Gennem sine seks år i Sønderjyske Fodbold har Rune Blaue oplevet, hvordan spillet konstant udvikler sig – både teknisk, fysisk og taktisk. Særligt ét område har fanget hans interesse:
Øjeblikket efter bolderobring.
Jürgen Klopp, Ralf Rangnick og Julian Nagelsmann er blevet inspirationskilder, idet de har skabt en form for fodbold, hvor tempo, mod og struktur smelter sammen.
Som Klopp siger: »The moment we win the ball, our first idea is to play forward«, og dén filosofi har præget Rune Blaues måde at tænke spil på og arbejde som træner.
Gennem årene har han arbejdet med forskellige årgange i Sønderjyske Fodbold, men særligt i foråret 2024 skærpede han sit fokus på bolderobringer og omstillinger. Her begyndte han systematisk at registrere og analysere alle mål, der opstod efter erobring på U14-holdet, og et mønster blev tydeligt:
58 ud af 63 mål blev scoret inden for 14 sekunder efter bolderobring.
Denne statistik gjorde ham nysgerrig:
»Var det et udtryk for den måde, jeg tænker og træner fodbold på, eller blot et kendetegn ved ungdomsfodbold generelt, hvor spillet ofte er mere åbent og direkte? Kunne det samme mønster genfindes på højere niveau, hvor spillet er mere komplekst, og modstanderne bedre organiseret?«
Dette blev afsættet for Rune Blaues A-licensopgave, hvor også Ralf Rangnicks udsagn: »The best way to break lines is not through possession, but through transition« danner grundlag.
Med afsæt i data om Randers FC, Silkeborg IF og Sønderjyske Fodbold rejser opgaven mere specifikt følgende spørgsmål: Hvor bliver bolden vundet ved erobringer, som fører til store chancer? Og hvilken sammenhæng er der mellem erobringssted og tid i forhold til effektive omstillinger (xG)?
Herudover har han formuleret fire hypoteser, som testes i opgaven:
- Hypotese 1: Erobringer der fører til chancer, bliver skabt igennem få pasninger og kort tid.
- Hypotese 2: Randers FC er bedre til at skabe chancer efter omstillinger end Silkeborg IF.
- Hypotese 3: At ramme modstanderen i ubalance er vigtigt for at skabe chancer efter omstilling.
- Hypotese 4: Høje erobringer er dem, der giver flest og farligste chancer.
Det er vigtigt at understrege, at opgaven udelukkende analyserer de omstillinger, der fører til afslutninger. Analysen er tænkt som et trænergreb i de situationer, hvor det af taktiske årsager besluttes at vælge en omstillingstype, som – på trods af en øget risiko for boldtab – giver de bedst mulige forudsætninger for at komme til afslutning.
Opgaven omfatter en analyse af 11 kampe pr. hold, svarende til én kamp mod hver modstander i 3F Superliga, med henblik på at give et repræsentativt udsnit af kampe mod henholdsvis top-, midt- og bundhold. Dette sikrer, at datamaterialet dækker forskellige modstanderprofiler, spillestile og kampbilleder.
Rune Blaue har registreret alle hændelser, hvor han efter hver erobring, der førte til en afslutning, har noteret følgende parametre for at sikre ensartede og målbare kriterier:
- Stillingen i kampen
- Modstander
- Hjemme- eller udebanekamp
- Halvleg og minut
- Tredjedel på banen (egen, midterste, offensiv 1/3)
- Side/lane (inddelt i fem banesektioner)
- Presform (genpres eller etableret pres)
- Antal modstandere bag bolden ved erobring
- Antal sekunder fra erobring til afslutning
- Antal afleveringer i sekvensen
- Forventet mål (xG).
I denne artikel kan du læse et resumé af opgavens centrale pointer. Du kan downloade opgaven i sin fulde længde her – inklusive datagrundlag og grafer. Datagrundlaget inkluderer i alt 166 afslutningssekvenser og er opdelt i tre spor: Mængde, kvalitet og forskelle.
Her kan du desuden downloade slides fra A-licens-eksamen, som supplerer opgavens pointer.
Hvad viser andre analyser om omstillingsspillet?
Samlet set fremhæver litteraturen, at hurtige, vertikale omstillinger fra fordelagtige erobringszoner giver de bedste betingelser for chancer med høj kvalitet, mens langsomme og laterale sekvenser mindsker effektiviteten. Disse indsigter danner det teoretiske fundament for den efterfølgende analyse af sammenhængen mellem erobringssted, tid og effektivitet hos Randers FC, Silkeborg IF og Sønderjyske Fodbold.
