På GameChanger har vi tidligere formidlet om kvinders trivsel og psykologiske velvære i fodboldsammenhænge. Med denne artikel ønsker vi at udfolde emnet yderligere ved at stille skarpt på et vigtigt aspekt af fodbolden, der ofte negligeres og tabuiseres: Hvordan biologiske faktorer i form af menstruation, hormonelle præventionsmidler og graviditet påvirker kvinders hverdag og præstation inden- og uden for fodboldspillet.

Med udgangspunkt i forskningsartiklen ”Menstrual cycle, hormonal contraception and pregnancy in women’s football: perceptions of players, coaches and managers” (Forsyth et al., 2022) videreformidler denne GameChanger-artikel indsigter, som både spillere, trænere, kvinder og mænd bør være opmærksomme på i fodboldmiljøer, hvor piger og kvinder ønsker at yde deres maksimale. Uagtet om det er foran 91.648 tilskuere (kvindernes CL-semifinale 2022)  eller foran vennerne i den lokale fodboldklub.

Kvinders forudsætninger for at kunne præstere optimalt både inden og uden for kridtstregerne er blandt andet påvirket af kønshormonerne østrogen og progesteron. Niveauet af disse kønshormoner følger specifikke mønstre i kvindens menstruationscyklus og er gennem en livstid i konstant forandring.

Når kvinden er gravid eller anvender hormonelle præventionsmidler, er hormonniveauet dog påvirket. Det vil sige, at udskillelsen af kønshormoner ikke længere følger samme mønster som i menstruationscyklussen.

Tilstedeværelsen af kønshormoner i kvindekroppen påvirker både fysiologiske og psykologiske aspekter af kvindens hverdag og fodboldkarriere, og flere studier påpeger, at der kan være flere fordele at høste ved at tilrettelægge træninger efter kroppens menstruationscyklus – og altså hormonniveau (McNulty et al., 2020; Oosthuyse & Bosch, 2010).

Eksempelvis viser studierne, at pige- og kvindespillere kan mindske skadesrisikoen og muskelømhed ved at planlægge træningsformen efter de mest effektive tidspunkter i spillerens cyklus og således opnå det største udbytte af fodboldtræningen.

 

Ret blikket mod de biologiske processer

Som en naturlig del af den udvikling, vi ser i fodboldens verden, bør der ifølge forfatterne af forskningsartiklen sættes langt større opmærksomhed på de biologiske processer, som har indflydelse på kvinders fodboldkarriere.

Gennem et spørgeskema, en række individuelle interviews og fokusgruppeinterviews har Forsyth et al. (2022) derfor sat sig for at undersøge, hvordan spillere, trænere og klubber forholder sig til emner om kvinders menstruationscyklus, hormonelle præventionsmidler og graviditet i en fodboldkontekst.

Spørgeskemabesvarelserne baserer sig på 1.127 voksne respondenter fra henholdsvis Frankrig, Finland, England, Polen, Spanien og Bulgarien, der på den ene eller anden måde er involveret i kvinders fodboldkarriere (fra bredde til elite). Det vil sige, at de 1.127 adspurgte er fordelt på spillere, trænere, klubledelse, sundhedspersonel og dommere.

Interviews og fokusgruppeinterviews blev sammensat af samme målgruppe som i spørgeskemaet. Her deltog i alt 61 personer fordelt på ni fokusgruppeinterviews og 40 én-til-én-interviews.

Forskningsprojektets primære formål er at skabe opmærksomhed om kvinders vilkår i fodbold, dog skal vi gøre opmærksom på, at danske fodboldmiljøer ikke er repræsenteret i forskningsprojektets data.

Data fra spørgeskemabesvarelserne (Figur 1-3) er samlet i grafer, der viser spredningen af besvarelserne. Nedenfor kan du læse nærmere om klubbers vidensdeling, samt respondentens viden og tryghed i forhold til at tale om henholdsvis menstruation, hormonelle præventionsmidler og graviditet.

 

Menstruationscyklussens indflydelse

Af spørgeskemabesvarelserne og figur 1 fremgår det, at langt størstedelen af spillere, trænere, klubledelse og sundhedspersonel aldrig har modtaget nogen form for information eller viden fra deres klub om, hvordan kvinder er påvirket af deres menstruationscyklus i fodboldsammenhænge.

