Gamechanger

Her er tre afgørende temaer ved tidligt karrierestop hos kvinder i senior-elitefodbold

Key-takeaways

  • Wilhelmsen skriver, at mange kvinder i elitefodbold er nødsaget til at kombinere arbejde, uddannelse, familieliv og fodbold, hvilket kan være en stor udfordring
  • Udbrændthed og manglende motivation er to udfordringer, som piger og kvinder møder, når de dagligt skal håndtere arbejde, uddannelse og fodbold samtidigt
  • Unge spillere er ofte nødt til at have et fritidsjob ved siden af fodbolden, mens andre i høj grad er afhængige af deres forældre i forhold til økonomisk støtte og bolig
  • Spillere oplever at blive mødt af negative holdninger og fordomme mod kvinder i elitefodbold
  • 36 procent af alle kvinder (15+) i dansk fodbold oplever jævnligt eller ofte diskriminerende sprog i relation til køn i en fodboldkontekst
  • 74 procent af alle piger og kvinder i dansk fodbold mener, at det er nemmere at være mand end kvinde i dansk fodbold.

Del via sociale medier

En professionel fodboldkarriere er en stor drøm for mange fodboldaktive piger og unge kvinder. Men det er også en drøm, hvori der ligger store krav til at kunne kombinere et fodboldliv og et liv uden for fodbold. Meget indikerer, at samspillet mellem uddannelse, arbejde, familieliv og elitefodbold kan være en kæmpe udfordring at håndtere. I nogle tilfælde er det også de mange krav herfra og mængden af udfordringer, der får kvinder til at indstille karrieren (for) tidligt.

Et nyere norsk studie af Linda Wilhelmsen (2023) fra Arctic University of Norway dykker ned i årsagerne til tidligt karrierestop hos kvinder i elitefodbold. En central årsag til, at spillere indstiller karrieren, skitserer artiklens titel: ”Young and burned out – the dilemma of women’s elite football. Early termination of the football career for elite women footballers in Norway caused by a high degree of emotional and interpersonal stressors”.

I denne GameChanger-artikel videreformidler vi Wilhelmsens konklusioner og til sidst kommer en perspektivering til udvalgte problemstillinger i en dansk fodboldkontekst. Det gælder blandt andet Nicoline Sørensens overvejelser i forbindelse med sit forestående karrierestop og indsigter fra DBU’s diversitetskortlægning.

Tre afgørende temaer for karrierestop

Studiet af Wilhelmsen er baseret på syv interviews med tidligere norske elitefodboldspillere, der alle selv valgte at stoppe karrieren i alderen 22-30 år. Studiet fremhæver tre temaer, der er afgørende for, hvorfor spillerne stopper:

  1. Sundhedsrelaterede udfordringer såsom udmattelse, manglende motivation og burn-out.
  2. Organisatoriske udfordringer såsom knappe økonomiske ressourcer.
  3. Kulturelle udfordringer såsom fordomme i kvindefodbold og ulighed imellem kønnene.

 

I de fleste tilfælde er det ikke alene ét af temaerne, der er afgørende for spillerens karrierestop, men en blanding af alle tre. I det følgende kan du læse mere om omfanget og betydningen af de udfordringer, som hvert tema rummer, ligesom du bliver præsenteret for konkrete oplevelser fra de syv interviewpersoner.

 

Tema 1: Sundhedsrelaterede udfordringer

Alle syv spillere angav, at de oplevede burn-out (udbrændthed) af varierende karakter op til deres karrierestop. Wilhelmsen definerer burn-out som et respons på en længere periode med emotionelle og interpersonelle stressorer, der får spilleren til at føle sig udmattet og træt.

Burn-out og manglende motivation opstod for de fleste spillere på baggrund af de høje krav, de dagligt blev pålagt både i klubben, på arbejdet og på uddannelsesinstitutionen. Spillerne havde desuden følelsen af, at de sjældent besad nok personlige ressourcer til at håndtere disse krav. Det vil sige, at spillere hverken kan motivere sig gennem mængden af modstand og krav eller føle sig kompetente i deres arbejde.

