Artiklen er en GameChanger bearbejdning af Anna Stodters kapitel “Myths about Learning Styles in Sport Coach Education” i bogen “Myths of Sport Coaching” fra 2021 Sequoia Books redigeret af Dr Amy E. Whitehead & Jenny Coe. Dr. Anna Stodter er Lektor i Sport Coaching and Physical Education Cambridge Centre for Sport and Exercise Sciences.

Fra kurser og uddannelser inden for træning vil mange være bekendt med opdelingen på visuelle, auditive, læsende/skrivende og kinæstetiske (VARK) læringsstile. Disse læringsstile er kendt for at beskrive de måder, forskellige elever foretrækker at modtage information på.

Anvendt i en sportscoaching sammenhæng, vil læringsstileteorien antage, at nogle spillere bedst vil lære en ny taktisk tilgang ved at se andre udføre det, mens andre vil lære bedst ved at lytte til en beskrivelse fra træneren af, hvordan man udfører det.

En tredje gruppe spillere vil lære den taktiske tilgang mest effektivt ved at læse i en manual eller en bog, mens en sidste gruppe spillere skal deltage i en praktisk træning for at lære materialet bedst.

Trænere med ansvar for at udvikle og uddanne fodboldspillere vil sandsynligvis genkende den varierende hastighed og måde, hvorpå enkeltpersoner vil lære nye ideer eller færdigheder. Der er derfor en stærk intuitiv tiltrækning i ideen om, at trænere skal være meget opmærksomme på læringsstile for at ‘diagnosticere’ og designe læringsaktiviteter i forhold til dem.

Det hævdes, at hvis en træner kan forstå disse læringspræferencer og justere, så de passer til hver enkelt spiller, vil de være meget mere effektive til at udvikle spillernes færdigheder og viden. Men således er virkeligheden ikke skruet sammen.

Er læringsstile en myte, og er det et problem?

Baseret på grundige gennemgange af litteraturen er svaret et rungende ja!

På baggrund af deres gennemgang af beviserne for læringsstile udarbejdede Pashler et al. (2009) væsentlige forskningsdesignprincipper, som kan anvendes i sportslig sammenhæng til at bestemme videnskabelig gyldighed.

Der er stadig ingen test af læringsstile, der følger Pashlers designprincipper og ingen, der vedrører teknisk kompetenceudvikling, hvilket betyder, at der ikke er tilstrækkelig empirisk støtte til brug af læringsstile inden for sport, træning eller træneruddannelse (Fuelscher et al., 2012).

Faktisk tyder forskning gentagne gange på, at mens spillere har præferencer for en given læringsstil, så har matchende instruktion til specifikke læringsstile begrænset indvirkning på den efterfølgende læring (Pashler et al., 2009).

Der er endda beviser for at støtte tanken om, at læring kan fremmes ved at tage eleverne ud af deres komfortzoner, og ikke kun holde dem inden for dem (Coffield et al., 2004).

Der er derfor en vigtig forskel mellem den måde, nogen tror, de foretrækker at lære, og hvad der rent faktisk fører til bedre læring (De Bruyckere et al., 2015).

I stedet for at fokusere på læringsstile, så bør den lærende være i centrum for læringsprocessen, hvor opgaven selv styrer læringsaktiviteterne og kommunikationen. Mens ideen om læringsstile er en enkel og kraftfuld måde at formidle læring og læringsprocessen på, så er udbyttet begrænset.

Selvom enkeltpersoner vil foretrække forskellige måder at lære på, betyder det ikke, at deres læring er isoleret til deres særlige præference. Effektiv kommunikation spiller en væsentlig rolle i overførslen og forståelsen mellem træner og spiller.

Effektiv kommunikation er for Dr. Anna Stodter at få spillerne til at nå de ønskede mål, hvor målene kan være at anvende viden, korrigere færdigheder, forklare begreber, eller øge motivationen. Dette hænger sammen med (Côté og Gilberts, 2009) definition af effektiv coaching som positivt påvirker kompetence og tillid gennem interaktioner med atleter.

