Key-takeaways
I alt medvirkede 128 spillere fordelt på alle otte hold Gjensidige Kvindeligaen, og undersøgelsen er foretaget på baggrund af 15 udvalgte kampe i Gjensidige Kvindeligaen, Champions League og Pokalturneringen i første halvdel af sæsonen 2019/2020. Studiet viser, at:
- Blandt andet alder og landsholdserfaring påvirkede størstedelen af spillernes psykologiske karakteristika.
- Yngre spillere havde signifikant højere personlighedsangst end ældre spillere, mens spillere med landsholdserfaring havde signifikant lavere personlighedsangst end spillere uden landsholdserfaring.
- Spillere med U- og A-landsholdserfaring har betydelig lavere sportslig personlighedsangst end øvrige spillere i ligaen. Det vil sige, at spillere med landsholdserfaring har mindre kropslig angst, bekymringsangst og færre koncentrationsforstyrrelser end spillere uden landsholdserfaring.
- Spillere, der oplevede at være længere væk fra startopstillingen, havde signifikant højere personlighedsangst end spillere, der oplevede at være tættere på startopstillingen.
- Der ikke er forskelle på og sammenhæng mellem spillernes psykologiske karakteristika og position på banen (målmand, forsvar, midtbane og angriber).
- Ved kampmålingerne havde spillere med A-landsholdserfaring signifikant lavere kropslig symptomangst, mens spillere med U-landsholdserfaring havde signifikant højere selvtillid end øvrige spillere.
- Spillere med højere frygt for at fejle havde højere kropslig symptomangst, mens spillere med større bekymring havde højere kropslig symptomangst og lavere selvtillid inden kampe.
Dele af studiets resultater adskiller sig på fra en lignende undersøgelse foretaget blandt mandlige spillere i den danske 3F Superliga (Madsen et al., 2021).
Dog stemmer flere af dette studies resultater overens med lignende undersøgelse af psykologiske karakteristika blandt kvindelige islandske fodboldspillere (Kristjánsdóttir et al., 2019). Samtidigt er der overensstemmelser med en undersøgelse blandt kvindelige elitefodboldspillere i Tyskland om betydningen af spillerens erfaring eller eksponering (June & Prinz, 2019).
Ordforklaringer
- Sportslig personlighedsangst betegner en tendens til at opfatte konkurrencemæssige situationer som truende, og at spilleren reagerer på disse situationer med ængstelse og anspændthed. Sportslig personlighedsangst omtales inden for psykologien som ”trait” – det vil sige ”en psykologisk egenskab”.
- Sportslig symptomangst er en mere svingende tilstand af kropslig og sportslig angst, bekymring eller selvtillid, som opstår umiddelbart inden en vigtig præstation. Sportslig symptomangst omtales inden for psykologien som ”state” – det vil sige ”en psykologisk tilstand”.
- Præstationsmotiver er en psykologisk faktor indenfor motivationsområdet. Det beskriver spillerens søgen efter et motiv, hvorigennem han/hun kan opnå succes, forbedre præstation og præstere på bedste vis. Præstationsmotiver består af to modpoler: Håb for succes og frygt for at fejle. Præstationsmotiver er en relativ stabil psykologisk faktor, som blandt andet ud udvikler sig med alderen og i takt med øget erfaring.
Sportspykologiske anbefalinger
De sportspsykologiske resultater har forbindelse til trænere, spillere og ledere i Gjensidige Kvindeligaen og på DBU’s landshold. Det gælder særligt fundene vedrørende sportslig personlighedsangst og landsholdserfaring, da begge variabler kan have en indvirkning på symptomangst før kamp.
- Forskning har vist, at trænere spiller en vigtig rolle i atleters proces i forhold til mestring (Musculus & Lobinger, 2018), og derfor bør trænere fokusere på at italesætte og genkende tegn på høj symptomangst såsom lav selvtillid, uhensigtsmæssig anspændthed. Dertil overdreven nervøsitet og bekymring.
- Spillere med høj sportslig symptomangst kan støttes ved 1) at spillere igennem refleksion bliver bevidste om og har fokus på at øge troen på egne evner (mestringsevne). 2) Ved at trænere og medspillere giver specifik og positiv feedback, som skaber tillid og åbenhed om kamprelateret pres. Her er det afgørende, at forbund, klub og træner søger rådgivning, om og hvordan specifik og positiv feedback gives til spilleren.
- Rådgivning er dog ikke i sig selv tilstrækkelig, og derfor anbefaler forfatterne, at trænere løbende opfordrer deres spillere til at reflektere over og blive bevidste om, hvordan de reagerer under pres. På den måde bliver spillerne i stand til at genkende egne krops- og tankemæssige signaler.
- For at understøtte spillernes psykologiske udvikling og måske opfylde drømmen om at blive A-landsholdsspiller, anbefaler forfatterne DBU at søge sparring om og efterfølgende iværksætte kvantitativ sportspsykologisk monitorering af både kvindelige og mandlige U- og A-landsholdsspillere. Monitoreringen vil kunne foregå i forbindelse med landsholdssamlinger og vil føre til viden om, hvad det psykologisk kræver at nå det øverste internationale niveau.
- En kvantitativ sportspsykologisk monitorering vil gavne både klub og landshold, som vil kunne målrette deres ofte begrænsede sportspsykologiske og trænermæssige ressourcer til spillere med et udtalt behov for rådgivning.
Inspiration til mere viden
- GameChanger-podcasten Psykologiske karakteristika og kamprelateret angst og nervøsitet i Gjensidige Kvindeligaen
- Som følge af DR-dokumentaren Fodboldens usynlige syge udgav Esben Elholm Madsen et opslag på LinkedIn, hvor han viser et eksempel fra sit eget projekt med igangværende kvantitative monitorering af psykologiske data dansk i fodbold.
Referencer
- Junge, A. & Prinz, B.(2019): “Depression and anxiety symptoms in 17 teams of female football players including 10 German first league teams”. British Journal of Sports Medicine, 53(8), 471-477.
- Kristjánsdóttir H, Johannsdottir KR, Pic M, Saavedra JM. (2019). “Psychological characteristics in women football players: skills, mental toughness, and anxiety”. Scandinavian Journal of Psychology, 60(6), 609-615.
- Madsen, E. E., Hansen, T., Thomsen, S. D.; Panduro, J., Ermidis, G.; Krustrup, P.; Randers, M. B., Larsen, C. H., Elbe, A.; Wikman, J. (2022). “Can psychological characteristics, football experience, and player status predict state anxiety before important matches in Danish elite-level female football players?” Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, 32, , 150-160.
- Madsen, E. E., Krustrup, P., Larsen, C. H., Elbe, A.-M., Wikman, J. M., Ivarsson, A., & Lautenbach, F. (2021). Resilience as a protective factor for well-being and emotional stability in elite-level football players during the first wave of the COVID-19 pandemic. Science and Medicine in Football.
- Musculus, L. & Lobinger, B. H. (2018). “Psychological characteristics in talented soccer players – recommendations on how to improve coaches’ assessment”. Frontiers in Psychology, 9, 1–6.
