Tager du et kig på elitefodbold, bestræber klubber sig på at udvikle spillere, der kan begå sig på øverste niveau. Klubberne ønsker, at egne talenter skal kunne tage de næste skridt og være med på et professionelt seniorniveau – og gerne hurtigst muligt.

Jo flere talenter, som ungdomsafdelinger og -akademier kan levere til klubbens seniortrup, desto større økonomisk og opmærksomhedsmæssigt afkast vil det nemlig oftest have for klubben selv.

Sandsynligheden for, at talenter går fra børnefodbold til ungdomselitefodbold og så til professionel seniorfodbold i samme klub, synes dog relativ lav.

Det skyldes blandt andet, at spillerne på deres vej til klubbens seniortrup blandt andet vil kunne opleve naturlig selektion, frasortering og henvendelser fra andre klubber.

Et nyere studie af Carpels, Scobie, Macfarlane og Kemi (2021) fra University of Glasgow sætter talenters vej fra ungdomsafdeling til seniortrup i perspektiv.

Studiet har titlen Youth-to-Senior Transition in Elite European Club Soccer, og det belyser repræsentationen af klubudviklede talenter blandt professionelle seniortrupper i Europas bedste fodboldrækker.

Denne GameChanger-artikel giver dig et overblik over og er en letlæselig udgave af studiets relevante fund.  For at få den fulde forståelse af studiet anbefaler vi at læse hele studiet her.

Hvad er undersøgelsen baseret på?

Studiet er baseret på en større demografisk undersøgelse, der strækker sig fra 2009 til 2020. I denne tidsperiode er data fra 31 europæiske ’top-division’-ligaer og cirka 12.000 spillere blevet indsamlet. Den samlede data er tilgået via fodbolddatabasen football-observatory.com.

Studiet anvender denne data til blandt andet at analysere:

• Andelen af klubudviklede spillere og nytilkommende spillere i europæiske ’top-division’-ligaer
• Mængden af spilletid hos klubudviklede spillere og nytilkommende spillere i ’top-division’-ligaer.

 

Fokus på tre kategorier af spillere

I det originale studie vil du kunne læse om tre kategorier, som beskriver specifikke målgrupper af spillere, der gennemgår en transitionsfase fra ungdoms til seniorfodbold.

De tre kategorier får du et overblik over her, og de er samtidigt illustreret i figur 1:

• Kategorien Club-Trained Players (CTP) er spillere, der i alderen 15 til 21 har opholdt sig mindst tre sæsoner i den nuværende klub.
• Kategorien Expatriates (EXP) dækker over nytilkommende spillere, der hverken er udviklet under den nuværende klub eller under klubbens samarbejdsklubber.
• De spillere, der har opholdt sig i en samarbejdsklub før deres nuværende klub, betegnes Association-Trained Players (ATP).

 

ATP er placeret mellem CTP og EXP, eftersom ATP-spilleren anses som en nytilkommen spiller med en relation til sin nuværende klub.

 

Hvordan vil en gennemsnitlig seniortrup se ud?

Studiet viser, at den procentmæssige andel Club-Trained Players er faldet i perioden fra 2009 til 2020 blandt Europas top-division-ligaer.

Nærmere bestemt er andelen af CTP-spillere faldet fra 23 procent til 17 procent, mens antallet af nytilkommende spillere (EXP) er steget fra 35 procent til 42 procent.

Det vil sige, at klubber i mindre grad anvender spillere af egen avl i deres seniortrupper, og i højere grad henter spillere udefra.

Den procentmæssige andel af ATP-spillere har i samme periode været konstant og ligget på 42 til 43 procent.

Betydningen af den procentmæssige ændring hos CTP- og EXP-spillere afspejler sig særligt i spillernes gennemsnitlige spilletid fordelt over Europas 31 topdivisioner:

• Her er CTP-spillere i gennemsnit repræsenteret i 15 procent af kampenes spilletid (13,5 minutter pr. kamp)
• EXP-spillere er repræsenteret i 49 procent af kampenes spilletid (44 min pr. kamp).
• Mængden af spilletid for ATP-spillere skildres ikke i studiet.

