Gamechanger

Morten Bisgaard giver dig et eksempel på en ‘playbook’ – og hvordan du udfører den

Fodbold er (måske) verdens mest komplicerede spil. Spillet foregår på en stor bane, vi har offside-reglen, 22 spillere og andre aktører og elementer, som påvirker spillet. Eksempelvis dommere, tilskuere, banen og vejret, vejr.

I sin PRO-opgave The Playbook – Opbygningsspil lige efter bogen ville Morten Bisgaard indenfor fodboldspillets uendelige muligheder og påvirkninger definere sit holds ”rette” positionering i opbygningsspillet op imod de statiske forsvarsformationer, som du kan blive mødt af i en kamp.

Med andre ord ville han finde sin playbook baseret på de værdier og den måde, han ser og træner fodbold på.

Hvordan Morten Bisgaard definerer sin playbook og ville omsætte den fra strategi til spil på banen, får du et overblik over i dette indlæg.

Ved du, hvad the playbook handler om, og har du selv været i gang med at definere en?

Kort og godt kan du oversætte playbook til dit holds strategi og detaljerede plan for opbygningsspillet og forberedelse på, hvad modstanderen kommer med.

Med sin PRO-opgave satte Morten Bisgaard sig for at forklare, hvordan holdet kan kopiere/gentage spillemønstre, selvom fodboldspillet er komplekst og uforudsigeligt.

Det er velvidende, at spilmønstrene ikke kan kopieres 1:1. Men ud fra en playbook kan spillerne handle og improvisere, efter hvordan spilsituationen udvikler sig omkring boldholderen.

Og for at lægge en strategi for, hvordan spillerne kan gentage spillemønstre i, satte Bisgaard sig for at arbejde med følgende hypotese:

Der er fordele ved i Fase 1 at bruge et større overtal lavt i banen end +1 (i forhold til modstandernes første preslinje), især hvis modstanderen har tendens til at gå hurtigt i erobringsspil (altså afhængigt af modstandernes adfærd).

Opgaven tager afsæt i Morten Bisgaards tid som cheftræner for Vejle Boldklubs U17-hold i sæsonen 2020/2021, men du får også eksempler fra de største hold i Europa, og hvordan de positionerede sig i Fase 1 mod forskellige formationer – især udgangsrum og forrum

Key-takeaways:

  • Hvad er positionsspillet, og hvordan bliver det inddelt i horisontale og vertikale zoner?
  • Positionsspillets kollektive og individuelle strukturer – og hvad de betyder for din strategi/playbook
  • Positionering og udførelse af fase 1 ud fra afstande, timing, tempo og kvalitet
  • Hvad er en formation, og hvad er det “rigtige” positionsspil overfor en given forsvarsformation?
  • ‘Firkanten’ som eksempel på en løsning mod 4-3-3 og 4-1-4-1
  • Forslag til træningsøvelser og indlæring af principperne i playbook’en, så den kan udføres på banen.

 

Det er netop (nogle af) perspektiverne på denne hypotese, du kan læse om herunder. Du har adgang til hele playbook’en her, så du kan blive inspireret til at udarbejde en playbook til dit eget hold.

Positionsspillet

Grundprincippet i Bisgaards opgave er “positionsspillet”, som er baseret på en zoneopdelt bane både horisontalt og vertikalt.

De vertikale zoner kan defineres på to forskellige måder: Enten som fastlagte eller dynamiske ”lommer”, som flytter sig i takt med, at modstanderens sideforskydninger i zoneforsvaret. Siderummet er det udvendige rum, mens halvrummet er den vertikale dynamiske zone mellem modstandernes yderste og næstyderste forsvarsspiller på en linje.

De horisontale zoner bliver bestemt af modstandernes formation (linjer) og adfærd.

Positionsspillets kollektive struktur overfor individualistens frie bevægelighed

I PRO-opgaven kan du læse om to forskellige udgangspunkter indenfor opbygningsspil:

  • Med struktur (kollektive handlinger – det vil sige aftaler ud fra en ramme)
  • Med improvisation (individuelle handlinger)

 

Bisgaards playbook tager udelukkende afsæt i de kollektive handlinger og det strukturerede opbygningsspil, hvor modstandernes adfærd giver anledning til små justeringer af den overordnede stil.

Samtidigt argumenterer Bisgaard for, hvorfor han er overbevist om, at positionsspillet er den mest fordelagtige måde at spille fodbold på som hold. Altså kollektive handlinger.

