Salg og køb af talentfulde ungdomsspillere på tværs af landegrænser er en central del i udviklingen af den professionelle, moderne fodboldindustri. Her slås jævnligt rekorder på det globale transfermarked, hvor klubber er villige til at investere mange penge i fodboldens talentmasser.

At blive solgt til udlandet synes da også at være enhver ungdomsspillers drøm, idet spilleren gives muligheden for at tage sin fodboldkarriere til et nyt niveau og begå sig blandt nogle af fodboldverdenens mest anerkendte klubber og spillere. Skiftet kommer dog med en pris om, at ens nye fodboldvirkelighed kan befinde sig langt væk fra familie og venner i Danmark.

Med udgangspunkt i den videnskabelige artikel ”Every Boy’s dream: A mixed method study of young professional Danish football player’s transnational migration” af Louise Kamuk Storm, Robert T. Book Jr., Søren Svane Hoyer, Kristoffer Henriksen, Andreas Küttel og Carsten Hvid Larsen fremhæver denne artikel GameChanger-relevante indsigter om danske ungdomselite-drenges oplevelse af at foretage et internationalt klubskifte i en alder af 16-21 år.

Studiet bygger på en spørgeskemaundersøgelse med drengespillere, som i deres ungdomsår foretager et internationalt skifte til nogle af Europas mest anerkendte fodboldligaer, efterfulgt af en række interviews med spillerne og deres forældre. Spillerne i studiet havde deres første skifte til klubber i henholdsvis Østrig, Belgien, England, Tyskland, Italien og Holland.

Faser i skiftet til en udenlandsk klub

Studiet pointerer, at spillere, der skifter fra dansk til udenlandsk fodbold, skal forholde sig til en lang række praktiske, kulturelle og sociale udfordringer. Figur 1 illustrer nogle af disse krav.

Figuren er opdelt i to overordnede faser:

1. Perioden før klubskiftet, hvor spilleren i høj grad skal forholde sig til praktiske elementer (for eksempel ’hvem min agent skal være?’ og ’hvornår mit internationale skifte skal være?’
2. Perioden efter klubskiftet, hvor der stilles høje psykologiske og sociale krav til spilleren, som skal tilpasse sig kulturen i den nye klub – ofte langt væk fra familie og venner.

Før skiftet: Drømmen

Tiden op til spillerens skifte til udenlandsk fodbold består overordnet af to stadier (Figur 1’s røde felt). Det første stadie kendetegnes ved spillerens høje motivationsniveau, efter spilleren har fået den drømmeopfyldende besked om, at en udenlandsk klub ønsker at hente ham/hende.

Parallelt med overleveringen af den glædelige nyhed begynder andet stadie, hvor spilleren skal overveje den interesserede klubs tilbud og forholde sig til skiftets praktikaliteter. De fleste spillere bruger ikke lang tid på at overveje skiftet, og den endelige beslutning træffes kort tid efter, at spilleren har modtaget beskeden om indfrielsen af det drømmeopfyldende skifte.

Mens forældre oplever perioden som kaotisk og med mange uklarheder, føler spilleren i de fleste tilfælde, at muligheden for et internationalt klubskifte er for god til at udskyde eller afslå. Spilleren modtager i dette stadie vigtig støtte fra forældre, der forsøger at værne om spilleren i skiftet.

Til at håndtere skiftets praktikaliteter (for eksempel i kontraktforhandlingerne) og realisere spillerens skifte, fremstår agenten som en anden essentiel støtteperson og ressource.

De fleste spillere ser ofte valget af en agent som en naturlig del af deres skifte, mens forældre ofte udviser stor skepsis herom. En forælder fortæller:

»Det er ren forretning for dem [agenterne]. Lige så snart du lander i denne fodboldverden, handler det bare om penge, intet andet. Det er handel med unge mennesker, og det er svært at forholde sig til, at nogen har sat et prismærke på din søn.« (oversat fra engelsk)

Fordi klubskiftet til udlandet ofte involverer et økonomisk aspekt, er forældre vævende, når det gælder valget af agent. I flere spilleres skifte synes agentens rolle at være en af de mest indflydelsesrige i forhold til at give spilleren en succesfuld transition fra dansk til udenlandsk fodbold. Agenten formår nemlig at skabe orden i de administrative aspekter af skiftet og danner således rammerne for, at spilleren kan føle sig tryg på sin rejse til at blive professionel fodboldspiller.

Efter skiftet: Tilpasning i en ny klub og i et nyt land

Efter spilleren har indgået aftalen med sin nye klub, starter en længerevarende tilpasningsproces, hvor spilleren skal forholde sig til en række kulturelle aspekter i en ny og langt mere konkurrencepræget tilværelse som professionel fodboldspiller i udlandet (Figur 1’s gule felt). For at tilpasse sig sine nye omgivelser kræves det, at spilleren både præsterer sit optimale på banen samt opnår social anerkendelse fra både holdkammerater og trænere.