Flere spillere oplevede, hvordan disse forhold i længere perioder kunne gøre dem depressive. En spiller fra forskningsprojektet fortæller blandt andet om følelsen af burn-out:

”Tro det eller ej, jeg kollapsede. Det hele blev bare for meget, og jeg har efterfølgende kæmpet med kroniske lidelser. Jeg faldt om ud af ingenting, da jeg var på arbejde. Jeg faldt til jorden og kom egentlig aldrig rigtig op på benene igen. Hurtigt gik jeg fra at være elitefodboldspiller til en person, der nu bare har brug for hjælp. (…) Jeg troede jeg var god til at jonglere både studie, arbejde og fodbold samtidigt, men jeg kom virkelig til at betale prisen efterfølgende” (oversat fra engelsk).

 

Tema 2: Organisatoriske udfordringer

Alle syv spillere erfarede desuden, hvordan tiden som elitefodboldspiller var økonomisk svær. Flere modtog små lønninger og mindre fordele i beskæftigelsen som elitefodboldspiller, mens andre ikke modtog noget. Alle spillerne var enten nødsaget til at have et job ved siden af fodbolden eller at være afhængige af deres forældre i forhold til økonomisk støtte og bolig.

I sidste ende betød det, at spillerne skulle tage et endegyldigt og svært karrierevalg mellem elitefodbold med en meget begrænset indkomst eller et andet arbejde med økonomisk sikkerhed.

En af spillerne fortæller, hvordan hun selv oplevede de økonomiske udfordringer op til sit karrierestop:

”Det var økonomien, der fik mig til at stoppe. Jeg kunne ikke fortsætte, fordi jeg havde et fuldtidsarbejde, mens jeg spillede fodbold, og samtidig var jeg også studerende. Jeg blev udmattet” (oversat fra engelsk).

Ligesom det beskrives ovenfor, viser forskningsprojektet, at det for nogle spillere var nødvendigt at varetage livet som studerende sideløbende med fodboldkarrieren. Men hverken klubben eller uddannelsesinstitutionen gjorde en indsats for at tage hensyn til dette. Hos flere af spillerne i Wilhelmsens forskningsprojekt betød sådanne forhold, at spillerne ofte var nødsaget til at fravælge uddannelser med store arbejdsbyrder. En spiller fortæller:

”Jeg valgte den mindst krævende uddannelse. Ikke fordi jeg var interesseret i den, men fordi jeg bare gerne ville træne og spille så meget fodbold som muligt” (oversat fra engelsk).

Selvom spillernes uddannelsesvalg falder på mindre krævende uddannelser, fortæller flere alligevel, at de i sidste ende måtte prioritere uddannelsen højest og således stoppe karrieren som elitefodboldspiller i en ung alder.

 

Tema 3: Kulturelle udfordringer

Spillerne gav også udtryk for, at de ofte er blevet mødt af negative holdninger og fordomme mod kvinder i elitefodbold fra både fans, mandlige trænere og offentligheden. Særligt er de blevet mødt af hentydninger om, at de ikke spiller ”rigtig fodbold”, og andre spillere har oplevet nedladende og diskriminerende kommentarer. Eksempelvis oplever de ofte, at deres fodboldfaglige niveau i en nedladende tone bliver sammenlignet med drenges ungdomsfodbold. En spiller fortæller:

”Jeg oplever diskriminering i forhold til omgivelserne. For eksempel sagde en person meget ironisk: ’ah okay, så du er fodboldspiller, jaja’. Der er virkelig mange fordomme om kvinder, der spiller fodbold, og jeg følte, at jeg skulle forsvare min karriere som fodboldspiller” (oversat fra engelsk).