Cirka halvdelen af de 1.127 respondenter udtrykker, at de føler sig trygge i forhold til at tale om potentielle problemstillinger eller bekymringer i relation til emnet. Hertil skal det noteres, at 22 procent svarer, at de føler sig ’meget trygge’, mens 18 procent ’slet ikke’ føler sig trygge.

Det vil sige, at næsten hver femte person formentligt helst undgår at tale om emnet. Af studiets interviews kommer det til udtryk, at utrygheden er forårsaget af, at størstedelen af kvindernes trænere er mænd og emnets tabuiserede karakter. En kvindelig træner fortæller:

»Fodbold for kvinder er i høj grad domineret af mandlige trænere, der ikke vil kunne forstå, hvad kvinder føler i deres cyklus og fysisk går igennem.« (oversat fra engelsk)

En kvindelig spiller fortæller ligeledes:

»Der er ingen chance for, at jeg kan diskutere de her ting … Han er jo en mand!« (oversat fra engelsk)

Denne problemstilling genkendes også hos nogle af de mandlige trænere. De oplever, at spillere undgår at henvende sig med bekymringer eller problemer, der omhandler deres menstruationscyklus.

Mere end halvdelen af spørgeskemabesvarelserne fra figur 1 placerer sig til højre for skalaens stiplede, lodrette streg og markerer således, at respondenterne besidder en relativ stor viden om menstruationscyklers indflydelse på kvinders deltagelse i fodbold. Det fremgår dog ikke af artiklen, hvor stor en andel af disse besvarelser, der udgøres af mænd og mandlige trænere.

 

 

Hormonelle præventionsmidlers indflydelse

Mængden af uddannelse og viden, som klubber tilbyder deres medlemmer (spillere, trænere og sundhedsstab) vedrørende hormonelle præventionsmidlers effekt på kvinders sundhed, trivsel og præstation, synes at være lille. Hormonelle præventionsmidler omfatter her eksempelvis p-piller.

Figur 2 viser dog, at flere respondenter allerede er klar over, hvilken effekt præventionsmidler har på kvinders velvære og præstation. Respondentgruppen omfatter både kvinder og mænd, men figur 2 skelner ikke mellem kønnenes besvarelser.

Desuden udtrykker cirka halvdelen, at de føler sig trygge i forhold til at dele bekymringer eller tale om hormonelle præventionsmidler i fodboldsammenhænge. Eller omvendt: Cirka halvdelen er utrygge ved at tale om hormonelle præventionsmidler.

Studiets interviews fremhæver dog, at emnet for mange spillere og trænere stadig føles tabuiseret at tale om i en fodboldkontekst. For spillere afhænger det ofte af, hvordan staben omkring fodboldholdet er sammensat. I de tilfælde hvor staben består udelukkende af mænd, oplever kvinder en stor barriere i forhold til at kunne tale om brugen af hormonelle præventionsmidler.

Forsyth et al. (2022) pointerer, at det potentielt kan forbedres ved blot at tilknytte enkelte kvindelige stabspersoner omkring holdene. For eksempel en træner, assistenttræner eller fysioterapeut. Dette initiativ kan omvendt forårsage, at mandlige trænere eller stabsmedlemmer distancerer sig yderligere fra at indgå i dialoger om og interessere sig for de biologiske aspekter, der påvirker kvinders fodboldkarriere.

 

Graviditets indflydelse

Heller ikke omkring emnet graviditet synes klubber at videndele eller informere om, hvordan graviditetsperioder påvirker kvinder i fodbold. Ydermere giver flere af studiets kontraktspillere udtryk for, at de ikke er bekendte med deres rettigheder i forhold til barsel i perioden op til og efter fødslen.

Forsyth et al. (2022) fremhæver desuden, at trænere og klubber i nogle tilfælde slet ikke ønsker, at deres spillere går på barsel eller bliver gravide. En kvindelig træner fra Frankrig fortæller:

»Hvis en spiller kommer til mig og siger: ’Jeg skal have et barn, og jeg stopper i et år’. Så ville jeg virkelig være ærgerlig. Jeg ville dog ikke forhindre det. Jeg ville blive meget irriteret, fordi jeg ville ende med at skulle betale – med vores minimale budget – for en spiller, som jeg altså ikke kan bruge.« (Oversat fra engelsk)

Ovenstående skal læses med det forbehold, at forskningsartiklen ikke omfatter danske fodboldmiljøer.

