Hvordan forklarer unge norske fodboldspillere deres eget gennembrud i fodboldverdenen? Dette spørgsmål satte en gruppe norske forskere ved Universitetet i Sørøst-Norge sig for at besvare.
Kun ganske få af alle ambitiøse og håbefulde unge fodboldspillere opnår at indfri drømmen om en plads i rampelyset. Et vigtigt mål med undersøgelse var at fastslå, hvordan spillerne kan bevare troen på egen succes i en verden, hvor kun ganske få lykkes.
Det norske studie er baseret på interviews med 12 unge spillere og deres trænere i den norske klub Odd BK. I studiet analyseres de 12 spilleres egen opfattelse af baggrunden for deres succes.
Studiet tager afsæt i gængse teorier om Deliberate Pratice og betydningen af gunstige udviklingsmiljøer. I spillernes egen opfattelse af årsagen til deres gennembrud støtter de i vid udstrækning de gængse teorier. De overser derfor betydningen af tilfældigheder, der strukturelt har stor indflydelse på, hvilke spillere, der når toppen.
Spillerne og deres trænere oplever en klar sammenhæng mellem træning, vilje og en bevidsthed om ‘hvad der skal til’ i bestræbelserne på at slå igennem. Men det er ikke hele forklaringen på dem, der slår igennem og dem der ikke gør det.
Odd BK har arbejdet ud fra den såkaldte Telemarksmodel. Telemarksmodellen er blevet et anderkendt begreb i de sidste år, særligt i forlængelse af netop Odd BKs succes i norsk fodbold.
Over en periode på 10 år har Odd BK oplevet, at 35 spillere har fået en professionel kontrakt efter at have startet i klubbens ungdomsafdeling.