I artiklen fremhæver Wilhelmsen, at kvinderne gennem store dele af deres elitefodboldkarriere har oplevet, at de ikke har modtaget tilstrækkelig opbakning og opmærksomhed fra det nationale fodboldforbund sammenlignet med eksempelvis mændene. En spiller fortæller bland andet kulturen omkring sin fodboldkarriere således:

”Der er en vis attitude i fodbold. Der er noget primitivt over den. En kultur, der tilsidesætter kvinder” (oversat fra engelsk).

For alle syv spillere blev kulturen omkring kvindefodbold opfattet som en udfordring, og Wilhelmsen pointerer desuden, at spillerne i overvejende grad blev ved med at spille fodbold på grund af deres positive forhold til aktiviteten og relation til deres holdkammerater.

 

Hvordan imødekommer vi tidligt karrierestop?

Wilhelmsens forskningsprojekt og citaterne ovenfor bidrager til at forstå og nuancere det pres, som unge kvinder i elitefodbold møder, og hvilke konsekvenser det kan have for de spillere, der ikke besidder de tilstrækkelige personlige ressourcer til at overkomme presset.

Eller ikke bliver hjulpet til at håndtere de negative konsekvenser. I forlængelse heraf foreslår og konkluderer Wilhelmsen, at kvindelige spillere på højt niveau bør fuldtidsansættes i sporten, så de i lavere grad er nødsaget til at prioritere flere alternative karriereveje, mens de spiller fodbold.

I Danmark har vi senest set, hvordan manglende motivation har ført til, at 26-årige Nicoline Sørensen indstiller sin karriere ved årets udgang efter mange år på det danske landshold og flere sæsoner i engelsk topfodbold. Nicoline Sørensen fortæller til Kvindefodboldpodcasten, at hun ikke længere nyder at spille fodbold, og at hendes karriere som fodboldspiller kommer med for mange ”ofringer”. Hvad der skulle til for at undgå disse ofringer, melder hun ikke noget konkret om, men Nicoline Sørensen fortæller, at klubber og trænere bør være mere opmærksomme på, hvordan kvindelige spillere i elitefodbold trives. Derudover fortæller hun, at hun glæder sig til at flytte hjem til Danmark, hvor hun skal i gang med et afsluttende praktikforløb på sin uddannelse.

Selvom Nicoline Sørensen har oplevet stor succes internationalt, har hun ligesom mange andre kvinder i elitefodbold således kombineret elitefodbold og uddannelse.

I forlængelse af Wilhelmsens opfordring til at professionalisere kvindefodbolden, fortæller Nicoline Sørensen, at overgangen til fuldtidsprofessionel var en særlig stor udfordring for hende. Glæden ved fodbold ændrede karakter, i takt med at forventninger og performance-pres steg. Fodbolden kom til at fylde det hele, hvilket ikke var givende for hende.

I en anden podcast med MedianoQ drøfter Nicoline Sørensen og Arnela Muminović det økonomiske aspekt og den kæmpestore forskel, der eksisterer i lønninger mellem mandlige versus kvindelige professionelle fodboldspillere. De høje lønninger hos mændene gør det ofte lettere at medbringe familie og/eller andet støttende netværk, når man spiller i udlandet, mens kvindernes løn i de fleste tilfælde ikke tillader lignende ryk af familie og hjem. Den tryghed, som en partner kan skabe i og rundt om spillerens hverdag, må i flere tilfælde undværes, når unge kvinder flytter karrieren til udlandet.

Et andet perspektiv, der fremhæves af Wilhelmsen, handler om diskriminerende og nedladende kommentarer i relation til kvinder i elitefodbold. I den henseende er det relevant at inddrage DBU’s diversitetskortlægning.

Tabel 1 viser, i hvor høj grad danske fodboldspillere oplever diskriminerende sprogbrug i relation til køn i fodboldsammenhænge.