Argumenterne bygger Bisgaard blandt andet op ved at beskrive positionsspillets historik.

Formålet med fase 1 i positionsspillet

Ifølge Bisgaards playbook er formålet med fase 1 i positionsspillet at skabe et opbyngingsspil, hvor han ønsker at opnå følgende fordele:

  • Numerisk overtal med 2v1, 3v2 etc. på et område på banen, hvilket resulterer i “den frie mand”.
  • Positionelt: Det vil sige 3v3, hvor modstanderen er i ubalance, mens hans egne spillere har fordelagtige positioner og kan udnytte rum.
  • Kvalitativt: En 1v1, 2v2 med fordel til eget hold på grund af fart, fysik eller teknik.
  • Socio-affektivt: Det vil sige en relationel fordel, hvor eksempelvis en situation i et område med lige antal spillere, hvor hans egne spillere er omkring bolden og fungerer godt sammen.

 

I fase 1 mod en zoneopdækkende modstander vil hovedformålet med boldbesiddelsen ofte være at søge den numeriske fordel (“den frie mand”). Det vil sige, at spilleren har front mod modstandernes mål, og presset fra modstanderne er fjernet omkring ham.

Han har tid til at spille frem, det skaber en “åben dør”, og holdet kan komme i fase 2 eller 3.

Bisgaards principper

Derudover definerer Bisgaard nogle principper inden for positionsspillet. Det gælder ”det kollektive princip” og 3-zone-modellen, som beskriver principper for den enkelte spiller:

  1. Interventionszonen
  2. Gensidig hjælpe-zone
  3. Samarbejdszone.

 

Begge kategorier – det kollektive princip og de individuelle principper – er grundlaget positioneringen overfor en specifik modstander.

Løsninger på forsvarsformationer

I sin playbook beskriver Bisgaard derfor ud fra fire parametre positioneringen og udførelsen af fase 1. De fire parametre er: Afstande, timing, tempo og kvalitet.

Med afsæt i principperne samt afstande, timing, tempo og kvalitet gennemgår Bisgaard forskellige opstillinger mod forskellige forsvarsformationer. Det gælder blandt andet:

  • En ”firkant” som løsningen på at spille mod 4-3-3 og 4-1-4-1, hvor holdet tiltrækker pres fra modstandernes centrale midtbanespillere (8’ere) for at åbne muligheder op for spil til næste linje (mellemrummet). Det betyder også, at Bisgaard vil placere to 10’ere omkring modstanderens enlige 6’er.
  • Løsningen mod 4-2-3-1 (4-4-1-1), som blandt andet indebærer, at centerbacks skal blive i halvrummet – aldrig siderum ved oppres
  • Løsningen mod 4-4-2, hvor det gælder om at besætte lommer – gerne med dynamiske rotationer

 

Illustration af ‘firkanten’ som løsning mod 4-3-3 / 4-1-4-1. Læs mere om firkanten på side 35-39.

 

Træning af playbook’en

Efter at have beskrevet playbook’en ud fra forskellige kampsituationer giver Bisgaard nogle konkrete bud på og inspiration til, hvordan opbygningsspillet og positioneringen kan trænes. Træningsøvelserne kan du både læse om og se illustrationer af i PRO-opgaven.

Eksempel på træning af opspilsmønstre

Her ser du et eksempel på en øvelse til at træne opspilsmønstre rundt om plastik-mannequiner (de lyseblå figurer på illustrationen).

Illustrationen viser seks spillere på hver halvdel. Fra linje 1 (udgangsrum) til linje 4 (angribere) – og tilbage.

 

Se side 59 i Morten Bisgaards PRO-opgave

 

Du kan eksempelvis skabe progression med denne øvelse ved at tilføje modstand, der blokerer pasningsbaner, så pasningsspilleren skal træffe et valg.

Eksempel på træning af fase 1

Her ser du eksempel på en øvelse til at træne fase 1, hvor du sikrer, at finde den “åbne dør”. Rød er i overtal 7+GK mod seks forsvarende BLÅ. Der må som udgangspunkt kun spilles fladt.

Illustrationen af øvelsen viser, at spillerne er stillet op ved et målspark (fase 0), men spillet kan også flyttes længere ud på
banen. Fokus i deløvelsen er at skabe den rene progression med flade pasninger.

 

Se side 59 i Morten Bisgaards PRO-opgave

 

Flere PRO-opgaver

Kategori:

Udgivet:

21/04/2023

Forfatter:

Relateret indhold