Gamechanger

Hvis man drømmer om medaljer, pokaler og en lang, glorværdig sportskarriere, så glem alt om tidlig specialisering og hård træning. Børn og unge skal ikke leve et liv som elitesportsatleter. Det er ikke vejen til verdensklasse, men derimod vejen til tidlig deroute, skriver Kristoffer Henriksen og Peter Jensen fra Team Danmark i dette indlæg.

Måske har børne- og ungdomsidræt brug for nye kriterier for at indfri sine mål? Hvis du er en ambitiøs træner i børne- og ungdomsidræt, der ønsker at komme op og frem på seniorniveau, er det let at forstå, at kortsigtet succes frister. Du er nødt til at vise noget, kan du tænke. “Succes” refererer her til gode resultater. Så bliver udvælgelse, topping af hold og frafald hurtigt til redskaber, der tages i brug. Du vil gerne vise, hvad du kan, men du viser virkelig, at du ikke ved noget. Det skriver Mads Skauge, der er Ph.d.-kandidat i sociologi ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Nord Universitet (Bodø, Norge).

Der ligger en stor udfordring i at evaluere de tiltag, der gennemføres i arbejdet med talentudvikling.

Talent og talentudvikling handler om at forløse et potentiale i fremtiden, så derfor er det vigtigt at kigge på, om de frø, vi sår i dag, bærer frugt senere hen.

Derfor har vi brug for nogle gode evalueringspunkter til vores talentarbejde, og i denne artikel præsenteres tre konkrete bud på, hvor vi bør evaluere.

I februar 2021 præsenterede dansk fodbold visionerne for en ny børnestrategi. I den forbindelse offentliggjorde man en kronik i Jyllands-Posten, hvor man skitserede nogle af de tanker, der ligger bag strategien og slog fast, at målet om at blive verdens bedste ikke kun handler om resultaterne på banen. GameChanger bringer her kronikken i sin helhed. Artiklen kan også høres på lyd.

Der er ingen quick fixes, hvis talent, bredde og elite skal kunne leve side om side i fodboldlandskabet. Det er et af de budskaber, som forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, fremførte i et debatindlæg i Politiken den 24. februar 2020. Nu kan hele indlægget læses på Playmakers website.