Gamechanger

PRO-opgave undersøger sportslig, talentmæssig og kommerciel udvikling i dansk kvindefodbold

Hvordan er det gået med den generelle sportslige udvikling af Gjensidige Kvindeligaen og talentudviklingen i Danmark – hvad nu, hvis vi sammenligner os med andre lande? Og hvad med det kommercielle potentiale i kvindefodbolden?

De spørgsmål satte Steen Hansen, der i dag er cheftræner for Næstved HG, sig for at undersøge i sin PRO-opgave i 2021.

I dette indlæg får du key-takeaways fra Steen Hansens analyser og diskussioner, og hvis du vil længere ned i pointerne, får du adgang til hele rapporten her.

Rapporten indeholder også interviewene med blandt andre Søren Randa-Boldt, Lars Søndergaard, Peter Krustrup og Nikolai Kaas, som bidrog til at tegne et øjebliksbilledet af dansk kvindefodbold anno 2021.

Steen Hansens egne erfaringer i dansk kvindefodbold er motivationen for at undersøge vilkårene for udviklingen af kvindefodbolden herhjemme. Det gælder i forhold til klubbers og DBU’s prioriteringer og investeringer, men også kvalificeringen af tilgangen til pige- og kvindefodbold.

Baggrunden for PRO-opgaven skal også ses i lyset af, at der i 2019 blev igangsat en større satsning på en “ny” Gjensidige Kvindeligaen, ligesom flere topklubber i herrefodbolden begynder at investere og engagere sig i kvindefodbold. Både i forhold til viden, økonomi og faciliteter.

Du får key-takeaways fra opgavens tre temaer nedenfor, og så har du adgang til alle pointerne og PRO-opgaven lige her.

Det sportslige, fysiske og internationale niveau i Gjensidige Kvindeligaen

Dette er første tema, som Steen Hansen sætter under lup, hvor udvalgte nøglepersoner inden for dansk kvindefodbold fortæller, hvordan niveauet i Kvindeligaen har udviklet sig de seneste år.

Key-takeaways

  • Det generelle, sportslige niveau og tempoet er øget markant i Gjensidige Kvindeligaen. Imidlertid er topniveauet faldet, hvilket skyldes, at mange landsholdsspillere har forladt den danske kvindeliga over de sidste par år
  • Vi ser dog, at kvaliteten af spillerne, der rykker op fra ungdomsfodbolden, generelt er forbedret, og der er samtidigt plads til de unge talenter i trupperne
  • I et internationalt perspektiv må den danske kvindeliga betragtes som en udviklingsliga, når vi sammenligner med de traditionelt store fodboldnationer (Spanien, Tyskland, England, Frankrig). Det skal ses i lyset af, at disse lande investerer massivt i kvindefodbolden og -ligaerne i disse år
  • Spillerne i alle danske klubber er blevet mere fysisk veltrænede og har forbedret den fodboldmæssige form. Det skyldes øget træningsmængde og individuel færdighedstræning samt styrketræning, som du kan læse mere om i studiet Fysiske arbejdskrav i Gjensidige Kvindeligaen
  • Det er en udfordring, at der ikke er tilgængelige data om kampene i Gjensidige Kvindeligaen på samme måde som i 3F Superliga og NordicBet Liga på herresiden.

 

Talentudviklingen på pigesiden i Danmark

Med dette tema i PRO-opgaven undersøger Steen Hansen talentudvikling i kvinde- og pigefodbold, og hvilken betydning ændringen af licensmanualen har haft – og får i fremtidens fodbold.

Key-takeaways

  • Den første licensmanual blev udarbejdet i 2008 og var baseret på resultater og antallet af landsholdsspillere, som den respektive klub havde. DBU’s nye licenssystem er stjernebaseret og fokuserer på kvaliteten af talentudviklingsmiljøet. Det har ført til en betydelig forbedring i talentudviklingen – både i forhold til taktisk og teknisk “fodbolduddannelse”
  • Licenssystemet skaber sammenhæng gennem ungdomsårgange, trænerudvikling og trænerevaluering, og det må have afgørende indflydelse på muligheden for at udvikle mange flere og bedre spillere i fremtiden
  • Der er en markant stigning i antallet af ansatte trænere og Head of Coaching i ungdomsafdelingerne. Det bliver centralt for at øge niveauet blandt trænere endnu mere, og samtidigt er det nødvendigt at øge trænermassen
  • Det er nødvendigt at opprioritere mere kontakttid og matchning af de bedste spillere fra ungdomsholdene
  • For at udnytte ressourcer bedst muligt i talentudviklingen, bør vi blandt andet fokusere på vidensdeling og deling af faciliteter.

 

De kommercielle perspektiver i Gjensidige Kvindeligaen

I tredje og sidste tema ser Steen Hansen nærmere etableringen af den nye kvindelige med Gjensidige som ligasponser. Du får samtidigt indblik i de kommercielle potentialer og udfordringer i dansk kvindefodbold.

Key-takeaways

  • Kvindefodbolden fik et boost i 2013, da Danmark vandt EM-bronze, og igen i 2017 da kvindelandsholdet tog en sølvmedalje med hjem fra EM i Holland. Det øgede interessen for den hjemlige liga, hvor også Gjensidiges sponsorat bidrog til yderligere tilskuerfremgang og en øget interesse for sporten generelt
  • Med igangsættelsen af den nye liga er det blevet et krav, at ligaklubberne spiller på stadioner. Det har medført et markant løft i kampafviklingerne, og kvindefodbold er som produkt blevet løftet væsentligt. Men samtidigt skal klubberne forberedes på at løfte denne opgave (både administrativt og sponsormæssigt)
  • Streaming- og TV-aftaler med NENT og Viaplay er etableret, og der arbejdes på flere ligapartnere
  • Udvikling af produktet bør give mulighed for øgede sponsor- og TV-indtægter, men det er nødvendigt med større investeringer fra DBU
  • Et eksempel på den kommercielle tilgang til kvindefodbold er, at HB Køge investerede i udviklingen af klubbens kvindehold for at skabe ekstra platforme til sponsorater, transfer- og TV/UEFA-indtægter.

 

Flere PRO-opgaver

Kategori:

Udgivet:

14/04/2023

Forfatter:

Relateret indhold