Eksisterende litteratur peger entydigt på omstillingsspillet som en afgørende fase i moderne fodbold. Flere analyser viser, at en betydelig andel af scoringer skabes inden for de første 10–15 sekunder efter bolderobring, hvorefter sandsynligheden for afslutning falder markant, fordi modstanderen når at genetablere sin defensive struktur (FIFA Technical Report, 2022; Frontiers in Sports and Active Living, 2024).
Effektiviteten af omstillingen afhænger især af samspillet mellem tid, erobringssted og struktur. Ifølge Sports Medicine-Open (2022, citeret i Frontiers, 2024) kan omstillingsspillet forstås som en sekvens, hvor tempo, beslutningshastighed og pasningsretning har direkte betydning for sandsynligheden for at skabe chancer med høj xG. Særligt erobringsstedet fremhæves som en central faktor. FIFA Technical Report (2022) dokumenterer, at mål i internationale turneringer ofte opstår efter erobringer i centrale midtbanepositioner eller offensive halvrum, mens Frontiers (2024) viser, at høje erobringer – inden for ca. 40 meter fra modstanderens mål – genererer flere afslutninger med høj xG end erobringer dybt på banen.
Tidsaspektet understøttes yderligere af studier, som viser, at hurtige omstillinger med få pasninger og højt tempo skaber flere afslutninger end længere, mere opbyggende sekvenser (Frontiers, 2024; PLOS ONE, 2024). Samtidig peger PLOS ONE (2024) på, at sandsynligheden for afslutning reduceres, jo flere modstandere der befinder sig bag bolden ved erobringen, da modstanderens restforsvar allerede er organiseret.
Hvornår er omstillinger efter bolderobringer effektive?
Analysen af de 166 afslutningssekvenser viser blandt andet, at omstillinger efter bolderobring er mest effektive, når de gennemføres hurtigt, direkte og med få afleveringer. Størstedelen af afslutningerne opstår inden for de første 15 sekunder efter bolderobringen, og både antallet og kvaliteten af chancer falder markant, når sekvenserne bliver længere.
Særligt afslutninger, der opstår inden for fire–10 sekunder, udgør hovedparten af både mængden af afslutninger og de højeste xG-værdier, mens angreb over 20 sekunder sjældent fører til farlige chancer. Samtidig viser analysen, at korte sekvenser med maksimalt tre afleveringer står for langt størstedelen af afslutningerne samt hovedparten af chancerne med høj xG.
Modstanderens organisation har tydelig indflydelse på varighed og afleveringsmængde, men kun begrænset betydning for chancers kvalitet. Når modstanderen får flere spillere bag bolden, øges både antallet af afleveringer og tiden til afslutning, uden at dette medfører højere xG-værdier.
De fleste og farligste afslutninger skabes fortsat gennem hurtige og fremadrettede angreb inden for 10 sekunder og med få afleveringer – uanset modstanderens balance. Dermed fremstår tempo og beslutningshastighed som mere afgørende end graden af modstanderens defensive organisation.
Erobringsstedet har en væsentlig betydning for effektiviteten. Bolderobringer i midterzonen, særligt i de centrale og højre halvrum, skaber flest og mest kvalitative chancer. Høje erobringer i offensiv 1/3 fører ganske vist til hurtige afslutninger, men producerer samlet set færre chancer med høj xG end erobringer i midterzonen. Midterzonen fremstår som det mest fordelagtige område i forhold til kombinationen af tempo, rum og fremadrettede pasningsmuligheder.
Chancer skabt efter etableret pres har gennemsnitligt højere xG end chancer skabt i genpres, hvilket illustrerer, at modstanderens offensive struktur kan skabe større muligheder end situationer, hvor modstanderen allerede er i defensiv omstilling.
Den klubspecifikke analyse viser, at
- De tre hold overordnet set har ens tilgang i de tidlige faser af omstillinger, men forskelle, når det gælder, hvor længe holdene formår at fastholde tempoet.
- Sønderjyske Fodbold skaber flest chancer efter bolderobring uden at gå på kompromis med kvaliteten (se tabel 10 i opgaven). Det ses ved, at holdet både har flest afslutninger og den højeste andel af chancer med høj xG-værdi.
- Sønderjyske Fodbold adskiller sig fra Randers FC og Silkeborg IF ved i længere tid at fastholde et lavt pasningstal og højt tempo, hvilket gør deres omstillinger mere effektive (se tabel 11 i opgaven).