Oversætter du ovenstående procenter til en kamptrup på 18 spillere, vil den gennemsnitlige repræsentationen af CTP- og EXP-spillere se ud, som vist her i figur 2:

Figur 2 viser det gennemsnitlige forhold mellem CTP-, EXP-, og ATP-spillere i en typisk kamptrup blandt Europas ’top-division’-ligaer.

I startelleveren er kun to CTP-spillere repræsenteret, mens fire EXP-spillere og fem ATP-spillere udgør de resterende pladser.

Hvor klarer klubudviklede spillere sig bedst i Europas topfem-ligaer?

I forlængelse af ovenstående skal du bemærke, at forholdet mellem tre kategorier af spillere varierer alt efter, hvilken liga der undersøges.

Eksempelvis bliver den højeste andel af CTP-spillere fundet i Israel, hvor 104 af ligaens 317 spillere (33 procent) i 2020 var klubudviklede, mens den laveste andel af CTP-spillere samme år blev fundet i Portugal, hvor kun 33 af 474 spillere (syv procent) var klubudviklede.

Figur 3 viser størrelsesforholdet mellem CTP-, ATP- og EXP-spillere blandt Europas fem højest rangerede ligaer (Spanien, Frankrig, England, Tyskland og Italien).

Her kan du se, at den højeste procentmæssige andel af EXP-spillere (58 procent) findes i Serie A (Italien) og i den engelske Premier League (57 procent), mens den højeste procentmæssige andel af CTP-spillere (20 procent) findes i LaLiga (Spanien).

Den procenmæssige andel af CTP-spilleres spilletid er lavest i blandt andre Bournemouth og Fulham, hvor CTP-spillere i enkelte kampe udgør nul til én procent af den samlede spilletid.

I LaLiga-klubber såsom FC Barcelona, Athletic Bilbao og Real Sociedad udgør CTP-spillere i nogle kampe op til 75 procent af den samlede spilletid.

På baggrund af ovenstående finder studiet derfor en positiv sammenhæng mellem CTP-spilleres spilletid og klubbers rangering i deres pågældende liga.

Det vil sige, at sandsynligheden for, at CTP-spillere optræder i en top-divisionskamp, er større hos de hold, der klarer sig bedst i deres pågældende liga.

Årsager til skævvridning mellem CTP- og EXP-spillere

Resultaterne af dette studie peger på en tendens til, at andelen af klubudviklede spillere (CTP) blandt europæiske top-ligaer er faldende, mens mængden af nytilkommende spillere (EXP) kontinuerligt stiger.

Originalartiklens forfattere skriver, at skævvridning mellem CTP og EXP kan skyldes den vedvarende globalisering af fodboldspillet og en strategiændring i klubbers talentarbejde.

Flere klubber udvider og opgraderer deres transferstrategi og søger udenlands i jagten efter nye unge spillere. Samtidigt udviser spillerne selv større mobilitet og interesse i at kunne flytte fra familie og venner, når omgivelser og økonomi i en ny klub tillader det.

Desuden kan et tidligt salg af en talentfuld spiller skabe betydelige indtægter for klubben, samtidigt med at salg kan involvere betingelser om økonomisk afkast af fremtidige salg. Det medfører også, at flere klubber intensiverer udviklingen af spillere tidligere med hensigten om at sælge. Sandsynligheden for, at spilleren kan repræsenteres som CTP-spiller i statistikkerne, bliver således også mindre.

Faldet i andelen af CTP, som studiet fremhæver, skal således ikke forstås som et fald i kvaliteten af det europæiske talentudviklingsarbejde, men snarere som en strategiændring. En ændring, der resulterer i, at klubber sælger unge spillere tidligere fremfor at lade dem debutere på klubbens seniorhold.

Strategiændringen har betydet, at klubber er nødsaget til at indhente spillere udefra til at supplere eller forstærke deres seniortrupper i stedet for at anvende spillere fra egne ungdomsafdelinger.