VM-gruppespillet er afgjort, knockout-kampene er godt i gan , og de første mønstre og tendenser i turneringen begynder at tegne sig. På tværs af de 48 hold har FIFA’s Technical Study Group analyseret spillets udvikling med fokus på, hvordan holdene scorer, bygger op, angriber rummene bag modstanderens bagkæde og reagerer efter boldtab.

FIFA’s Technical Study Group har med afsæt i gruppespillet samlet foreløbige tendenser under VM i USA, Mexico og Canada: flere mål, flere scoringer fra indskiftere, udbredt brug af opbygningsstrukturer med tre spillere, flere gennembrud i indvendige kanaler og hurtigere generobringer hos vindende hold.

Artiklen er blevet til i samarbejde med Jon Dahl Tomasson, som er en del af FIFA Technical Study Group under VM. Udover Jon Dahl Tomasson består gruppen af Pascal Zuberbühler, Gilberto Silva, Otto Addo og Pablo Zabaleta.

Nedenfor kan du læse en gennemgang af data, som er præsenteret på en FIFA-mediekonference den 29. juni 2026. Du kan tilgå præsentationen inklusive grafer og videoer her.

En større sejrmargin end ved tidligere VM

Dataindsamlingen viser, at der er i gruppespillet er scores 2,99 mål per kamp. Til sammenligning lå antal scoringer under VM i 2022 på 2,50 mål per kamp, mens VM 2018 lå på 2,54 mål per kamp. Den gennemsnitlige sejrsmargin er samtidig angivet til 2,29 mål ved dette VM mod 1,74 i 2022 og 1,69 i 2018.

I målanalysen sammenholder FIFA Technical Study Group også scorede mål med expected goals. På slidet “Goals scored vs. expected goals” placeres holdene efter scorede mål på den vandrette akse og expected goals på den lodrette akse. Den diagonale linje viser forholdet mellem scorede mål og expected goals. Hold over linjen har skabt flere expected goals, end de har scoret mål, mens hold under linjen har scoret flere mål, end deres expected goals tilsiger. Markørernes størrelse viser expected goals per afslutning og giver dermed et billede af kvaliteten af de afslutninger, holdene kommer frem til.

Et andet tema er betydningen af indskiftere. Ifølge FIFA’s opgørelse er der indtil videre scoret 43 mål af indskiftere i turneringen. Ved VM 2022 var tallet 23, mens antallet ved VM 2018 var 10.

Variationer med tre spillere og inside channels

I opbygningsspillet fremhæver Jon Dahl Thomasson og sine kollegaer i FIFA Technical Study Group, at 23 ud af 48 hold (svarende til 48 procent) er observeret med en variation af opbygning med tre spillere i bagkæden. Denne tendens kobles til tre formål:

• kontrol med bolden
• at skabe overtal eller finde nøglespillere i den sidste tredjedel
• restforsvar og mulighed for at generobre bolden.

Datasættet viser også eksempler på 3-2- og 3-1-strukturer i opbygningsspillet. Et af eksemplerne er USA, der viser en 3-1-6-struktur i possession, hvor wingbacks holder bredden, centrale midtbanespillere bevæger sig bredt, og angribere fastholder modstanderens bagkæde. Et andet eksempel med Japan viser en venstre stopper, der træder frem og skaber et 3 mod 2-overtal.

Et yderligere fokuspunkt er gennembrud gennem inside channels – det vil sige rummet mellem modstanderens bredeste forsvarer og centrale forsvarer. Ifølge FIFA Technical Study Group er der en stigning på 3,4 procent i andelen af boldbesiddelser, hvor et løb i dybden bag modstanderens bagkæde ender med et succesfuldt udfald. Boldbesiddelser med et løb i dybden bag modstanderens bagkæde fører 4,0 procent oftere til indtrængen i feltet.

Antallet af afslutninger gennem inside channel er steget med 34 procent fra 2022 til 2026, opgjort per 30 minutters spilletid med bolden i spil.

Ball recovery time og counter-press

I en anden opgørelse viser FIFA Technical Study Group sammenhængen mellem holdenes defensive linjehøjde og tiden, det tager at generobre bolden. Her er gennemsnittet angivet til 36,4 meter for den defensive linjehøjde og 16,7 sekunder for average ball recovery time. Ball recovery time angiver den gennemsnitlige tid, det tager for et hold at generobre bolden, efter modstanderen har haft den.

I opgørelsen over generobringer i midterste og sidste tredjedel per minut brugt i counter-press-fasen ligger Spanien højest med 1,7, efterfulgt af Colombia med 1,6. Panama og Belgien ligger begge på 1,4, mens Ecuador, Canada og Sydkorea følger med 1,3. Samtidig viser data en stærk sammenhæng mellem hold, der står med en høj defensiv linje, og holdenes evne til at generobre bolden hurtigere. Den pointe understøttes af opgørelsen over ball recovery time. Data viser blandt andet, at vindende hold har tendens til at have generobret bolden hurtigere end de tabende hold. Vindende hold har en gennemsnitlig ball recovery time på 14,8 sekunder, mens tabende hold ligger på 18,6 sekunder.

Datasættet viser ikke det samlede antal generobringer. Det viser udelukkende, hvor ofte holdene generobrer bolden i midterste eller sidste tredjedel i forhold til den tid, de bruger i counter-press-fasen. Derfor siger opgørelsen noget om frekvensen af generobringer i counter-press, men ikke (nødvendigvis) hvor meget et hold counter-presser samlet set.

Data viser England i en situation med counter-pressure omkring bolden og Canada i en anden situation, hvor intensiteten efter boldtab er i fokus.

Power rankings

Til sidst får du FIFA’s fem power rankings, som er top-10 over spillere fordelt på:

1. Angreb
2. Kreativtitet
3. Forsvar
4. I boldbesiddelse
5. Forsvar af målet.

Få data og videoerne her.