Gamechanger

Debat: Tilværelsen som talent i dansk elitefodbold er skrøbelig

Hvordan sikrer man den rette balance mellem fokus på elitesport og uddannelse i de sene teenageår? Det har ph.d. Martin Treumer Gregersen skrevet en ph.d.-afhandling om. I dette indlæg, der oprindeligt er bragt i Politiken, belyser han sin forskning og den specialisering, som tilværelsen som elitefodboldspiller kræver.

Udgivet:
17/03/2021

Forfatter:
Ekstern

AF PH.D: MARTIN TREUMER GREGERSEN ved DPU, Aarhus Universitet.

Debatindlægget er oprindeligt bragt i Politiken den 12.februar 2021

At der følger en bagside ved den ekstreme specialisering, som tilværelsen som elitefodboldspiller ofte kræver, er ikke nyt – i hvert fald ikke for spilleren og dem tæt på. Til gengæld er det nyt, at skrøbeligheden ved denne tilværelse i større grad end tidligere bliver beskrevet i offentligheden, sådan som Mads Davidsen eksempelvis tidligere har gjort det i Politiken med indlægget Fodboldrådgiver: Pione Sistos fortælling er reelt et råb om hjælp.

Med specialiseringen af elitefodboldspillere følger en skrøbelighed, der ikke kun risikerer at blive en udfordring for dem, men også for klubber, talentmiljøer og andre aktører omkring spillerne. Skrøbelighed skal i denne forbindelse ikke ses som et individuelt psykologisk karaktertræk, men derimod i den forståelse, at situationen, talenterne placeres i, skaber en usikker eksistens.

Den er nemlig ikke kun til stede i få øjeblikke ved transitioner fra ungdom til seniorfodbold eller fra grundskole til ungdomsuddannelse, men hele vejen igennem forløbet. Der følger uundgåeligt en skrøbelighed ved at skulle kæmpe om de få pladser, der er på senioreliteniveau. Samtidig er der mange ting, talenterne ikke kan i tilværelsen, da de skal hellige sig specialiseringen fuldt ud.

Skrøbeligheden handler om kompleksiteten i talenternes hverdag og deres valg og satsninger, samt de dilemmaer, der er i disse valg. Hvad skrøbeligheden består i, og hvorfor den hverken er til gavn for spillere, forældre, talentmiljøer med videre vil fremgå af det følgende.

Etnografisk studie

I mit ph.d.-projekt med titlen Idealet om at fremme det hele menneske i danske elitefodboldklubber indleveret (og forsvaret 15.09.20) ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet undersøger jeg danske elitefodboldklubber for sammenhængen mellem talentudvikling og ungdomsuddannelser i dansk eliteidræt.

Team Danmark, Dansk Boldspil-Union, elitefodboldklubber, uddannelsesinstitutioner og kommuner arbejder med at fremme idealet om det hele menneske, hvilket jeg har undersøgt konsekvenserne af. Jeg har således været optaget af at undersøge, hvilke aktører der samarbejder om praktiseringen af idealet, hvordan dette arbejde pågår, og hvordan idealet på den baggrund træder frem.

Jeg betragter ikke idealet som et velafgrænset fænomen, da det hverken er entydigt eller entydigt bundet til et bestemt projekt. Idealet om det hele menneske er derimod flydende og kommer først til syne i mødet med andre aktører, hvorfor jeg ser det som et relationelt fænomen.

Studiet baserer sig på et etnografisk studie af to danske elitefodboldklubber, der har en intention om at tænke og sætte rammer for at fremme det hele menneske. Klubberne varierer med hensyn til botilbud og talenternes valg af ungdomsuddannelse (hf- eller stx-/hhx-uddannelse). Det gælder for drenge i alderen 15-18 år, som er eller skal i gang med en ungdomsuddannelse.

I feltarbejdet foretog jeg blandt andet interviews med de aktører, talentmiljøet selv udpegede som relevante for praktiseringen af idealet. De bestod af talenter, forældre, trænere, ledere, uddannelsesansvarlige, agenter, elitekoordinatorer, efterskoleforstandere, konsulenter fra Team Danmark og DBU, en collegeleder og en politiker.

Studiet viser, at inden talenterne knyttes til klubberne, foreligger der uddannelsesaftaler, botilbud og transportløsninger, som de kan benytte sig af og på den måde undgå kollisioner mellem fodbold, uddannelse og bopæl i deres hverdag.

Med disse aftaler følger en række indbyggede services, der gør, at de bliver mødt med større fleksibilitet på fodbold- og uddannelsesdelen, så de for eksempel kan gå tidligere fra undervisning, end hvad der ellers vil være tilfældet. Klubberne har indgået aftaler med uddannelsesinstitutioner, der ligger i nærheden af klubben, for at minimere transporttid, og som tilbyder sportsklasser med fleksible skemaer, så de kan have fravær, så længe det er sportsligt motiveret.