- Sønderjyske Fodbold fastholder lavt afleveringsgennemsnit (se tabel 11 i opgaven), selv når modstanderen har mange spillere bag bolden, hvilket vidner om kontinuerlig fremadrettethed i spillet.
- Alle tre hold angriber direkte, når modstanderen har op til syv spillere bag bolden, men mens Silkeborg IF oftere falder i tempo efter modstanderens reorganisering, formår Sønderjyske Fodbold og Randers FC i højere grad at bevare det direkte udtryk og skabe flere afslutninger (se tabel 12 i opgaven).
- Sønderjyske Fodbold og Randers FC har kortere varighed og lavere pasningstal i balancefaser end Silkeborg, hvilket antyder en vedvarende effektivitet i omstillinger (se tabel 12 i opgaven).
Tid og tempo er afgørende
Rune Blaues diskussion peger på, at tid og tempo er de mest afgørende faktorer for effektivt omstillingsspil. Samlet set fremhæver hans diskussion, at effektiviteten i omstillingsspillet primært bestemmes af tempo, pasningsvalg og erobringssted, snarere end af modstanderens balance eller presform alene.
Data fra opgaven viser, at effektivitet ikke alene handler om fysisk fart, men i høj grad om lavt pasningstal og hurtige beslutninger. Det understreger forståelsen af tempo som et samspil mellem tid, afleveringer og fremadrettet spil.
I forhold til erobringssted nuancerer resultaterne fra opgaven den eksisterende litteratur. Hvor tidligere analyser fremhæver høje erobringer som mest effektive, viser Rune Blaues datasæt, at midterzonen er det mest produktive område, både hvad angår antal og kvalitet af chancer. Erobringer i midterzonen skaber en mere fordelagtig balance mellem afstand til mål, plads at løbe i og mulighed for at accelerere spillet fremad.
Modstanderens organisation har begrænset betydning for chancers kvalitet. Selvom både varighed og afleveringsmængde stiger, når modstanderen har flere spillere bag bolden, fordeler både mængden og farligheden af chancer sig relativt ens på tværs af balancekategorier. Det peger på, at kollektiv beslutningshastighed og positionering gør det muligt at spille fremad – også mod organiserede modstandere.
Opgavens resultater adskiller sig også fra dele af litteraturen, når det gælder vurderingen af genpres og etableret pres. Mens genpres ofte fremhæves som den mest effektive presform, viser denne analyse, at etableret pres skaber afslutninger med højere xG. Det kan forklares ved, at etableret pres angriber modstandere i offensiv struktur, hvor der opstår flere åbne rum, mens genpres oftere møder modstandere i defensiv overgang.
Fra analyse til trænergreb i hverdagen
Til sidst perspektiverer Rune Blaue opgavens resultater til egen praksis som træner, og hvordan han kan omsætte dem til trænergreb.
Opgaven viser, hvordan tydelige principper for tid og tempo kan gøre omstillingsspillet mere effektivt – særligt i perioder, hvor målet er at skabe flest mulige chancer hurtigst muligt. På den baggrund peger han på to enkle retningslinjer i træningen: 10 sekunder og tre pasninger, som skal give spillerne en fælles forståelse af at angribe hurtigt, direkte og fremadrettet efter bolderobring.
Mindset og beslutningshastighed er også afgørende, idet sekvenser på op til omkring 15 sekunder og 4–5 afleveringer fortsat kan være effektive. Dette gør det relevant at arbejde med at bevare tempo og retning, selv når modstanderen står kompakt med mange spillere bag bolden. Fokus skal derfor være på at udvikle spillernes evne til at finde fremadrettede løsninger under forskellige kampbilleder.
Rune Blaue vil også rette sin opmærksomhed mod restangrebspositioner og strukturer, mens modstanderen har bolden. Effektiv omstilling handler ikke kun om selve bolderobringen, men også om at være organiseret på en måde, der muliggør hurtige angreb uden at miste defensiv struktur. Arbejdet med omstillingsspillet kræver også en tydelig prioritering i det defensive arbejde, hvor det centrale bliver at forhindre modstanderen i at angribe hurtigt og direkte mod målet.
Resultaterne vil også få betydning for vægtningen mellem organisation uden bold og tempo med bold. Gennembrudsspillet (særligt i momentet efter bolderobring) får en mere central rolle i spillestilsbeskrivelsen og i den daglige træning.