I betragtning af, at forskningsresultater har miskrediteret læringsstile, kan trænere, der fortsat udelukkende fokuserer på at bruge denne tilgang, have en negativ effekt på deres atleter ved ikke at give instruktion på en passende måde (Pashler et al., 2009).

Ideen om, at vi lærer bedst ved f.eks. at se eller høre ny viden er meget tilforladelig og intuitivt let forståelig. Og det er ikke en myte, at vi lærer forskelligt, men det er en myte, at vi lærer bedst på en bestemt måde. Det er der ikke evidens for, skriver Dr. Anna Stodter. Vi lærer derimod bedst, hvis vi udsættes for mange forskellige input. Både visuelt, auditivt og kinæstetisk.

Anbefalinger til praksis

Der er ingen tilstrækkelig empirisk støtte til brug af læringsstile inden for sport, coaching eller træneruddannelse, så det er ikke kun uklogt at stole på læringsstilene i praksis, men kan endda være skadeligt (Fuelscher et al., 2012).

Den lærende skal blive i centrum for udviklingsprocessen, hvor opgaven selv styrer læringsaktiviteter og kommunikationen. Kvaliteten af selve kommunikationen og den betydning, der er knyttet til den, er vigtigere end formen informationen præsenteres i (Mulvenna et al., 2019; Pashler et al., 2009).

Brug bevidst evidensbaserede tilgange til at hjælpe trænere med at facilitere læring. For eksempel er Stodter og Cushions (2017) proces med trænernes professionelle læring baseret på data fra fodboldtrænere og kan bruges som et tænkende værktøj til at forbedre fagfolks læring (Lindley, 2020).

Lyt også til GameChangers podcast, hvor Dr. Anna Stodter uddyber sine synspunkter:

https://soundcloud.com/playmaker-fodbold/myten-om-laeringsstile?utm_source=clipboard&utm_medium=text&utm_campaign=social_sharing

Se også denne video, hvor Dr. Anna Stodter diskuterer “Myter om læringsstile i træneruddannelse” fra bogen “Myths of Sport Coaching” redigeret af Dr. Amy Whitehead & Jenny Coe

https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=jayKmz6b12E

Referencer

Coffield, F., Moseley, D., Hall, E., & Ecclestone, K. (2004). Learning Styles and Pedagogy in Post-16 Learning: A Systematic and Critical Review. London: Learning and Skills Research Centre.

Côté, J. and Gilbert, W. (2009). An Integrative Definition of Coaching Effectiveness and Expertise. International Journal of Sports Science & Coaching, 4(3), 307–323.

De Bruyckere, P., Kirschner, P., & Hulshof, C. D. (2015). Urban Myths about Learning and Education. Oxford: Elsevier.

Fuelscher, I. T., Ball, K., & MacMahon, C. (2012). Perspectives on learning styles in motor and sport skills. Frontiers in Psychology, DOI: 10.3389/fpsyg.2012.00069

Lindley, K. (2020). A thinking tool to improve learning: Why do we pick up certain things and ditch the rest? Online accessed 01/12/2020 at [https://medium.com/@CoachDeveloper/a-thinking-tool-to-improve-learning-f32fc9e3375e]

Mulvenna, C., Moran, M., & Leslie-Walker, A. (2019). Investigating the way soccer coach education discusses player learning styles. The International Journal of Sport and Society, 11.

Pashler, H., McDaniel, M., Rohrer, D., & Bjork, R. (2009). Learning styles: Concepts and evidence. Psychological Science in the Public Interest, 9(3), 105–119. DOI: 10.1111/j.1539-6053.2009.01038.x

Stodter, A., & Cushion, C. J. (2017). What works in coach learning, how, and for whom? A grounded process of soccer coaches’ professional learning. Qualitative Research in Sport, Exercise and Health, 9(3), 321–338.

Artiklen er en GameChanger bearbejdning af Dr. Anna Stodters kapitel “Myths about Learning Styles in Sport Coach Education” i bogen “Myths of Sport Coaching” fra 2021 Sequoia Books redigeret af Dr. Amy E. Whitehead & Jenny Coe.

Bogen kan tilgås her: Myths of Sport Coaching