Standardiserede forløb

For begge klubber består ungdomsuddannelserne af to gymnasiale uddannelser og ingen erhvervsuddannelser. Disse aftaler kan ses som standardiserede dual career forløb (defineret som en karriere med fokus på sport og uddannelse/erhverv) for unge talenter.

Af de 20 drenge, jeg har fulgt gennem mere end 1 år, er der blot to af dem, der afviger fra standarden ved henholdsvis at prioritere undervisning frem for morgentræning og vælge en 3-årig ungdomsuddannelse frem for en 2-årig. Det betragtes i vid udstrækning som en selvfølge at gå med det, der lægges frem for dem, selvom de ikke kan vælge mellem ret meget.

Bagsiden ved denne standard er, at der ikke efterlades megen plads til at afvige fra den.

Hvis talenterne alligevel vælger at gøre det, tilfalder ansvaret for at kunne følge flere karrierespor udelukkende dem selv. Klubberne fraråder i udgangspunktet alle talenter at vælge andet, end hvad den standardiserede form foreskriver, da de mener, at det tilkommer de færreste at bære det ansvar. Hvis talenterne undlader at tage imod de standardiserede forløb, bortfalder de indbyggede services, hvorfor de bliver mere skrøbelige for kollisioner i hverdagen.

Uden en fleksibel uddannelsesaftale kan det for eksempel være vanskeligt at nå både at komme til træning og undervisning. Samtidig kommer der til at hvile et større ansvar på forældrene om at stå for transportdelen, hvis deres drenge vælger en uddannelse, der ikke ligger i nærheden af klubben. I de tilfælde må forældrene bidrage til at skabe sammenhæng i deres hverdag. Det rækker også ind i kost og søvn, hvis talentmiljøerne ikke indbefatter et botilbud.

Såfremt talenterne har kapacitet til at håndtere alt dette, kan det vise sig, at de kommer styrket ud. Omvendt kan uforudsete begivenheder vise sig at være problematiske.

Med uddannelsesaftalerne etableres en form for balance mellem fodbold og uddannelse, selvom fodbolddelen langt hen af vejen tilgodeses, mens uddannelsesdelen må tilpasse sig.

Fokus på det fodboldrelaterede

Drengene prioriterer deltagelse i morgentræning, reserveholdskampe, træning med førstehold, turneringer i udlandet, træningslejre, landholdsaktiviteter med videre over uddannelsesaktiviteter. Det er kun ved særlige begivenheder, såsom eksamener, at det forholder sig omvendt.

Bagsiden ved denne skævredning viser sig særligt i transitionen mellem ungdom og senioreliten, der både kan føre til et fjumreår eller et efterslæb på uddannelsesdelen, som klubberne lader spillerne selv håndtere. Samtidig samarbejder klubberne udelukkende med elitekoordinatorerne om drengenes hverdag, og ikke lærerne, hvorfor det mest af alt kommer til at handle om koordinering uden også at kunne tage faglige hensyn.

At drengene formår at tilegne sig akademiske færdigheder og almene livskompetencer, er afgørende for hele deres udvikling, så de kan finde andre veje, hvis de ikke tilbydes en fuldtidskontrakt. Ikke desto mindre mener de toneangivende aktører, der er involveret i praktiseringen af det hele menneske, at uddannelse ikke må fylde for meget, og det er noget, der skal overstås, så fokus kan være på noget fodboldrelateret.

Drengene præges i en retning, hvor det meste handler om at forberede sig på et liv som fuldtidsprofessionel fodboldspiller, hvilket ikke levner megen plads til udvikling af og interesse for andre dele af deres liv.

Problematikken er ikke så meget prægningen i den ensidige sportslige retning, som i takt med talenternes sportslige progression kun tager til. Det er mere det, at talenterne i alder af 17-18 år kommer til at stå alene med alt andet, som ikke forsvinder ved, at trænere, ledere og agenter i overvejende grad kun vælger at se dem i en fodboldmæssig kontekst.

Det er derfor, jeg foreslår at forstå den situation, som drengene placeres i, som skrøbelig.

Standarder bliver bygget op, mens bagsiden af disse ikke altid får den opmærksomhed, som den ifølge mit studie er berettiget til.

Det giver anledning til at diskutere, hvad vi mener med forsvarlig talentudvikling af drenge i dansk elitefodbold, så ambitionen om at ville fremme det hele menneske i større grad også afspejler praksis.

GameChanger har også udgivet et interview med Martin Treumer Gregersen torsdag den 18.marts. Find det her.

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Relateret indhold

Seneste artikler

International fodboldforskning