I flere af studiets interviews udtrykker spillere, der kommer tilbage til klubben og elitefodbold efter en overstået barselsperiode, at de har manglet opbakning og forståelse fra klubben.

I forskningsartiklen fremhæves det dog, at flere kvindelige rollemodeller, der går på barsel og får et barn midt i deres professionelle karriere, kan bidrage til at gøre transitionen ind og ud af fodboldens dagligdag lettere for andre kvinder i fodbold. En spiller fortæller:

»Vi kan jo se, at nogle kvindelige fodboldstjerner vælger at få børn i løbet af deres karriere. Så jeg tror, det vil være godt for piger på vores niveau at sige til sig selv: ’Vi kan godt, selv om vi selvfølgelig ikke har de samme midler … vi kan afbryde vores træning i et år eller halvandet for at få et barn og altså stadig komme tilbage … det er ikke umuligt.« (Oversat fra engelsk)

Der er dog også andre aspekter, som spiller ind i forhold til at vende tilbage til fodboldbanen efter en barselsperiode. Flere kvinder oplever, at deres kompetencer halter efter resten af truppen, når de vender tilbage.

Spillerens fysiologiske form skal genopbygges, og deres tekniske niveau skal genfindes. Og selvom spilleren er motiveret til at vende tilbage til en hverdag med fodbold, oplever mange, at de i en periode hverken kan præstere eller træne på samme niveau som før barslen.

Uden forståelse og opbakning fra holdkammerater, trænere og klub kan det synes ekstrahårdt at gå igennem denne periode. Og i flere tilfælde påvirker disse scenarier også spillerens motivation negativt.

 

 

Hvordan kan forholdene forbedres?

Forsyth et al. (2022) finder, at klubber i Frankrig, Finland, England, Polen, Spanien og Bulgarien sjældent tilbyder den nødvendige vidensdeling, der ellers kan være med til at optimere forholdene for kvinder i fodbold.

I studiet bliver det tydeligt, at det på nuværende tidspunkt er op til trænere og spillere selv at indsamle viden om de problemstillinger og bekymringer, som menstruation, hormonelle præventionsmidler og graviditet forårsager i en fodboldkontekst.

Sammenholder vi svarene inden for de tre emner, konkluderer studiet, at klubberne er dårligst til at kommunikere om hormonelle præventionsmidlers indflydelse på kvinders fodboldkarriere.

I den engelske Women’s Super League begyndte enkelte klubber allerede i 2020 at øge deres fokus på, hvordan spilleres menstruationscyklus påvirker både præstationsniveau og restitution. En DR-artikel fra samme år beskriver, hvordan spillernes træningspas i Chelsea FC tilrettelægges efter menstruationscyklus med formålet om at mindske skadesrisiko, optimere præstationsevne og sikre velvære blandt spillere.

Principper, der er væsentlige at følge i forhold til træningsplanlægningen, er, at kvindekroppen er mere modtagelig over for hårdere træning i begyndelsen af menstruationscyklussen, hvor hormonniveauet er lavt og kroppen responderer hurtigere og mere effektivt på træningens stresspåvirkning. I denne periode kan spillere altså ofte træne hårdere. Omvendt bør træningsintensiteten nedskaleres senere i menstruationscyklussen, hvor hormonniveauet er højt, og kroppen har behov for længere restitutionstid.

Tilrettelæggelse af træning er blot ét af mange greb, som kan implementeres og anvendes til at optimere forholdene for kvinder i fodbold.

I takt med at interessen øges for at forbedre forholdene, bliver det jævnfør dette forskningsprojekt tydeligt, at der på mange områder mangler viden og forskning, som kan understøtte den ønskede udvikling af kvindernes fodboldkarriere.

Og selvom fodbold for piger og kvinder er i fremdrift, halter udviklingen stadig langt efter herrefodbolden.

GameChanger har eksempelvis udgivet en artikel, der fremhæver, at kvinder kun er repræsenteret i 0,75 % af al den publicerede forskningslitteratur, der omhandler fodbold. Selvom der eksisterer et stort potentiale i fodbolden hos piger og kvinder, synes nødvendigheden for dybdegående forskning og videreformidlingen af samme at være altoverskyggende, når det gælder optimeringen af kvinders vilkår i alle fodboldsammenhænge.