Key-takeaways:

• Dual career er ikke i sig selv svaret på, hvordan unge eliteidrætsudøvere udvikler sig på forsvarlig vis som hele mennesker. Det afhænger af den måde sport og uddannelse kombineres i de enkelte miljøer
• Til trods for intentioner om det modsatte, kan dual career-programmer risikere utilsigtet at begrænse unges muligheder for at have et balanceret talentudviklingsforløb
• Når der etableres dual career-programmer, er det vigtigt, om centrummet for programmet placeres på en uddannelsesinstitution eller i en klub. Det har betydning for, om det er skolen eller klubben, der skal være fleksibel
• Det er også vigtigt, at skolen og klubben tager fælles ansvar for både uddannelse og talentudvikling, og at trænere og lærere udviser et dobbelt-engagement i den unges udvikling som helt idrætsmenneske.

Idrætsklasser og fodboldakademier

Gennem to etnografiske feltstudie har vi undersøgt, hvordan sport og uddannelse helt konkret flettes sammen i de to miljøer, og hvad det får af effekter på de unges liv på kort og længere sigt.

I studiet har vi undersøgt idrætsklasser med børn og unge i alderen 13 til 15 år og fodboldakademier for unge i alderen 15 til 18 år. Begge talentudviklingsmiljøer kan beskrives som dual career-programmer, hvis formål er at skabe mulighed for en karriere med fokus på både sport og studier eller arbejde.

Undersøgelsen er baseret på to etnografiske studier af idrætsklasser med elever fra forskellige sportsgrene og af danske elitefodboldklubber, hvorfor koblingen mellem eliteidræt og uddannelse befinder sig på henholdsvis folkeskolens udskolingstrin og på ungdomsuddannelsesniveau. Idrætsklasserne er institutionelt forankrede i folkeskolen, hvor samarbejdet foregår med forskellige klubber fra forskellige sportsgrene. I fodboldklubberne er det omvendt klubberne, der udgør rammen, og som samarbejder med forskellige uddannelsesinstitutioner.

Studiet af idrætsklasser baserer sig på studier af fire forskellige folkeskoler i Danmark. Idrætseleverne optages i en idrætsklasse på baggrund af en sportslig screening og en skolesamtale med henblik på at følge et 3-årigt forløb fra 7.-9.klasse, hvor de er mellem 13 og 15 år.

Studiet af elitefodboldklubber er foretaget i to danske klubber, der for begges vedkommende er en del af Superligaen, og i de seneste fem til 10 år har været dominerende med hensyn til ungdoms- og seniorholdenes placeringer. Samtlige folkeskoler og elitefodboldklubber er anonymiseret.

I begge etnografiske studier er der foretaget observationer af hverdagen på uddannelsesinstitutionerne og i klubberne (eksempelvis i forbindelse med uddannelsesaktiviteter, træning, optagelsesprøver, skole-hjem-samtaler, statussamtaler), og samtlige involverede aktører er blevet interviewet. Det gælder trænere, ledere, agenter, forældre, koordinatorer, uddannelsesansvarlige, skoleforstandere, politiker.

Eleverne fra idrætsklasserne og fodboldtalenterne er blevet interviewet tre gange (en gang hvert halve år) i løbet af undersøgelsesperioden, der har haft en varighed på ét til halvandet år.

Dual career og “det hele idrætsmenneske”

Studiet viser, at dual career-programmer kan komme til at begrænse de unges muligheder for at balancere deres sportslige og uddannelsesmæssige aktiviteter og udvikling på trods af udtrykte ambitioner om det modsatte.

Samtidig viser studiet, at ubalancen produceret af de to dual career-programmer får effekter for de unge idrætsudøvere (både idrætsklasseelever og fodboldtalenter) på to vidt forskellige måder:

I idrætsklasserne er det uddannelsesdelen, som står stærkest hos eleverne, og det leder de unge til at overveje om fortsat talentudvikling vil kunne kompromittere deres ungdomsuddannelse.

I fodboldklubberne er det derimod sporten, der er den stærkeste, og som har tendens til at marginalisere deres ungdomsuddannelse.

Det bliver derfor sporten i idrætsklasserne og uddannelsesdelen i fodboldklubberne, der har tendens til at blive tilsidesat og som skaber en ubalance i unges dual career-forløb.

Effekterne heraf bliver forringede muligheder for de unge i at følge flere udviklings- og karrierespor, hvorfor den skrøbelighed der produceres i de unges tilværelse og som dual career-programmerne skal forsøge at modvirke, i stedet bliver den utilsigtede konsekvens.