

Fodbold er global, og dansk fodbold repræsenterer forskellige kulturelle og religiøse baggrunde. Hvis en kvinde ønsker det, kan hun derfor spille med en sportshijab. Det har dog ikke altid været tilfældet og blev først en del af FIFA’s love i 2014 [6,7]. Førhen havde flere tilfælde fundet sted, og blandt andet blev det iranske landshold taberdøbt i en OL-kvalifikationskamp i 2011, da FIFA dengang forbød brugen a hijab. Forbuddet var begrundet med en frygt for forøget risiko for hoved og nakkeskader, selvom der aldrig har været indrapporteret skader fra brugen af hijab[6].

Sportsteknologi-firmaerne Capsters og ResportOn har efterfølgende testet og bevist sikkerheden ved brug af sportshijabs, og forfatterne påpeger, at denne case understreger vigtigheden i at bruge og samarbejde med sportsteknologien til at sikre sig, at fodbold er for alle.

 

Hvad med fodboldstøvler?

På det store marked for fodboldstøvler findes der i dag ikke modeller specifikt designet til kvinder  [8]. Kun en enkelt australsk startup har forsøgt at løse problemet, og egentlige kvindestøvler vil blive lanceret til VM 2023.

Kvinder har en anden fodform end mænd, og eftersom fodboldstøvler sidder stramt fast om foden, er det essentielt, at pasformen er optimal for at mindske risikoen for vabler og mere seriøse skader. Det gælder eksempelvis  akillesseneproblemer, overbelastning eller stressfraktur i forfodsknoglerne[8,9]. Derudover er antallet, formen, længden og placeringen af knopper under støvlen vigtig for, at en spiller kan bevæge sig optimalt – altså hverken glider på eller sidder fast i underlaget. Forskellige typer af knopper, der passer til forskellige banetyper (blød-, fast- eller kunstgræsbane), er udviklet. Men knopperne er designet til mænd og ikke tilpasset kvinders vægt, muskelmasse og forøgede risiko for korsbåndsskader [8,10,11].

Artiklens forfattere råder derfor til, at kvinder (for nu) prøver sig frem for at finde den bedste pasform og vælger knopper på fodboldstøvlerne efter, hvordan de føler, de interagerer med banen. Et råd lyder også, at spillere helst have to eller tre par støvler med forskellige knopper, som de kan vælge efter på dagen og baneforhold.

 

Hvad med baner og bolde?

Kvinder spiller på samme baner og med samme bolde som mænd, og forskningen peger ikke på bekymringer i forhold til dette. Fodboldverdenen adskiller sig dog fra andre sportsgrene, hvor spillet er tilpasset kønnet. Eksempelvis basketball (boldstørrelse og nethøjde), håndbold (boldstørrelse) og volleyball (nethøjde).

Imidlertid stiller forskningen og fodboldverdenen spørgsmål til banekvaliteten [12–15]. Women’s Super League spilles ofte på stadions delt med herrer fra lavere ligaer. Herrerne spiller om lørdagen og banen er derfor slidt til kvindernes søndagskamp. Banens kvalitet og kvaliteten af spillet på banen hænger sammen, og disse kvaliteter hænger sammen med spillernes skadesrisiko.

Hvad med tracking-udstyr?

Særligt på eliteniveau er måling (tracking) en del af hverdagen. Både kvinder og mænd måles med blandt andet GPS- og pulsudstyr for at analysere deres performance. De gældende grænseværdier brugt i herrefodbold er veletablerede, mens der fortsat mangler forskning i og enighed om grænseværdier på kvindeside [16].

Forfatterne af artiklen påpeger, at designet er endnu et tegn på manglende tilpasning til den kvindelige atlet og et problem, der fortsat ikke er løst. Kvindelige spillere udtrykker, at udstyret ofte er ubehageligt at have på, da GPS’en sidder i en stram vest, som de tager på udenpå sportsbh’en. GPS-vesten er typisk designet med en mandlig pasform, og den sidder derfor løsere, hvilket forringer datakvaliteten. Samtidigt er pulsmåleren designet som et bånd, spilleren bærer liger under brystet. Det optimale sted at placere den er der, hvor båndet fra sportsbh’en sidder.

 

Seneste artikler

International fodboldforskning