Særligt spiller-træner-relationen opleves som anderledes, distanceret og mindre kammeratlig i udlandet, sammenlignet med hvad danske ungdomsspillere ellers er vant til i danske fodboldmiljøer. Derudover vil nytilkommende spilleres tilstedeværelse og tilvænning i en udenlandsk klub besværliggøres yderligere, når man møder sine nye holdkammerater. På grund af den konkurrenceprægede kultur vil holdkammerater ofte forsøge at teste og udfordre den nytilkommende spillers mulighed for at præstere på træningsbanen. En spiller fortæller:

»Dine holdkammerater spiller ekstremt hårdt og fysisk mod dig, samtidig med at du modtager udfordrende pasninger. Heldigvis har jeg altid været god på bolden, så jeg blev hurtigt accepteret og respekteret.« (oversat fra engelsk)

En anden spiller understreger vigtigheden af at kunne præstere foran sine holdkammerater:

»Når du er ny, handler det hele om din præstation. Fordi hvis du spiller dårligt, er der ingen, der vil tale med dig.« (oversat fra engelsk)

Disse strenge vilkår forårsager ofte, at spilleren er mere villig til at spille med høj risiko for at bevise sit værd på banen. Af studiet fremgår det, at 68 procent af spillerne, der skiftede til udenlandske klubber, var ude med en skade i mere end fire uger i løbet af det første år efter deres internationale klubskifte. Om skaderne var forårsaget af spillernes risikofyldte spillestil, melder studiet ikke noget om.

Selvom et permanent skifte til udlandet kan resultere i konfrontationen med en række kulturelle udfordringer både på og uden for banen, fremhæver studiet et element, der tidligere har lettet flere spilleres tilpasningsproces. For de spillere, der har været til prøvetræning i deres nye klub forud for skiftet, forekommer tilpasningen til miljøet og holdkammerater langt hurtigere og lettere. Prøvetræningsperioden bidrager blandt andet til at skabe bedre forudsætninger for, at spilleren kan opbygge en god og tryg relation til sin kommende træner.

Efter skiftet: Personlig og social tilpasning

I spillerens nye fodboldkontekst tilbringer han/hun størstedelen af sine vågne timer sammen med sine nye holdkammerater – langt væk fra sit primære netværk hjemme i Danmark.

Ligesom i andre sammenhænge af livet har det enkelte menneske behov for at passe ind i den sociale kontekst, som han/hun bevæger sig i i forhold til. at føle sig inkluderet og involveret. Spilleren, der lige er skiftet til en ny klub og befinder sig langt væk fra sine vante rammer og primære netværk, vil derfor også have brug for at tilpasse sig socialt (figur 1’s blå felt).

I den nye kontekst vil spilleren ofte opleve, hvordan livet gradvist professionaliseres, og faktorer som præstation, konkurrence og restitution begynder at dominere både adfærd og tankemønster. Selvom det ofte vil foregå ubemærket, vil denne transitionsproces forårsage, at spilleren langsomt opfører og forstår sig mere som en professionel fodboldspiller. I studiet betegnes det, at spilleren udvikler en markant atletisk identitetsforståelse.

Denne identitetsforståelse vil for de fleste nytilkomne spillere være at foretrække i tilpasningsfasen, når man dagligt skal bevæge sig blandt 22 medspillere, der er alle er formet af samme konkurrenceprægede kultur. Og idet den nytilkomne spiller både præsterer på banen og udviser en adfærd, der minder om den resten af truppen også udviser, vil spilleren umiddelbart opleve, at han/hun integreres socialt på holdet.

For flere af spillerne i studiet blev de nyskabte relationer til holdkammerater endda så indflydelsesrige, at de erstattede det sociale tomrum, som skiftet ellers havde forårsaget, efter spilleren rejste væk fra familie og venner i Danmark.

Selvom det i en fodboldsammenhæng kan synes gavnligt for spilleren at have opbygget sin identitetsforståelse omkring sit erhverv som professionel fodboldspiller, pointerer studiet, at flere spillere har svært ved at finde mening, når de bevæger sig uden for deres fodboldkontekst. Fordi spilleres hverdag er centreret om deres fodboldkarriere og sjældent involverer aktører, der ikke er tilknyttet den daglige fodboldkontekst, vil spillere kun i meget lav eller ingen grad udvikle, hvem de er uden for fodboldsammenhængen. Det vil sige, at spillere sjældent får lov til at reflektere over, hvem de egentlig er, når de ikke spiller fodbold.

Spillere vil derved kunne opleve, at de kan stortrives i fodboldklubben, men når de forlader klubbens træningsfaciliteter, vil de ofte møde udfordringer eller føle meningsløshed, når fodbold ikke længere er omdrejningspunktet for deres dag.

Til at øge trivslen uden for fodboldens kontekst pointerer studiet, at det kan være særlig betydningsfuldt at have relationer tæt på, der enten kan hjælpe eller forberede spilleren på en hverdag og virkelighed langt væk fra Danmark. Blandt andet fortæller flere spillere, at kærester, venner og agenter kan være behjælpsomme i forhold til at finde sig tilpas uden for fodboldkonteksten.

Det succesfulde skifte afhænger af social støtte

Selvom tilbuddet om et internationalt klubskifte synes at opfylde drømme for de fleste danske ungdomsspillere, skal spillerne også kunne leve op til en række krav både inden og uden for kridtstregerne, før man kan føle sig tilpas i sin nye fodboldkontekst langt væk fra familie og venner. Et skifte kommer altså selvsagt ikke uden kompromiser, og rejsen vil både byde på udviklingsmuligheder for spillerens fodboldfærdigheder samt udfordringer i mødet med en ny kultur og nye medspillere.

Selvom disse vilkår og udfordringer har gjort sig gældende for alle spillerne i nærværende studie, fortæller samtlige, at deres skifte i sidste ende blev opfattet som succesfuldt. Helt konkret fremhæver studiet, at succesen i spillernes skifte ofte var afhængig af den sociale støtte, de modtog fra agenter, trænere, familie og venner gennem skiftet. Nærværet og støtten fra disse indflydelsesrige relationer forekom derved som en af de vigtigste faktorer i forhold til at sikre spillerens tilpasning og succes i en nye tilværelse som professionel fodboldspiller.