 

Tabel 1: Hvor ofte hører du diskriminerende sprog i fodboldssammenhænge i relation til køn?

 

Af tabellen fremgår det, at 36 procent af alle kvinder ofte eller jævnligt hører diskriminerende sprogbrug i relation til køn. Tabellen viser også, at blot 20 procent aldrig hører det. Dette kan tyde på, at samme kulturelle problemstillinger, som blev fundet i Wilhelmsens norske studie, også findes i Danmark.

Samtidig viser tabel 2, at kvinder generelt opfatter, at det er lettere at være dreng/mand end pige/kvinde i dansk fodbold. I samspil med Wilhelmsens studie understreger begge tabeller argumentet om, at også kvinder i Danmark synes at blive udfordret af fodboldens kultur og omgivelser.

 

Tabel 2: Mener du, at der er forskel på, hvor nemt eller svært det er at være pige/kvinde eller dreng/mand i dansk fodbold?

 

Wilhelmsen påpeger dog, at flere af de forhold, der er årsager til spillernes karrierestop, er mulige at forandre til det bedre. Men fordi flere udfordringer i høj grad er forankret i fodboldens historie, kræver det en stor indsats at ændre.

Lige nu ses en stigende popularitet og øget opmærksomhed på piger og kvinder i sporten. Det gælder rekordmange fans på tribunerne og bag skærmen under VM i Australien til den hjemlige Gjensidige Kvindeligaen, hvor topstriden om mesterskabet aldrig har været tættere og mere intens. Måske kan denne udvikling bidrage til flere økonomiske ressourcer for kvinder i elitefodbold og skabe forhold, hvor spillerne ikke er nødsaget til at prioritere flere forskellige karriereveje samtidigt.

En sådan ændring vil ifølge Wilhelmsen bidrage til at skabe arbejdsforhold, hvor krav i højere grad stemmer overens med spillernes personlige ressourcer (se Figur 1: Job-Demand-Ressource model for women footballers, i Wilhelmsens artikel). Dette vil samtidig kunne betyde, at mængden af kvinder i elitefodbold, der oplever burn-out og udmattelse, reduceres, mens det potentielt også vil lede til færre tidlige karrierestop. Ligesådan kan man håbe, at ovennævnte positive udvikling i kvindefodbolden kan være med til at påvirke den kultur og det diskriminerende sprogbrug, som kvinder i elitefodbold på nuværende tidspunkt bliver mødt af jf. DBU’s diversitetskortlægning.

Forfatter

Oskar Drost Brøndumbo

Kategori

Udgivet

15/12/2023

Seneste artikler

International fodbold-forskning

Lyst til flere artikler?

  • Alle
  • 3F Superliga
  • Akademi
  • Beslutningstagen
  • Bio-banding
  • Børnetræning
  • Champions League
  • Dataanalyse
  • Dual career
  • Elite
  • Feedback
  • Forskning
  • Forsvar
  • Forældre
  • Fysisk belastning
  • Fysisk træning
  • Gjensidige Kvindeligaen
  • Indlæring
  • International fodbold
  • Kognition
  • Kommunikation
  • Kultur
  • Kvindefodbold
  • Landshold
  • Ledelse
  • Læring
  • Matchning
  • Mental sundhed
  • Mentaltræner
  • Mentaltræning
  • Metode
  • PRO-opgave
  • Premier League
  • Præstationsoptimering
  • Relationer
  • Sampling
  • Selektion
  • Specialisering
  • Specialister
  • Spilanalyse
  • Spilfilosofi
  • Spillerudvikling
  • Spillestil
  • Strategi
  • Struktur
  • Taktisk træning
  • Talent
  • Talentstrategi
  • Talentudviklingsmiljøer
  • Teknologi
  • Transition
  • Trivsel
  • Trænerudvikling
  • Træning
  • Træningsmiljø
  • Træningsplanlægning
  • Udvikling
Tilmeld nyhedsbrev