Gamechanger

Psykologiske karakteristika og kamprelateret angst og nervøsitet i Gjensidige Kvindeligaen

Elitefodbold stiller store krav til fodboldspillere. Mange spillere oplever nervøsitet og usikkerhed, og personlige karakteristika såvel som spilleres erfaring med at præstere under pres er faktorer, der har indflydelse på spillernes præstation.

Hvordan influerer erfaring på spillernes oplevede personlighedsangst inden kampe på højeste niveau og hvordan kan klubber, spillere og trænere arbejde med spillernes mentale beredskab?

Disse og flere andre spørgsmål, stilles der skarpt på i denne podcast fra GameChanger.

Udgivet:
10/09/2021

Varighed:
24:57

Vært:
Claus Mønsted
Gæst: Esben Elholm Madsen

Lyt til podcasten i din foretrukne podcast-tjeneste eller via nedenstående afspiller.

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Link:

Hele den videnskabelige artikel kan læses her.

Rapporten fra arbejdsgruppen på Syddansk Universitet kan hentes her:

Kvindeligarapport SDU 2 Psykologiske karakteristika og kamprelateret angst og nervøsitet.

 

En dansk undersøgelse udført af en forskergruppe fra Syddansk Universitets (SDU) har genereret viden om spillernes psykologiske karakteristika og samtidig undersøgt, hvordan spillerne håndterer det psykologiske pres inden 15 udvalgte kampe i Gjensidige Kvindeligaen, Champions League samt pokalturneringen i første halvdel af sæsonen 2019/20. Konkret havde studiet til formål at undersøge om spillernes psykologiske karakteristika, erfaring og status i truppen kunne forudsige symptomangst og selvtillid før vigtige kampe. I alt medvirkede 128 spillere på alle 8 hold i Gjensidige Kvindeliga i undersøgelsen.

Undersøgelsens resultater viste bl.a. at alder og landsholdserfaring påvirkede størstedelen af spillernes psykologiske karakteristika. Således havde yngre spillere signifikant højere personlighedsangst end ældre spillere, mens spillere med landsholdserfaring havde signifikant lavere personlighedsangst end spillere uden landsholdserfaring. Derudover viste studiet at spillere der oplevede at være længere væk fra startopstillingen, havde signifikant højere personlighedsangst end spillere, der oplevede at være tættere på startopstillingen. Der blev ikke fundet nogen forskelle mellem spillernes psykologiske karakteristika og positioner (målmand, forsvar, midtbane og angriber). Ved kampmålingerne havde spillere med A-landsholdserfaring signifikant lavere kropslig symptomangst, mens spillere med U-landsholdserfaring havde signifikant højere selvtillid end øvrige spillere. Ligeledes viste resultaterne, at spillere med højere frygt for at fejle havde højere kropslig symptomangst, mens spillere med større bekymring havde højere kropslig symptomangst samt lavere selvtillid inden kampe.

Baseret på undersøgelsens resultater anbefaler forfattergruppen, at spillere opfordres til løbende at reflektere over, hvordan de reagerer under pres, og herigennem blive i stand til at identificere måder, hvorpå de skaber de bedst mulige rammer for at forstå egne kropslige og tankemæssige signaler inden kampe. For trænere anbefaler forskerne i videst mulige omfang at eksponere spillere for kampe på højest mulige niveau for at udvikle fodboldmæssige og psykologiske færdigheder. Samtidig skal der fokuseres på at udvikle spillernes mestringsevne og derved ruste dem til at præstere under pres. Dette kan bl.a. gøres ved at fokusere på at give positiv feedback samt skabe en atmosfære af tillid og tryghed både til kamp og træning. Det er i denne proces ifølge forskerne anbefalelsesværdigt, at man som forbund, klub og træner søger rådgivning om, hvordan man i trænerteamet dels giver specifik og positiv feedback og dels prioriterer en monitorering af psykologiske områder såsom personlighedsangst og symptomangst, hvorved man kan målrette sine ofte begrænsede trænerressourcer til spillere, som har et udtalt behov.

I denne podcast diskuterer vi undersøgelsens resultater med en af forfatterne, Esben Elholm Madsen.

Lyst til flere podcasts?

  • All
  • Spillets udvikling & data
  • Sportsfysiologi
  • Sportslig ledelse
  • Sportspsykologi
  • Talentudvikling